Et nyt år er begyndt. Med det er en række nye love trådt i kraft, herunder et par på det kirkelige område.
Tre lovændringer drejer det sig om: Ansættelsesloven, valgmenighedsloven og trossamfundsloven.
Tre lovændringer drejer det sig om: Ansættelsesloven, valgmenighedsloven og trossamfundsloven.
De blev alle vedtaget af Folketinget den 19. december, og vi gennemgår dem her.
Ansættelsesloven
Ansættelsesloven
Eller lov om ansættelse i stillinger i folkekirken, som den så mundret hedder, handler om stort og småt angående ansættelser i folkekirken. Først og fremmest hvad angår præste- og provstestillinger.
Lovændringen her er, at det nu ikke udelukkende er den til enhver tid siddende kirkeminister, der er ansættelsesmyndighed for præster. Flere steder i loven står der nemlig nu kirkeministeren "eller den, ministeren bemyndiger hertil".
Bestemmelsen giver altså kirkeministeren hjemmel til at uddelegere kompetencen til at ansætte præster i folkekirken til en myndighed under ministeriet.
Forventningen er, at denne kompetence vil blive delegeret til biskopperne.
En vigtig pointe at få med i denne sammenhæng er, at By,- Land- og Kirkeministeriet fortsat er tilsynsmyndighed, og at kirkeministeren fortsat er "den øverste ansvarlige myndighed."
Når det er vigtigt, er det blandt andet fordi, såvel kirkelige som politiske aktører har advaret mod at sætte præsternes retssikkerhed på prøve og mod at give biskopperne for meget magt.
Overordnet set har området vedrørende præsteansættelser gennem længere tid været gennem en decentralisering, og det konkrete lovforslag kommer på ryggen af SVM-regeringens plan om opgavebortfald i centraladministrationen.
Valgmenighedsloven
Lov om valgmenigheder er det formelle rammesæt for landets, ja, valgmenigheder.
Her er den nye lovændring den, at det fremover er biskoppen i det pågældende stift - og ikke længere By,- Land- og Kirkeministeriet - der har kompetence til at stadfæste valgmenighedspræster og medhjælpere hos valgmenighedspræster.
Den, der er stadfæstet som præst for en valgmenighed, skal fortsat modtage præstevielse, såfremt vedkommende ikke allerede er præsteviet, og have kollats af stiftets biskop.
Lovændringen er en del af opgavebortfaldet og flytter altså opgaven med at stadfæste, eller bekræfte, nye valgmenighedspræster fra ministeriet til biskopperne.
Trossamfundsloven
Lov om trossamfund uden for folkekirken indført i 2017 har det med at pådrage sig opmærksomhed i den offentlige debat, fordi den regulerer ikke bare kristne, men også andre trossamfund her i Danmark.
Det vender vi tilbage til. Men først om den konkrete lovændring. Den består i, at det hidtidige treårlige tilsyn udfases.
Indtil nu har By- Land- og Kirkeministeriet ført tilsyn med, om hvorvidt anerkendte trossamfund har indberettet de oplysninger til Trossamfundsregistret, som de er forpligtet til i medfør af trossamfundslovens § 20, stk. 1.
Den opgave er nu sløjfet - igen som følger af regeringens ambition om opgavebortfald.
Kirkeministeriet er tidligere blevet kritiseret for sin forvaltning af Trossamfundsregistret af Statsrevisorerne.
I Kirkeudvalgets betænkning om lovændringen fremgår det desuden, at det er "DF᾽s håb, at kirkeministeren kan se en mening med at gå helt anderledes hårdt til værks over for trossamfund, når de fungerer som skalkeskjul for yderligtgående eller radikaliserende aktiviteter."
På den måde blev der altså også ført lidt værdipolitik i forbindelse med lovarbejdet.
Lovændringen her er, at det nu ikke udelukkende er den til enhver tid siddende kirkeminister, der er ansættelsesmyndighed for præster. Flere steder i loven står der nemlig nu kirkeministeren "eller den, ministeren bemyndiger hertil".
Bestemmelsen giver altså kirkeministeren hjemmel til at uddelegere kompetencen til at ansætte præster i folkekirken til en myndighed under ministeriet.
Forventningen er, at denne kompetence vil blive delegeret til biskopperne.
En vigtig pointe at få med i denne sammenhæng er, at By,- Land- og Kirkeministeriet fortsat er tilsynsmyndighed, og at kirkeministeren fortsat er "den øverste ansvarlige myndighed."
Når det er vigtigt, er det blandt andet fordi, såvel kirkelige som politiske aktører har advaret mod at sætte præsternes retssikkerhed på prøve og mod at give biskopperne for meget magt.
Overordnet set har området vedrørende præsteansættelser gennem længere tid været gennem en decentralisering, og det konkrete lovforslag kommer på ryggen af SVM-regeringens plan om opgavebortfald i centraladministrationen.
Valgmenighedsloven
Lov om valgmenigheder er det formelle rammesæt for landets, ja, valgmenigheder.
Her er den nye lovændring den, at det fremover er biskoppen i det pågældende stift - og ikke længere By,- Land- og Kirkeministeriet - der har kompetence til at stadfæste valgmenighedspræster og medhjælpere hos valgmenighedspræster.
Den, der er stadfæstet som præst for en valgmenighed, skal fortsat modtage præstevielse, såfremt vedkommende ikke allerede er præsteviet, og have kollats af stiftets biskop.
Lovændringen er en del af opgavebortfaldet og flytter altså opgaven med at stadfæste, eller bekræfte, nye valgmenighedspræster fra ministeriet til biskopperne.
Trossamfundsloven
Lov om trossamfund uden for folkekirken indført i 2017 har det med at pådrage sig opmærksomhed i den offentlige debat, fordi den regulerer ikke bare kristne, men også andre trossamfund her i Danmark.
Det vender vi tilbage til. Men først om den konkrete lovændring. Den består i, at det hidtidige treårlige tilsyn udfases.
Indtil nu har By- Land- og Kirkeministeriet ført tilsyn med, om hvorvidt anerkendte trossamfund har indberettet de oplysninger til Trossamfundsregistret, som de er forpligtet til i medfør af trossamfundslovens § 20, stk. 1.
Den opgave er nu sløjfet - igen som følger af regeringens ambition om opgavebortfald.
Kirkeministeriet er tidligere blevet kritiseret for sin forvaltning af Trossamfundsregistret af Statsrevisorerne.
I Kirkeudvalgets betænkning om lovændringen fremgår det desuden, at det er "DF᾽s håb, at kirkeministeren kan se en mening med at gå helt anderledes hårdt til værks over for trossamfund, når de fungerer som skalkeskjul for yderligtgående eller radikaliserende aktiviteter."
På den måde blev der altså også ført lidt værdipolitik i forbindelse med lovarbejdet.