Det talte de om på bispemødet: Liturgi, arbejdsmiljø og folkekirkens kommunikation

Fra den 3. til 6. januar var folkekirkens biskopper samlet til bispemøde i København. Biskopperne drøftede blandt andet folkekirkens kommunikation, liturgiarbejdet og arbejdsmiljø

Da folkekirkens biskopper mødtes i begyndelsen af januar var liturgiarbejdet et af punkterne, der blev drøftet på det tre dage lange bispemøde. Foto: Morten Voigt

Status på liturgi 

På baggrund af forslag fra biskoppernes arbejdsgruppe og af liturgikonferencen i november 2021 besluttede biskopperne følgende rammer for arbejdet med folkekirkens liturgi i 2020’erne: 

1.Nedsættelse af en arbejdsgruppe, der skal forberede en revision af 2. tekstrække.
2.Nedsættelse af arbejdsgrupper til forberedelse af: 1) En fornyet højmessevejledning 2) Et nyt alterbogstillæg (”Tillæg til Alterbogen II”) 3) En liturgisk vejledning.
3.Etablering af et Liturgisk Forum
4.Udarbejdelse af en redegørelse for det liturgiske tilsyn
5.Anmodning til Kirkeministeriet om nedsættelse af henholdsvis en dåbskommission og en nadverkommission.

De forskellige tiltag udgør et samlet hele og tænkes iværksat løbende gennem de kommende år under forudsætning af de fornødne bevillinger og - for kommissionernes vedkommende – Kirkeministeriets godkendelse. 

Status på ny autoriseret bibeloversættelse

Marianne Gaarden og Peter Skov-Jakobsen orienterede kort om status om finansiering af ny bibeloversættelse til 2036.  

Drøftelse af Præstefordeling 2022-2027 

Rapport om Præstefordelingsmodel 2022 til 2027er sendt til og godkendt af kirkeministeren, og Elof Westergaard oplyste, at der er tale om en balanceret, politisk løsning.  

Ved arbejdet er det blevet ekstra tydeligt, at stifterne er meget forskellige, og at denne forskellighed bliver større. 
Biskopperne drøftede raten for afgivelse og modtagelse af stillinger, der kan ske på to måder: Enten som afgivelse af konkret ledige stillinger eller som en årlig regulering af bevillingstildeling. Den sidste model er administrativt den enkleste og giver den enkelte biskop størst mulig handlefrihed.  

Biskopperne var enige om, at afgivelse og modtagelse af stillinger skal ske på den årlige bevilling samtidig med, at normeringerne følges tæt. Afgivelser og modtagelser skal ske gradvist. 

Første periodeprojekt: Behov for flere præster
I forbindelse med rapporten er det blevet tydeligt, at der er brug for flere præster på landsplan. Biskopperne vil drøfte problemet med Landsforeningen af Menighedsråd. Henrik Wigh-Poulsen, Marianne Gaarden og Peter Birch indgår i arbejdsgruppen. 

Andet periodeprojekt: Præster med landsdækkende opgaver 
Det skal tydeliggøres, hvad de landsdækkende præsters opgaver er. Hvor mange præster med landsdækkende og eventuelt tillige regionale opgaver er der? Hvordan bruges præsteressourcerne? Thomas Reinholdt Rasmussen og Marianne Christiansen indgår i arbejdet.  

Tredje periodeprojekt: Det bæredygtige stift 
Periodeprojektet er en fortsættelse af det tidligere præstenormeringsudvalgs arbejde. Spørgsmålet om stifternes størrelse aktualiseres af en fortsat demografisk bevægelse i landet. Marianne Gaarden ønsker i forlængelse heraf at undersøge urbaniseringens konsekvenser og muligheder for folkekirken i landdistrikterne i Danmark.  

Til det formål har hun fået tildelt studieorlov, hvor hun vil undersøge udviklingen i de øvrige nordiske nationalkirker og herunder, hvordan man på ledelsesniveau strategisk arbejder med udfordringer og muligheder for kirkerne i landdistrikterne.  

Studieorloven ligger hen over sommeren 2022, og biskopperne besluttede, at beskrivelse af kommissorium og nedsættelse af arbejdsgruppe afventer resultaterne af Marianne Gaardens studieorlov. 

Drøftelse af folkekirkens fælles kommunikation og Nyt Intranet 

Biskopperne drøftede det fremsendte materiale, herunder udkast til kodeks om samarbejde. De er opmærksomme på, at det eksisterende intranet kun understøttes til udgangen af 2023, og at der er behov for en erstatning. Der er endnu nogle spørgsmål, der skal afklares, og punktet behandles ved mødet i april.  

Nyt fra Grønland  

Paneeraq Siegstad Munk oplyste, at der i Grønland siden sidst har været arbejdet med præsters arbejdsmiljø. Siden Paneeraq Siegstad Munk blev biskop, har hun ordineret syv nye præster.  

Elektronisk kirkebogsføring i Grønland

Ved mødet i oktober 2021 mødtes Paneeraq Siegstad Munk med en repræsentant fra Folkekirkens IT samt CPR-registeret, da Grønland er en del af det danske CPR-system.  

Som baggrundsviden til brug for vurdering af mulighed for elektronisk kirkebogsføring i Grønland, har Paneeraq Siegstad Munk indsamlet oplysning om antal borgere i de enkelte præstegæld. Tallene viser befolkningens størrelse i 2020.  
Ønsket om elektronisk kirkebogsføring er aktualiseret af, at der har været problemer med at udstede attester. Teknisk set kan det godt lade sig gøre med en elektronisk kirkebog, men der udestår godkendelse fra diverse myndigheder.  

Når Paneeraq Siegstad Munk er tilbage i Grønland, skal hun mødes med kirkeministeren i Grønland til en drøftelse om, hvordan opgaven kan gribes an og med henblik på nedsættelse af en arbejdsgruppe.  

Fremlæggelse af arbejdet med fælles kriseberedskab 

Biskopperne drøftede oplægget, der blandt andet har inddraget de erfaringer, man har gjort sig i Task Force.  
Med ganske få ændringer godkendte biskopperne oplægget og ser frem til samarbejdet med Landsforeningen af Menighedsråd m.fl. om kriseberedskabet. 

Status på arbejdet i Folkekirke og Religionsmøde

Generalsekretær Ane Kirstine Brandt fremlagde status på årets arbejde i det nyetablerede samarbejde biskopperne imellem om Folkekirke og Religionsmøde, herunder hvilke planer der er lagt for 2022. Biskopperne udtrykte tilfredshed med arbejdet.  

Status på arbejdet i Folkekirkens Migrantsamarbejde

Repræsentanter fra Det mellemkirkelige Råd fremlagde resultaterne fra arbejdet, der begyndte i 2015.  

Oprindelig var fokus rettet mod asylansøgere, men er nu udvidet til også at omfatte kristne af anden kulturel og sproglig baggrund end dansk. Især har mødet med østeuropæere givet emnet en bredere aktualitet for sogne og provstier. 

Det videre arbejde koncentreres blandt andet om en ”almindeliggørelse” af arbejdet blandt kristne med anden sproglig og kulturel baggrund, så området betragtes som en helt almindelig del af det folkekirkelige arbejde. I den forbindelse er netværk og koordinatorer afgørende for en god indsats. 

Biskopperne påskønner det fortsatte arbejde. Det skal overvejes, hvordan migrantarbejdet på sigt kan understøttes på nationalt plan, på regionalt plan (stifter) og lokalt plan (sogne). Biskopperne tager emnet op med stiftsrådene. De finder fortsat, at det er meget væsentligt, at Kirkeministeriets migrantudvalg snart genoptager sit arbejde. 

Status på beredskabspræsternes arbejde

Ledende beredskabspræster Ulla Thorbjørn Hansen og Charlotte Thea Gade fremlagde en status på beredskabspræsternes arbejde.

Beredskabspræsterne har et tæt samarbejde med det lokale politi- og psykiatriberedskab. Når det henvender sig, vurderer den ledende beredskabspræst, om det er en opgave for den lokale sognepræst eller for en beredskabspræst.  

Beslutning om nedsættelse af arbejdsgruppe om fælles fora for kirkegård og begravelsesspørgsmål 

Elof Westergaard fremlagde baggrunden for forslaget.

Drøftelse af kristendomsundervisning, herunder drøftelse af KLM-fagets fremtidige status og indhold   

Biskopperne fremhæver KLM-fagets væsentlighed i uddannelsen af kommende lærere. Der er brug for et fag, hvor de studerende tilegner sig faglig og saglig viden om kristendom og andre religioner, så de kan sætte sig ud over subjektive holdninger til religion i mødet med elever, forældre og kolleger. 

Styrken i faget er dynamikken mellem de tre synsvinkler, som tilsammen sætter en vigtig ramme for overvejelser om lærergerningen og skolens opgave.  

Drøftelse af præsters arbejdsmiljø 

Biskopperne drøftede den igangværende debat om arbejdsmiljø i folkekirken og arbejder for at fremme et godt arbejdsmiljø i folkekirken.  

Biskopperne fortsætter drøftelserne lokalt med provster og arbejdsmiljørepræsentanter samt med Præsteforeningen og Landsforeningen af Menighedsråd. 

Afrapportering centre og diverse samarbejder

  • Tine Lindhardt orienterede fra FLC, der har brugt en del tid på at få apps til præsters befordring og fravær til at fungere godt, ligesom opgaver vedrørende feriepengeforpligtelsen har krævet ressourcer.
  • Marianne Gaarden oplyste, at AdF i 2021 har brugt meget tid på feriepengeforpligtelsen, da FLØS ikke kan håndtere den statslige feriepengeforpligtelse. KMD, der er systemansvarlig for FLØS, har leveret regneark, der kun kan anvendes manuelt. AdF afventer datavarehus, der kan levere et bedre styringsgrundlag.
  • Henrik Stubkjær orienterede om, at der i KAS/GIAS centeret arbejdes ihærdigt med at få etableret et nyt udbud.
  • Biskopperne er trygge og glade for arbejdet i centret, men bemærker, at afkastet i 2021 er negativt. Det skyldes objektivt de forudsætninger, der er sat for investeringerne.
  • Marianne Christiansen oplyste, at det går godt i SLM, hvor der er et godt samarbejde mellem de tre stifters medarbejdere. De bebudede effektiviseringer er nu gennemført. 
  • Thomas Reinholdt Rasmussen orienterede fra Plancenteret. Det er hensigtsmæssigt med en ensartethed så langt som muligt, da biskopperne er opmærksomme på, at stiftsøvrigheden med muligheden for at gøre indsigelse værner generelt om kulturarven og ikke alene varetager folkekirkens interesse.
  • Peter Birch orienterede fra Forsikringsenheden. I 2021 har Forsikringsenheden påbegyndt et længe ønsket arbejde med sikringsrådgivning rundt om i sognene. Arbejdet fortsætter i 2022.
  • Afrapportering fra stiftssamarbejdet om lokal økonomi. Marianne Gaarden oplyste, at samarbejdsaftalen forventes at blive godkendt inden mødet i april.
  • Peter Fischer-Møller oplyste, der har været opslået en stilling som projektleder og en stilling som projektmedarbejder i projektet. Folkekirkens Grønne Omstilling. 
  • Peter Skov-Jakobsen redegjorde for de iværksatte tiltag med udviklingen af bispemøderne, herunder en skabelon til brug for indmelding af punkter til bispemøderne. 
  • Marianne Gaarden oplyste, at der 1. december 2021 er udsendt nyhedsbrev om projektet differentieret vedligehold af kirker, som alle interesserede kan abonnere på. Projektleder Maj Dalsgaard har tilbudt at holde oplæg i alle 10 stifter, så de fem stifter, der ikke er direkte involveret i arbejdet, også får mulighed for at blive præsenteret for modellen til prioritering af differentieret vedligeholdelse.
  • Afrapportering fra arbejdsgruppen om præsteløn. Henrik Stubkjær oplyste, at der fortsat mangler styringsredskaber til, at biskopperne kan have et holdbart overblik over udvikling og status på præstebevillingen og præstenormeringen. Lønsystemet kan åbenbart ikke levere de ønskede data, og det er ikke tilfredsstillende.  
  • Afrapportering fra arbejdsgruppen om folkekirkens kommunikation (teamsmodeller). Henrik Wigh-Poulsen og kommunikationschef i Københavns Stift Ulla Haahr orienterede om planerne for teamsmodellerne. Arbejdsgruppen bevæger sig i spændet mellem hensynet til det lokale stiftsniveau og det fælles folkekirkelige. Arbejdet skal ses i perspektiv til de øvrige tiltag om kommunikation i folkekirken.
  • Arbejdsgruppen er i færd med at udarbejde kommissorier til de tre teams, som man ønsker etableret. Team Internt kan bidrage til det nye intranet. I Team Kampagne er der brug for koordinering i forhold til Folkekirken.dk og i forhold til stifterne. Team Presse skal have fokus på presseindsats.

Læs hele referatet fra bispemødet