"Overvældende" mange har søgt ind på ny præsteuddannelse

250 personer har søgt ind på den nye særuddannelse for akademikere, der vil være præster. Tallet overrasker og glæder i folkekirken, hvor man håber, at uddannelsen kan afhjælpe den voksende præstemangel. Foto: Kåre Gade / Helsingør Stift

250 har søgt ind på ny præsteuddannelse for akademikere. Det skaber glæde i folkekirken, der lider under præstemangel. Men det er vigtigt, at den ikke kun hjælper til i universitetsbyerne, siger ribebiskop

250 personer har ansøgt om at blive optaget på den nye, alternative præsteuddannelse for akademikere, inden ansøgningsfristen udløb søndag den 25. april.

Det høje ansøgertal skaber både glæde og forbløffelse i folkekirken. Blandt andet hos Henrik Wigh-Poulsen, biskop over Aarhus Stift, som sidder i det rådgivende udvalg for uddannelsen.

”Det er overraskende og overvældende. Man skal tænke på, at de selv skal finansiere studierne og bruge to og et halvt år på det. Samtidig med at de sikkert passer deres arbejde.”

”Jeg havde virkelig ikke troet, at der ville være specielt mange, selvom jeg har fået en del forespørgsler inden.” 

Biskoppens overraskelse deles af Søren Abildgaard, formand for Landsforeningen af Menighedsråd.

”Det er en glædelig overraskelse, og i virkeligheden kommer det lidt bag på mig, at interessen er så stor, når man selv skal betale for uddannelsen. Jeg håber derfor, at det er et udtryk for en afklaret ansøgning, hvor man har gjort sig klart, hvad vilkårene er, og er indstillet på at bruge de næste tre år eller mere på at gennemføre uddannelsen.”

Vigtig del af kampen mod præstemangel

Den alternative vej til præsteembedet blev åbnet af et folketingsflertal sidste år. Personer med en kandidatgrad i andre fag end teologi kan tage uddannelsen, som skal foregå på de teologiske universitetsuddannelser under Åbent Universitet, og som kræver deltagerbetaling.

I en pressemeddelelse fra Kirkeministeriet siger kirkeminister Joy Mogensen, at det er "meget positivt, at den nye adgangsvej til at blive præst i folkekirken er blevet mødt med så overvældende interesse fra ansøgere i hele landet. Et liv som præst er både givende og meningsfuldt, og det er dejligt at se, at så mange har sat sig for at gennemgå det ret krævende teologiske efteruddannelsesforløb, som den nye ordning kræver."

Henrik Wigh-Poulsen undrer sig over, hvad årsagen til det store ansøgertal kan være. Men han mener, at muligheden for at ændre jobmæssig kurs midt i livet kan spille ind for flere af ansøgerne. 

”Det må være fordi, præsteembedet er en attraktiv stilling. Det har åbenbart spøgt i hovederne på folk, der har valgt en anden uddannelse og er gået en helt anden vej, men som nu er villige til at ofre ganske meget for at blive præster.”

Ikke det samme som 250 nye præster

Den alternative uddannelse blev oprindeligt foreslået af det såkaldte præstemangelsudvalg under Kirkeministeriet, der i 2018 udgav en betænkning om præstemanglen i folkekirken.

Ansøgerne skal nu vurderes af et rådgivende udvalg med repræsentanter for de teologiske fagområder på universiteterne, biskopperne, Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter og Kirkeministeriet. Og det er stadig for tidligt at sige, hvad det vil betyde for den samlede præstestand, siger Søren Abildgaard.

”Der kommer til at gå et stykke tid, inden kandidaterne er færdige. Mange af dem vil i praksis gennemføre det som et deltidsstudium. For dem ligger det altså fem-seks år ude i fremtiden at søge embede. For dem, der kan gøre det fuldtids – jeg tror, det er et mindretal – er tidshorisonten sommeren eller efteråret 2024.”

”Men hvis dette kan føre til, at vi får flere kandidater til rådighed i løbet af de her tre til seks år, så er det da kun positivt. Det kan forhåbentligt være med til at stabilisere situationen.”

Også Henrik Wigh-Poulsen håber, at der nu er fundet et middel til at imødegå den mangel på præster, der efterhånden kan mærkes mange steder i folkekirken. 

”Nu vil det så vise sig, hvor mange af dem, der tager den nye præsteuddannelse, søger embede. Er det sådan, at vi, der får mange ansøgninger i forvejen, bare får endnu flere? Eller vil der også tilflyde noget til de steder, hvor der ikke er specielt mange ansøgere? Det sidste er i allerhøjeste grad noget, den her lovgivning sigter efter.

Det skal forankres lokalt

Biskop over Ribe Stift, Elof Westergaard, glæder sig også over det høje ansøgertal. Men tilføjer samtidig:

”Det er vigtigt, at der bliver skabt en forankring i de stifter, der virkelig har brug for flere præster. Derfor håber jeg, at vi, der mangler præster, undervejs i forløbet kan udbygge en relation til dem. Lige så vigtigt det er, at det er en universitetsuddannelse, lige så vigtigt er det, at vi, der brug for dem, stiller os til rådighed. Ellers skaber det bare en ny overkapacitet i Aarhus-København-området.”

Af den grund skal der også gøre en lokal indsats, mener Elof Westergaard. 

”Det er fint, at det er universiteterne, der gør det. Men det er også vigtigt, at man kigger på den geografiske spredning. Hvis vi for eksempel har en flok her i Ribe Stift, der tager uddannelsen, skal vi tænke i, hvordan vi får skabt et praktisk-teologisk tilbud ved siden af.”

Præsteforeningen: Der er et instrument blandt flere 

Per Bucholdt Andreasen, formand for Præsteforeningen, mener, at tallene er interessante, og han håber, at det nu bliver lettere at gøre noget ved manglen på præster.

”Det er interessant, at arbejdet med præstemangelproblematikken, nu ser ud til i et vist at bære frugt. Det er for så vidt positivt.”  

”Spørgsmålet er så, om det kan realiseres. Dels i forhold til spørgsmålet om, hvorvidt universiteterne kan tage alle ind. Og dels om der kan findes en balance mellem det antal, man uddanner, og det, der er behov for.”

Den nye uddannelse er dog kun et redskab blandt flere i kampen mod præstemangel, siger Per Bucholdt Andreasen.    

”Vi har forholdt os rimeligt positivt til, at denne akademikerparagraf er en af de vigtige veje til at løse problemet. Men vi mener stadig, at den teologiske kandidatgrad er hovedvejen.”

”Derfor har vi også optaget af, at der fra De Konservatives og Dansk Folkepartis side er fremsat et lovforslag om, at man skal justere på dimensioneringen til teologiuddannelserne. Det vil også være et vigtigt instrument.”  
          

Ny lov vedtaget: Nu får flere mulighed for at blive præster i folkekirken
For abonnenter på Kirke.dk

Ny lov vedtaget: Nu får flere mulighed for at blive præster i folkekirken

Personer med en kandidateksamen kan fra næste år tage en teologisk efteruddannelse og søge embede som præst i folkekirken. Den nye lov blev tirsdag enstemmigt vedtaget af Folketinget