Ny præst

Mit første år som præst: "Stort at være en del af så mange menneskers juleaften"

Første jul i præstegården: "Nok har præsten travlt i december, men det har præstens familie også. For de står alene med anden juleaften og savner mor, når der skal bages julesmåkager, og hun er afsted for at holde jul med nogle andre," skriver Anna Rask Lauridsen. Foto: Anna Rask Lauridsen

"Min ordenssans er virkelig kommet mig til gode i december. Jeg kunne faktisk holde fri i weekenden op til juleaften med nogenlunde ro i maven og glad forventning til den 24. december," fortæller Anna Rask Lauridsen

Hvor travlt har præster egentlig i december? Det har jeg tit tænkt over selv, og svaret er, at der selvfølgelig er nok at se. Men jeg har ikke følt hele december måned som en endeløs smøre af ”Et barn er født i Betlehem” og juleafslutninger for små, store og gamle, selvom december også er præcis dét.

Overvejelserne om præsters julefærd har fået en ny dimension, efter jeg har mærket det på egen krop. For nok har præsten travlt i december, men det har præstens familie også. For de står alene med anden juleaften og savner mor, når der skal bages julesmåkager, og hun er afsted for at holde jul med nogle andre.

Når de drosler ned og holder juleferie, sætter jeg tempoet op i den sidste slutspurt af skoleafslutninger og juleprædikener, der skal skrives. Sådan er det at være præst – også til hverdag. Når familien holder weekend fredag aften, er jeg allerede mentalt på arbejde til lørdagens bisættelse og søndagshøjmessen.

Men trods travlhed, så har vi også haft tid til at holde fri sammen i december. I min familie griner vi stadigvæk af, at jeg som 8-årig sirligt foldede mit tøj og lagde det sammen i tøjskabet sorteret efter farve. Jeg var tit lidt flov over mit ekstreme behov for orden, og nogle gange lagde jeg lige en grøn t-shirt ind mellem de røde kjoler, for at det skulle se mere tilfældigt ud.

Men struktur betyder noget for mig. Og den ordenssans er virkelig kommet mig til gode i december. I min kalender har jeg skrevet ned, hvornår jeg skulle forberede decembers arrangementer, og hvornår jeg skulle være færdig med forberedelserne. Så jeg kunne faktisk holde fri i weekenden op til juleaften med nogenlunde ro i maven og glad forventning til den 24.

Juleaften havde jeg tre gudstjenester, én for børn og to helt klassiske julegudstjenester. Og imellem gudstjenesterne havde jeg inviteret organist, kirkesanger og graver hjem til julefrokost i præstegården – noget jeg håber, vi kan gøre til en tradition.

Juleaftensprædikenen har rumsteret i tankerne siden november. Jeg vidste, at jeg ville inddrage en tv-julekalender, men det var svært at vælge, fordi der er mange flere julekalendere i tv, end da jeg selv var barn. Jeg valgte DR1-kalenderen ”Theo og den magiske talisman” som indgang til at tale om de verdener, vi dagligt bevæger os ind og ud af mellem arbejde, sociale medier, savn, stress, motion og meget andet, for at sige, at Gud bryder ind i alle disse verdener julenat, så alt står helt stille, og vi har tid til bare at være.

Det var stort at være en del af så mange menneskers juleaften i kirken. Stort at se så mange glade mennesker og høre så mange stemmer synge med på de dejlige julesalmer. Det var al travlhed og forberedelse værd, og jeg glæder mig allerede til næste år.

Overvejelser, jeg har gjort i løbet af december:

  • Skal jeg have præstekjole eller mit eget tøj på, når vi synger julen ind første søndag i advent? (Jeg valgte mig eget tøj, blandt andet fordi jeg ikke gik for alteret og heller ikke lyste velsignelsen)
  • Kan man udelade ”Et barn er født i Betlehem” og ”Glade jul” til juleaften? (Svar: NEJ!!!)
  • Bør vi have trosbekendelsen med juleaften, og skal den i så fald siges eller synges? (Jeg valgte ikke at have den med, men har den med til nytårsaftensgudstjenesten. Dog fremsagt, selvom den normalt synges)
  • Skal jeg takke ja, hver gang jeg bydes kaffe og klejner på julebesøg hos ældre og efterladte i sognet? (Svar: Ja, hvorfor ikke?)
  • Hvor mange fagte-sange kan en julegudstjeneste for børnehaver og dagplejer bære? (Svar: Jo flere, des bedre)
  • Skal jeg lyse velsignelsen og bede Fadervor til skoleafslutning? (Det gjorde jeg i al fald)
  • Hvor meget snaps kan jeg tillade mig at drikke til julefrokost med menighedsrådet? (Svar: Tilsyneladende så meget, jeg har lyst til. Det blev til tre sip)
  • Hvordan skriver jeg en juleprædiken, som rammer både unge og gamle og dem, som savner, og dem, som hader julen? (Svar: Det kan jeg nok ikke)
  • Får jeg nogensinde fri? (Svar: Ja, til januar, når den øvrige families juleferie er slut)

      Mit første år som præst

      Anna Rask Lauridsen skriver hver måned til Kirke.dk om sit første år som præst. Den 1. september 2018 tiltrådte hun stillingen som sognepræst i Sahl-Gullev og Bjerringbro Pastorat, Viborg Stift.

      Født i 1989. Cand.theol. fra Københavns Universitet forsommeren 2018. Har været praktikant på Kristeligt Dagblad. Skrev speciale om folkekirkens sorggruppepraksis. Opvokset på et nedlagt landbrug nord for Viborg. Har som ung spillet klarinet og sunget i kirkekor. Gift med Jacob og sammen har de drengen Johan på to år.

      Læs alle indlæg i serien