Overblik: Her er forslagene, som skal i høring hos menighedsrådene

Onsdag aflagde kirkeministeriel arbejdsgruppe rapport med forslag, der kan føre til store ændringer i den folkekirkelige lovgivning. Få overblikket over de 15 nye forslag her

Menighedsrådene skal i løbet af sommeren tage stilling til 15 forslag, der blandt andet skal forenkle mulighederne for at samarbejde på tværs af niveauer og geografi i kirken.
Menighedsrådene skal i løbet af sommeren tage stilling til 15 forslag, der blandt andet skal forenkle mulighederne for at samarbejde på tværs af niveauer og geografi i kirken. Foto: Niels Åge Skovbo, Fokus

Ud med kravet om dele af regnskabsrevisionen, ​flere medarbejdere i provstiet og en standardisering af reglerne for samarbejde mellem folkekirkens myndigheder. 

​Det er blandt de 15 nye forslag, som snart kan blive til lov. I hvert fald hvis arbejdsgruppen for "Gode Rammer for Folkekirkens Lokale Kasser", der står bag en ny rapport med forslag, får opbakning. 

Arbejdsgruppen, der er bredt, folkekirkeligt sammensat og har kirkeministeriets økonomichef Klaus Kerrn-Jespersen som formand, har arbejdet på forslagene i et halvt års tid, og de er tematisk opdelt i to hovedgrupper. 

På baggrund af anbefalingerne udarbejder Kirkeministeriet et lovforslag, som sendes i høring fra den 7. juli til den 18. august.

"Kan-love" – ikke "skal love"

Syv af forslagene handler om at give flere muligheder for at samarbejde på tværs af niveauer og geografi i kirken, for eksempel mellem stiftsråd og provstier. Otte af forslagene skal sikre øget transparens i kirken. 

Overordnet set vil de kommende lovforslag være at betragte som "kan-lovgivning" og ikke "skal-lovgivning", det er altså lovforslag, som åbner for muligheder i forskellig retning i stedet for at tvinge kirkerne til at opfylde bestemte mål.

Det er evalueringen af de hidtidige forsøgslove, der siden 2017 har givet nogle sogne ret til at eksperimentere med nogle af ideerne bag de nye forslag, der danner baggrundstæppet for de 15 forslag.

Forslag om samarbejde på tværs af kirken

​Der skal være flere muligheder for at samarbejde og en ny kompetencefordeling, mener arbejdsgruppen. Udover det samarbejde, der foregår i dag, har forsøgslovene prøvekørt nye samarbejdsformer. 

Og især ​har interessen været "stor ved samarbejder inden for provstiet, hvor det for eksempel ønskes at forankre visse opgaver i provstiudvalget, herunder med henblik på ansættelse af specialiserede kompetencer," står der blandt andet i rapporten.

Alt i alt foreslår arbejdsgruppen derfor:

"At muligheden for samarbejde på tværs af myndighedsniveauer og geografiske grænser bør udvides og forenkles, herunder særligt inden for rammerne af provstiet."

​De syv samarbejdsforslag er: 

  • Ophævelse af kravet om dispensation ved samarbejder med kompetence- eller opgavedelegering mellem menighedsråd og provstiudvalg. 
  • Udvidelse af muligheden for at organisere samarbejder, således at der kan nedsættes en fællesbestyrelse med henblik på at administrere flere samarbejder. 
  • Udvidelse af muligheden for at ansætte specialiserede kompetencer på provstiniveau, når et samarbejde indebærer kompetence- eller opgavedelegering til provstiudvalget. 
  • Indførelse af mulighed for, at samarbejder mellem menighedsråd af en vis størrelse kan oprettes som selvstændige juridiske enheder med eget cvr-nummer mv. 
  • Indførelse af mulighed for, at stiftsråd med dispensation fra Kirkeministeriet kan indgå i samarbejder med andre folkekirkelige myndigheder. 
  • Forhøjelse af det maksimale bindende stiftsbidrag fra 1 procent til 2 procent. 
  • Indførelse af mulighed for standardmodeller for samarbejdskonstruktioner, som involverer flere provstiudvalg, stiftsråd og/eller stiftsøvrigheder, eller som involverer et eller flere menighedsråd, samt stiftsråd og/eller stiftsøvrigheder.​

Forslag om øget transparens og åbenhed

​Den anden hovedgruppe af forslag handler om lovændringer, der skal sikre øget åbenhed om økonomi og struktur i folkekirken.

​Arbejdsgruppen foreslår en række justeringer, som "kan bidrage til øget transparens, større fleksibilitet i budgetlægningen og større frihedsgrader for menighedsråd, som ønsker at fravige de centralt fastsatte krav til budget- og regnskabsprocesserne."

Motivationen er endvidere at, der er grund til at ophæve kravet om, "at menighedsrådenes og provstiudvalgenes regnskaber skal godkendes af hhv. provstiudvalget og stiftsøvrigheden."

De otte åbenhedsforslag er:

  • Indførelse af krav om, at provstiudvalg og menighedsråd skal formulere målsætninger og evt. særlige indsatsområder i budgettet. 
  • Indførelse af mulighed for at etablere en reserve i provstiudvalgskassen til brug for tillægsbevillinger i løbet af regnskabsåret. 
  • Indførelse af mulighed for at vedtage projektbevillinger hos menighedsråd og provstiudvalg. 
  • Indførelse af mulighed for, at provstiudvalget kan tilbageføre ubrugte anlægs- og projektmidler fra menighedsrådene til provstiets reserve. 
  • Indførelse af mulighed for at foretage central opsparing af anlægsmidler i provstiudvalgskassen. 
  • Indførelse af mulighed for at vedtage visse lokale tilpasninger til den centralt fastsatte budgetproces. 
  • Ophævelse af krav om tilsynsmyndighedens godkendelse af menighedsråds og provstiudvalgs regnskaber. 
  • Indførelse af krav om offentliggørelse af provstiudvalgs og budgetudvalgs dagsorden, beslutningsprotokol m.v.​

Den videre proces

​Kataloget med forslag blev præsenteret onsdag og vil nu blive sendt til kirkeministeren med henblik på at udarbejde lovændringsforslag, der kan sikre implementeringen af forslagene. 

Efter planen skal lovsforslagene til forhandling i Folketinget i næste folketingsår.​

​I den mellemliggende periode skal forslagene i høring i folkekirken. Det er Landsforeningen af Menighedsråd, der er høringspart for menighedsrådene. Høringsperioden løber fra 7. juli til 18. august.

Der er tidligere rejst kritik af, at høringsperioden ligger midt i sommerferien.​