Menigheden og musikken

Orgelprofessor: Vi uddanner organister i traditionen – og i at udfordre traditionen

Vi skal ikke bare holde fast i det gamle uden at forholde os kritisk til det. Det er med orgelmusik som med gode gamle traditioner – de bliver kun ved med at være gode gamle traditioner, hvis de hele tiden bliver udfordret, skriver orgelprofessor Sven-Ingvardt Mikkelsen. Foto: Kåre Gade

Organister kan lære af den nye rytmiske musik, men de kan ikke undvære det traditionelle grundlag. På konservatoriet uddanner vi organister til både at bygge videre på en stærk tradition og at være en aktiv del af traditionens udfordringer, skriver Sven-Ingvart Mikkelsen

Fra tid til anden opstår der en debat om orgelmusikkens rolle i folkekirken, og pudsigt nok stiller man altid spørgsmålet, om ikke orglet efterhånden er ved at være for gammeldags et instrument til at kunne tilgodese det musikalske behov i det 21. århundrede.

Den slags spørgsmål stillede man også, da jeg selv var konservatoriestuderende i 1970’erne, og spørgsmålet var naturligvis relevant dengang, ligesom det også er det i dag.

Det er helt oplagt at undersøge, om der findes bedre alternativer, for vi skal ikke bare holde fast i det gamle uden at forholde os kritisk til det. Det er med orgelmusik som med gode gamle traditioner – de bliver kun ved med at være gode gamle traditioner, hvis de hele tiden bliver udfordret, for det er netop i udfordringen, at traditionen skal vise sin styrke.

Og det gælder i øvrigt ikke bare for orgelmusikken, men for hele vores kirkemusikalske tradition, at den bestandig må udfordres for at vise sin styrke.

Specialisering i ”rytmisk orgel”

Men er vores organister og kirkemusikere rustet til at forholde sig konstruktivt til denne udfordring?

På Det Kongelige Danske Musikkonservatorium (DKDM) uddanner vi organister på et traditionelt grundlag. Vores uddannelsespolitik og vores tilrettelæggelse af uddannelsen underbygges blandt andet af jævnlige samtaler med relevante fokusgrupper, som bekræfter os i, at det er vigtigt at være åben overfor nye musikalske strømninger, men at det i særdeleshed er vigtigt, at det sker uden at give køb på de traditionelle værdier.

De studerende får undervisning i alle orgelspillets forskellige discipliner inden for repertoirespil og liturgisk orgelspil. Vi sørger også for, at de studerende bliver udstyret med et godt teoretisk og musikhistorisk grundlag, ligesom der bliver undervist i korledelse, klaver, generalbas, sammenspil med videre.

Men vi klæder også de nye organister på til at kunne forholde sig til og boltre sig i alle de nye udfordringer, som nutidens kirkemusikere stilles overfor.

Det gælder i korarbejdet, og det gælder i arbejdet med nye stilarter. Vi har allerede i en del år undervist i rytmiske salmer på både orgel og klaver, så alle nyuddannede organister er i stand til at kunne indfri de krav, der stilles her.

Fra næste studieår tilbyder vi desuden en specialisering i ”rytmisk orgel”, så man kan supplere de ”klassiske færdigheder” med et dybere indblik i det at spille ”rytmisk” musik på orglet.

Klassisk fundament som grundlag for noget grænseoverskridende

Vores uddannelser tager således udgangspunkt i de klassiske færdigheder, men med tilføjelse af indblik og åbenhed omkring alt hvad der rører sig i nutiden, herunder også den såkaldte rytmiske musik.

Lad mig i den sammenhæng minde om, at mange af de toneangivende rytmiske musikere fra 1960’erne og 70’erne byggede deres fremsynede og eksperimenterende rockmusik på et klassisk grundlag. En stor del af dem havde ganske enkelt en klassisk musikeruddannelse. Altså et solidt, klassisk fundament som grundlag for noget eksperimenterende, nyt og grænseoverskridende.

Baggrunden for min egen undervisning på DKDM er blandt andet 48 års erfaring som organist i folkekirken. Når nogen mener, at den rytmiske musik har trange kår i folkekirken, så tænker jeg, at de udtaler sig på et meget løst grundlag.

Man kan selvfølgelig sagtens finde kirker, hvor den rytmiske musik har trange kår, men man kan så sandelig også finde kirker, hvor den klassiske orgelmusik har trange kår.

Diskussionen er sådan set nytteløs, for den er med til at underbygge en destruktiv grøftegravning. Lad os i stedet bruge hinandens kompetencer konstruktivt, for det kan der nemlig komme noget meget spændende ud af.

Ved vores sidste orgelfestival på DKDM i november 2020 havde vi flere crossover-arrangementer, blandt andet en fælles improvisationskoncert med klaverprofessor Jakob Anderskov fra Rytmisk Musikkonservatorium og orgelprofessor Monica Melcova fra DKDM. Et tydeligt bevis på, at vi kan inspirere hinanden.

Organister kan lære noget af den nye rytmiske musik, men de kan ikke undvære det helt traditionelle grundlag, som har bevist sit værd igennem århundreder. Vi uddanner organister til at bygge videre på en stærk tradition, men vi uddanner dem også til at være en aktiv del af traditionens udfordringer.


Sven-Ingvart Mikkelsen er orgelprofessor på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium.

 

Præst og organist: Den fælles puls giver frihed i gudstjenesten
Menigheden og musikken

Præst og organist: Den fælles puls giver frihed i gudstjenesten

På ”Kind of Blue” lod Miles Davis sine musikere udfolde sig frit på den strammest tænkelige baggrund. På samme måde giver gudstjenestens fælles puls frihed til de enkelte dele, skriver Julie og Mads Damlund

Menigheden og musikken

Alternative musikformer vinder indpas mange steder i folkekirken – fra lovsang til Justin Bieber-gudstjenester. Samtidig smuldrer det fælles folkelige kendskab til kernesalmerne og den traditionelle højmesses form.

Hvordan kan gudstjenestens klassiske orgelledsagelse og menighedssang fornys, uden at genkendelsen og sammenhængskraften går tabt?

Følg med i Kirke.dk's serie, hvor organister og præster giver deres bud på kirkemusikkens udfordringer og muligheder.

Læs alle artikler i serien