Menighedsrådsvalg 2020

Ny valgform har øget deltagelsen i menighedsrådsvalget

Ved sidste uges menighedsrådsvalg kunne sognene indberette valgresultatet direkte via en digital løsning. Det valgte 900 sogne at gøre. Foto: Heiner Lützen Ank

De foreløbige tal peger på, at valgdeltagelsen ved menighedsrådsvalget er større end for fire år siden. I det hele taget tegner det til, at det nye valgsystem er blevet taget godt imod, mener kontorchefen i Folkekirkens IT

Da der i 2016 var menighedsrådsvalg, stemte knap 30.000 vælgere ved 51 lokale afstemningsvalg. Ved menighedsrådsvalget i sidste uge afleverede 43.500 vælgere en stemmeseddel ved valgforsamlinger overalt i folkekirken. For folkekirken som helhed har den nye valgform altså betydet en markant stigning i valgdeltagelsen. 

Det viser de foreløbige tal fra Folkekirkens It, fortæller Torben Stærgaard, kontorchef i Folkekirkens IT. 

Det endelige resultat foreligger først i næste uge, når de sidste indberetninger er kommet ind, men man kan godt allerede nu få et overordnet billede af valgforsamlingerne, siger Torben Stærgaard.  

”Sådan som det så ud i går (onsdag den 23. september, red.), var der 43.500, som havde afleveret en stemmeseddel. Det er ikke det samme som, at 43.500 personer deltog i valget. Der kan være nogen, der mødte op med en fuldmagt og stemte både for sig selv og en anden, eller nogen, som mødte op uden stemmeret.”

Det er heller ikke alle resultater, der er indberettet, for menighedsråd i flersognspastorater har frist for aflevering indtil på søndag.

”De 43.500 stemmer er fordelt på 1554 menighedsråd. Der er i alt lidt under 1700 menighedsråd, så der er lige knap 150 menighedsråd, vi endnu mangler oplysninger fra," siger Torben Stærgaard.

Desuden vil der i en række sogne blive afholdt ekstraordinær valgforsamling eller listevalg, som vil øge valgdeltagelsen yderligere.

Stadig 2000 ledige pladser

Torben Stærgaard har endnu ikke det fulde overblik over, hvor mange steder det ikke er lykkedes menighedsrådet at blive fuldtalligt, og hvor der skal afholdes ekstraordinær valgforsamling den 6. oktober. 

”Der skulle vælges 12.500 menighedsrådsmedlemmer. På nuværende tidspunkt er der valgt 10.400 menighedsrådsmedlemmer. Der er altså 2000 pladser, der lige nu står tomme. Men vi er altså nødt til at vente til næste uge, når alle tal er kommet ind.” 

Ny model har fungeret fint

Både selve valgformen og det digitale valgsystem var nyt ved sidste uges menighedsrådsvalg. Og selvom der har været udfordringer, mener Torben Stærgaard, at den del, han og Folkekirkens It har haft ansvaret for, overordnet set, har fungeret godt.

”Vores løsning var i første omgang, at vi skulle levere valglister og ikke andet. De skulle være korrigerede med sognebåndsløserne. Da vi havde påbegyndt denne udvikling, fik vi spørgsmålet om, hvorvidt vi kunne lave en egentlig valgløsning – en elektronisk løsning, så man kunne registrere vælgerne på en pc."

Selvom udgangspunktet altså var en digital løsning både under valghandling og den efterfølgende indrapportering af resultatet, så var det dog også muligt at benytte mindre digitale løsninger, fortæller Torben Stærgaard. 

”Man kunne skrive valglisten ud på papir. Eller man kunne have valglisten på en pc. Eller man kunne bruge den helt digitale form, hvor man indrapporterede digitalt løbende. Alle steder skal man dog efterfølgende indrapportere resultatet digitalt."

"Det har 1960 sogne gjort på nuværende tidspunkt. 900 steder har man brugt den rene elektroniske løsning. Jeg synes, det er en succes, når lige knap halvdelen benytter den rene, digitale form.”

150 sogne har bedt stiftet indrapportere resultatet, hvilket også har været en mulighed, siger Torben Stærgaard.

Det er et lokalt valg

Op til valget arbejdede Folkekirkens It på en løsning, der ville gøre det muligt for de enkelte menighedsråd at informere folkekirkemedlemmerne opmærksom på valget via e-Boks. Folkekirkens It blev dog nødt til at bruge ressourcerne på andre opgaver, hvorfor muligheden ikke blev til noget. 

På spørgsmålet om, hvorvidt man ikke skulle have lavet en løsning, så man fra centralt hold kunne fortælle om valget via e-Boks til alle stemmeberettigede, siger Torben Stærgaard:

”Valgene er lokale og den lokale valgbestyrelses ansvar. Det er udgangspunktet, og det er også sådan en løsning, vi laver et design til. Det vil sige, at det er en lokal beslutning at gøre det, herunder at skrive det indhold, der skal i. Dermed er det ikke noget, Kirkeministeriet har lod og del i.”

Folkekirkens It og Kirkeministeriet gennemgår det endelige resultat på tirsdag.        

Kritik: Ny valgform skader sogne med tradition for høj valgdeltagelse
For abonnenter på Kirke.dk

Kritik: Ny valgform skader sogne med tradition for høj valgdeltagelse

Den nye valgform med valgforsamlinger skal give menighedsrådene større demokratisk legitimitet. Men i sogne med tradition for kampvalg kan resultatet blive det modsatte. I 2016 stemte 1500 mennesker i Ølgod Sogn. Hvis det går vildt for sig, bliver vi 75, siger formand for valgbestyrelsen

Menighedsrådsvalg 2020: Kan valgforsamlinger puste nyt liv i Foreningen Folkekirkens medlemsdemokrati?
Mandagsnyhedsbrevet For abonnenter på Kirke.dk

Menighedsrådsvalg 2020: Kan valgforsamlinger puste nyt liv i Foreningen Folkekirkens medlemsdemokrati?

MANDAGSNYHEDSBREVET: Den nye måde at vælge menighedsråd på er en indiskutabel demokratisk forbedring, når det gælder gennemsigtighed. Men kan den også styrke valgdeltagelsen og kandidatvilligheden?