Menighedsrådsvalg 2020

Nyt magasin fra Kirke.dk giver inspiration til de nye menighedsråd

Abonnenter på Kristeligt Dagblad har sammen med deres avis i dag modtaget Kirke.dk's nye magasin med inspiration til menighedsrådet. Abonnenter på Kirke.dk kan skrive til service@kirke.dk og gratis rekvirere 10 eksemplarer af magasinet til deres menighedsråd. Foto: Kirke.dk

I anledning af dagens menighedsrådsvalg udgiver Kirke.dk et trykt magasin med masser af inspiration og gode råd til menighedsrådsarbejdet. Vi bringer her redaktør Kåre Gades indledning til magasinet

På dagen, hvor dette magasin udkommer, er der valg til menighedsrådet i alle landets sogne.

Måske ser du frem til at møde op og afgive din stemme på valgforsamlingen. Måske sidder du allerede i menighedsrådet. Eller måske stiller du op for første gang?

Uanset, om du deltager på den ene eller den anden måde, bidrager du til at holde liv i en af de vigtigste, men også mest oversete demokratiske institutioner i dit lokalsamfund.

Da kirke- og kulturminister J.C. Christensen i 1903 fik indført ordningen med menighedsråd, var det for at give folket indflydelse på kirken. Det skete trods modstand fra mange præster og biskopper, som frygtede, hvad der ville ske, når Gud og hvermand kunne få indflydelse på kirkens anliggender.

Ja, ikke kun hvermand, men også hverkvinde: Menighedsrådsloven gav nemlig for første gang nogensinde danske kvinder valgret – 12 år før de kunne stemme og vælges til Rigsdagen. Dermed blev kirken i ordets bedste betydning en folkekirke.

Kirken og det kirkelige demokrati lever kun, så længe nogen engagerer sig. Ved at stemme til valgforsamlingen er du med til at sikre, at kirken fortsat er en folkekirke.

117 år senere er menighedsrådet et eksempel på et nærdemokrati, som er forsvundet mange andre steder i samfundet. Sognerådene er for længst væk, kommunerne er i flere omgange lagt sammen, og amterne er blevet til regioner. Men menighedsrådene består, og tre ud af frie danskere har stemmeret. De kan – hvis de vil – få indflydelse på kirkelivet, kirkens økonomi og dens ansatte og på, hvilken rolle kirken skal spille i lokalsamfundet.

Imidlertid er det kun en brøkdel af de stemmeberettigede, der gør brug af deres stemme. Og mange steder er det en udfordring at få kandidater til at stille op. Det kan udlægges, som om de fleste folkekirkemedlemmer er ligeglade med med kirken, men det er næppe rigtigt.

Forklaringen er snarere, at de fleste af os har en forestilling om, at kirken er noget, som nogle andre tager sig af og passer på – og at kirken derfor altid vil ligge der, venlig og veldrevet, mens den venter på, at vi får lyst til at gå til gudstjeneste eller får brug for den til et bryllup, en barnedåb eller en begravelse.

Men kirken og det kirkelige demokrati lever kun, så længe nogen engagerer sig. Ved at stemme til valgforsamlingen er du med til at sikre, at kirken fortsat er en folkekirke. Og det gælder i særlig grad, hvis du hører til dem, der selv stiller op til menighedsrådet.

Til alle nye og gamle menighedsrådsmedlemmer har vi sammensat dette magasin fra Kirke.dk.

Kirke.dk er Kristeligt Dagblads fagmedie for mennesker, der arbejder med kirkeliv, og normalt udkommer vi digitalt. Til magasinet har vi udvalgt en række af vores bedste artikler om menighedsrådets opgaver, og hvordan man løser dem. Fortalt af menighedsrådsmedlemmer til menighedsrådsmedlemmer.

Vi håber, at magasinet vil give både indsigt i og inspiration til det vigtige arbejde i menighedsrådet. Tillykke til alle, der bliver valgt, og god arbejdslyst de kommende år!

Kåre Gade,
Redaktør for Kirke.dk

 

Bestil magasinet til dit menighedsråd

Få indsigt i og inspiration til menighedsrådsarbejdet med Kirke.dk's trykte magasin. Abonnenter på Kirke.dk kan gratis rekvirere 10 eksemplarer af magasinet til deres menighedsråd. 

Skriv til service@kirke.dk, så modtager I magasinet i løbet af få dage. 


 

Menighedsrådsvalg 2020: Kan valgforsamlinger puste nyt liv i Foreningen Folkekirkens medlemsdemokrati?
Mandagsnyhedsbrevet For abonnenter på Kirke.dk

Menighedsrådsvalg 2020: Kan valgforsamlinger puste nyt liv i Foreningen Folkekirkens medlemsdemokrati?