De fleste møder med kirken fandt som regel sted, når Søren Bjerregaard havde haft endnu en af sine lange, stressende arbejdsdage som underviser.
På vej hjem fra højskolen eller pædagogseminariet, hvor han brugte sin kandidat i idræt og filosofi til at lære store grupper af elever om bevægelse og livets store spørgsmål, stoppede han op foran Vor Frue Kirke i København.
Mørket havde allerede sænket sig over byen, men inde i kirken var der lys. Underviseren satte sig på kirkebænken for at nyde den bløde, elektroniske musik, der flød fra alteret, og mens han sad der, begyndte han at drømme om et andet arbejdsliv.
“Efter en lang og hektisk arbejdsdag opdagede jeg kirken som det her meditative rum, hvor man oplever, at roen altid sænker sig,” fortæller Søren Bjerregaard, der nu arbejder som kirketjener i Garnisonskirken i København.
Fra stresset undervisning til afveksling i kirken
Sådan gik der omkring 10 år af livet som lærer med jævnlige besøg i Natkirken i det indre København.
Indtil han i 2011 kom i tanke om et alsidigt arbejde, han havde hørt om fra sin far, der i en årrække var menighedsrådsmedlem. Et job med et lavere tempo og med mere afveksling, end tjansen som underviser kunne byde på.
Søren Bjerregaard greb telefonen, og kort tid efter startede han som kirketjener i Garnisonskirken.
“Jeg var træt af mit job som underviser, og havde brug for en mindre stressende hverdag,” siger den nu 49-årige kirketjener og fortæller, hvordan han stadig bruger sin akademiske baggrund i kirken.
Nyder arbejde med forskellige faggrupper i kirken
Garnisonskirken afholder løbende koncerter, hvor der kommer op mod 700 gæster.
Her er det Søren Bjerregaard, der sammen med organisten planlægger program og sætter lys og lyd op. Som underviser ved han noget om det, han kalder crowd control - hvordan man holder styr på og taler til store forsamlinger.
Han er ikke den eneste, der er kommet til kirketjenerjobbet med en akademisk uddannelse. Kirkens anden kirketjener er uddannet arkitekt, og en af kordegnene har studeret religionsvidenskab. Sammen er de med til at skabe en arbejdsplads, hvor forskelligheden giver glæde ved arbejdet, fortæller han.
“Det bedste ved jobbet som kirketjener er helt klart kollegerne. Mine arbejdsdage er selvfølgelig forskellige, fordi jeg den ene dag gør rent, og den anden dag gør klar til koncert, men det mest inspirerende er at arbejde sammen med mennesker med så forskellige baggrunde.”
Skoser arbejdsvilkår for kirketjenere
Hvor Søren Bjerregaard før var tvunget til at forholde sig til store grupper af elever hver dag, er hans arbejdsliv nu blevet mere afvekslende.
Den ene dag går han lidt rundt for sig selv og rydder op, køber ind og gør rent. Den næste dag diskuterer han arkitektur eller teologi med sine kolleger, inden han planlægger, hvordan højtaleranlægget skal sættes op til formidlingen af Händels ‘Messias’.
Men der er også ting ved jobbet som kirketjener han er mindre begejstret for. I forhold til det øvrige arbejdsmarked - blandt andet på Søren Bjerregaards tidligere arbejde på skoler og universiteter - har man en klar ledelsesstruktur, og så er der tillæg for at arbejde i weekenden, bemærker han.
“Jeg kan stadig blive overrasket over at blive mødt med forestillingen om, at det at være kirketjener er et kald, og at man derfor ikke skal stille krav til løn og arbejdsvilkår,” siger han.
Roen sænker sig i kirken på trods af travlhed
Men så fylder glæden ved arbejdet trods alt mere end utilfredsheden med nogle af vilkårene.
Søren Bjerregaard får stillet sit behov for ro gennem de mange koncerter i Garnisonskirken, hvor han fortsat får den oplevelse, han fik, da han for over 10 år siden satte sig i en kirke for at stresse af efter en hektisk arbejdsdag.
“Selv med 700 mennesker på kirkebænkene sænker roen sig gang på gang,” fortæller han og kigger fra menighedshuset og over mod hærens kirke, der blev bygget færdig i 1706.