Redaktør bag ny bog: Folkekirken skal være med til at skabe fremtidens velfærd

Anne Tortzen, der forsker i samskabelse og borgerinddragelse, mener at folkekirken kan være en vigtig bidragsyder til at skabe fremtidens velfærdsløsninger for eksempel på ældreområdet. Men det kræver, at folkekirken også internt begynder at agere samskabende. Foto: Finn Frandsen/Politiken/Ritzau Scanpix

Offentlig velfærd bør fremover sikres gennem samskabelse mellem kommunale aktører og civile samfundsorganisationer, hedder det i en ny bog. Folkekirken er en interessant samarbejdsparterer, mener en af bogens redakører

Det danske velfærdssamfund befinder sig i en ny tid, og derfor skal der tænkes i nye løsninger. 

Det mener cand.scient.pol. og journalist Anne Tortzen. Hun har tidligere lavet en ph.d.-afhandling om samskabelse og arbejder i dag som rådgiver og forsker i borgerinddragelse, samskabelse og demokratiudvikling. Ligesom hun driver virksomheden Center for Borgerdialog.

Det er imidlertid ikke blot velfærdssamfundet, der må gentænkes. Det samme må folkekirken. Både i forhold til det samfund, kirken er en del af. Men også i forhold til måden, den organiserer sig på. 

Det er i hvert fald påstanden i bogen ”Skabelse og samskabelse. Folkekirken på vej ud af skabet?”, som hun har redigeret sammen med provst Esben Thusgård og lektor ved Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter Erling Andersen, og som udkommer den 6. maj på Forlaget Eksistensen. 

Og metoden til at forstå velfærdssamfundet og folkekirken i et nyt lys hedder samskabelse.

”Samskabelse er en ny forståelse af, hvordan det offentlige skal agere. Vi skal bevæge os fra ideen om, at det offentlige er serviceleverandør, til tanken om, at der skal være et fællesskab, hvor mange mennesker mødes om at skabe velfærden. Og den politik, det hele handler om. Det har nemlig også med demokrati at gøre,” siger Anne Tortzen og peger samtidig på, at begrebet også vil påvirke folkekirken.   

”Folkekirken bliver berørt af den her tænkning på to måder. For det første er den en af de civilsamfundsaktører, der bliver inviteret af kommunen til at være med til at løse velfærdsudfordringerne. For det andet må kirken begynde at tænke på sig selv som en samskabede organisation. Det er ikke længere præsten, der ved alt om, hvad der skal foregå i kirken.”

Folkekirken er en troværdig samarbejdspartner

Anne Tortzen understreger, at hun i modsætning til de to andre redaktører og mange af bidragsyderne ikke kender folkekirken indefra. Af den grund kan der være interne tænkemåder og strukturer, hun overser. 

Men set udefra er folkekirken en stærk partner, når der skal tænkes i samskabelse.

”Kirken er en troværdig samarbejdspartner. Det er en stor, velorganiseret og rodfæstet civilsamfundsorganisation, der i mange tilfælde findes derude, hvor kommunen har trukket sig tilbage.”

”I de små samfund er der stadig en præst, en kirke og en sognegård. Kirken findes således helt ud i samfundets hjørner. Endelig er kirken værdimæssigt en yderst legitim del af vores kultur og selvforståelse.” 

Kirken er samtidig i besiddelse af en anden stærk ressource.

”Kirken har nogle utrolig dygtige fagprofessionelle. Præster og andre medarbejdere, der forstår at samtale, møde mennesker og forholde sig til vanskelige ener. Desuden har kirken en kæmpe frivillighedsbase.” 

Det er ikke et problem, at kirken er en religiøs institution

Mange frivillige og ansatte i folkekirken vil mene, at socialt ansvar er en vigtig del af kirkens selvforståelse. Derfor vil et flertal også finde det naturligt, at indgå i et samarbejde om at hjælpe udsatte mennesker. 

Alligevel er folkekirken først og fremmest en religiøs institution med gudstjenester og kirkelige handlinger. Hvilket dog ikke behøver at være et problem, mener Anne Tortzen.

Samskabelse: Det nye buzzword i den kirkelige verden
Kirke og kommuner For abonnenter på Kirke.dk

Samskabelse: Det nye buzzword i den kirkelige verden

”Kirken som en religiøs institution kan i nogle menneskers forestilling være et problem. Der kan være kommunale medarbejdere, der lige skal overkomme den der reservation, der hedder: De er nok bare ude på at missionere. Men det bliver nok mindre og mindre, folk tænker sådan.” 

”Men styrkerne er større end svaghederne. Kirkens værdigrundlag og åndelighed repræsenterer noget, der på mange måder er vigtigt i samfundsudviklingen. Så hvis man kan omsætte religiøsitet til åndelighed, empati, menneskelighed og fællesskaber, så er det utrolig vigtigt at sætte i spil i vores samfundsudvikling.”

Relationen giver mulighed for at være kritisk

En folkekirke, der samskaber med det offentlige og andre civilsamfundsaktører, kommer naturligt til at stå i relation til disse. Ja, faktisk er fortrolighed og respekt for hinandens styrker og forskelligheder et vigtigt element i samskabelsen, understreger Anne Tortzen.

Kirkens værdigrundlag og åndelighed repræsenterer noget, der på mange måder er vigtigt i samfundsudviklingen

Anne Tortzen, medredaktør til bogen "Skabelse og samskabelse. Folkekirken på vej ud af skabet?"

Det er dog ikke ensbetydende med, at folkekirken ikke kan påtale uretfærdigheder eller svigt.

”Kirken kan godt samtidig være kritisk. Det er ikke hinandens modsætninger. Nogle af bogens indlæg er opmærksomme på, at kirken også skal være en stemme, der taler de udsattes sag.” 

”Det er ikke en modsætning til at indgå i samskabelsen. Den relation og den gensidige respekt, man bygger op, giver netop plads til, at man også kan komme med kritikken.”

Tag afsæt i det lokale

”Skabelse og samskabelse. Folkekirken på vej ud af skabet?” tager afsæt i en række konferencer mellem kommunale aktører og forskellige civilsamfundsaktører i det østjyske. Desuden hører flere af bogens konkrete samskabelseseksempler hjemme i Østjylland. 

Det er dog ikke et udtryk for, at det er lettere at samskabe i en storby, men viser i stedet, at den lokale, gensidige respekt, der eksisterer i for eksempel Aarhus, kan inspirere andre, der vil samskabe.  

”Først skal man undersøge, hvad det er for en virkelighed, man er kirke i. Det er det, der er sket i Aarhus med de her konferencer, hvor man har sat ledere fra civilsamfundet sammen med ledere fra kommunen og kirken og talt om, hvad ser vi af udfordringer derude, som vi kan løse sammen.”

”Man kan ikke formulere et samskabelsesprojekt, før man har undersøgt, hvor de fælles opgaver og udfordringer er. Kirken skal invitere eller blive inviteret i mange flere sammenhænge end i dag. Række ud, lade sig invitere og bruge den viden og relationer, der kommer ud af det til at nydefinere kirkens rolle.”

Samskabelse fordrer et nyt kirkesyn

Anne Tortzen er ikke i tvivl. Vi befinder os i en ny tid for det danske velfærdssamfund. En ny tid, der altså giver folkekirken ny muligheder og opgaver, hvis den tager dem på sig.

At være en del af den nye samskabende tid fordrer dog også, at folkekirken ser sig selv i et nyt lys.

”Kirkens selvbillede kan ligesom hos kommunens medarbejderne blive udfordret. På den gode måde. Et nyt selvbillede handler om, at der er mange flere mennesker, kirken kan nå ud til, hvis den begynder at arbejde på den her måde. Det betyder, at måden, vi ser os selv, måden, vi arbejder på, og de værdier, vi arbejder med, ser vi på nye måder.”   

”Parallellen til kommunen er, at præsten er den fagprofessionelle, og brugerne af kirken er borgerne. I en samskabelsestankegang vil man sige, at så skal præsten, de øvrige ansatte, men også menighedsrådet, række meget mere ud. De skal spørge brugerne, hvad de har brug for. I stedet for bare at tænke, at hvis søndagsprædikenen er god, så er alting godt.”
 

Aarhusprovst bag ny rapport: Kirken skal spørge i stedet for at svare
For abonnenter på Kirke.dk

Aarhusprovst bag ny rapport: Kirken skal spørge i stedet for at svare

En ny rapport fra Aarhus Stift foreslår, at folkekirken skal inddrage mennesker fremfor at komme med færdige svar. Det gælder om at være langt mere nysgerrig, mener provst Esben Thusgård

Samskabelse

I "Skabelse og samskabelse. Folkekirken på vej ud af skabet?" nævnes en række eksempler på samskabelse. Et af dem er:

Sognepræst Hans Boas fra Lystrup Kirke ved Aarhus fortæller i bogen om erfaringerne med at udvikle særlige gudstjenester for demensramte i samarbejde med det lokale plejecenter:

Hans Boas tog kontakt til den kommunale demenskoordinator i området og til lederen af plejehjemmet, som var med på at indkalde til et fælles møde mellem de relevante medarbejdere fra kommunen og en gruppe interesserede frivillige fra kirken. Deltagerne kom med hver deres viden. Koordinatoren fortalte om demens som sygdom, plejehjemslederen om, hvordan samarbejdet kunne foregå, og den oprindelige inspirationskilde, Christine Toft Kristensen (organist, forfatter til bog om emnet, red.), var inviteret til at fortælle og demonstrere i kirkerummet.

"Skabelse og samskabelse. Folkekirken på vej ud af skabet?" udkommer den 6. maj på Forlaget Eksistensen.

Bogen er redigeret af cand.scient.pol. og journalist Anne Tortzen, provst Esben Thusgård og lektor ved Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter Erling Andersen.