Ny præsteuddannelse kan løbe tør for pladser om få år

Kirkeminister ser §1a-uddannelsen som svar på præstemanglen, men dekan advarer om, at uddannelsen om få år kan mangle ledige pladser

"Det er fint, at der er 370 ansøgere, men vi har stadig kun 15 tompladser i København," siger dekan Carsten Selch Jensen, som forudser yderligere fald i optaget på §1a-uddannelsen.
"Det er fint, at der er 370 ansøgere, men vi har stadig kun 15 tompladser i København," siger dekan Carsten Selch Jensen, som forudser yderligere fald i optaget på §1a-uddannelsen. Foto: Paw W. Gissel

Mandag roste kirkeminister Louise Schack Elholm (V) særuddannelsen "§1a", der blev indført af Folketinget i 2021 som en alternativ vej til præsteembedet for akademikere med henblik på at bekæmpe præstemangel.

"Vi har oplevet en overvældende stor interesse med 370 ansøgere til uddannelsen, og vi er lige begyndt på en ny ansøgningsrunde, hvor der allerede er rigtig mange, som har søgt," sagde ministeren til Kristeligt Dagblad og tilføjede, at: "for mig er det først og fremmest 1a-uddannelsen, som jeg sætter min lid til."

Men særuddannelsen kan reelt løbe tør for pladser om få år, hvis uddannelsesbesparelserne fortsætter. Sådan lyder reaktionen fra dekanen for teologistudiet ved Københavns Universitet Carsten Selch Jensen.

"Det er fint, at der er 370 ansøgere, men vi har stadig kun 15 tompladser i København. Vi kan kun optage §1a’ere på tomme pladser, altså når og hvis der er ledige pladser i forhold til det ordinære optag."

"Om nogle få år kan vi reelt nå derhen, hvor der ikke er ledige tompladser."

Advarsel understøttes af optagstal

Den detaljerede baggrund for dekanens forudsigelse ser således ud:

Antallet af ordinære studiepladser skal ned. Det følger af dimensioneringen af uddannelserne samt aftalen om udflytning af studiepladser, der blev indgået i 2021. Derudover blev tilskuddet til teologiuddannelsen sænket med 5000 kroner pr. studerende 1. januar 2023. 

Konkret skal teologiuddannelserne på Aarhus Universitet (AU) og Københavns Universitet (KU) skære 20 procent af studiepladserne frem mod 2030 samtidig med, at man har færre penge til at løse opgaven end før 2023.

Carsten Selch Jensens advarsel understøttes også af optagelsestallene på §1a-uddannelsen.

I 2021 optog KU 30, men i 2022 var antallet faldet med 50 procent til blot 15 personer. En lignende tendens ses på AU, hvor antallet af optagede faldt fra 30 i 2021 til 18 i 2022.

Ingen redning

Carsten Selch Jensen undrer sig derfor over ministerens fokus på §1a som løsning på præstemanglen.

"Jeg mener bestemt ikke, at en tillægsuddannelse skal opfattes som en redning hverken på den korte eller den lidt længere bane."

"Det optimale må være, at teologistudiet og præstejobbet er attraktive for de kandidater, der går den slagne vej. Det er helt afgørende for, om man kan tiltrække det nødvendige antal kvalificerede teologiske kandidater fremover." 

"Man risikerer at degradere folkekirken både som samfundsinstitution og som attraktiv arbejdsplads, hvis vi går for meget på kompromis med det faglige niveau blandt kommende præster," siger han.

En ret stor bunke

En af de studerende, der har forsøgt at tage §1a-uddannelsen er Birthe Bridgemann, som har en kandidatuddannelse i religionshistorie og er kirkesanger i Sct. Mikkels kantori i Slagelse. 

Hun har fået afslag på at komme ind to gange, efter at hun blev forhåndsgodkendt til uddannelsen allerede i foråret 2021. Begge afslag har været begrundet med manglende pladser på den tompladsordning, hvor §1a-studerende går. 

"Hvis man på KU kun optager 15 ud af de måske 50-60, der bliver forhåndsgodkendt årligt, så kan man selv regne ud, hvor mange, der bliver sorteret fra. Det må efterhånden være en ret stor bunke." 

Vil bruge egen arv

Birthe Bridgemann er ellers klar til at poste dele af en arv i uddannelsen, som er selvfinansieret og uden mulighed for SU. 

Hun blev ikke optaget i sommeren 2021. Derfor forsøgte hun mellem 2021 og 2022 at opkvalificere sig ved at gennemføre et propædeutisk kursus i oldgræsk. Græsk er, udover latinsk og hebraisk, et af de tre antikke sprogfag, man skal have som teolog. 

"Det tog jeg som fjernstudie sammen med mange andre, der også håbede på at blive optaget på §1a. Vi var 30 på kurset."

Men lige lidt hjalp det, og hun fik heller ikke en plads på §1a-uddannelsen i 2022.

Kun de faglige kriterier tæller

Det er et rådgivende udvalg under Kirkeministeriet, der vurderer ansøgerne ud fra faglige kriterier, såsom tidligere uddannelser og gennemførte kurser.

Forsimplet sagt er det sådan, at jo tættere man er på de teologiske fag og fag, der har med filosofi, kristendom og lignende at gøre, desto bedre står man i ansøgningsprocessen.

Motivationsgraden, muligheden for selv at finansiere studiet og andre faktorer bliver ikke taget i betragtning. Udvalget giver en forhåndsgodkendelse til de mest egnede ansøgere.

Men det er helt og holdent universitetets beslutning, hvem der i sidste ende optages på tompladsordningen under §1a. 

Ingen individuel vurdering

På den måde adskiller §1a sig fra den gamle §2-ordning for ikke-teologer, der foretog en vurdering på baggrund af erhvervserfaring, tilknytning til kirken og andre individuelle forudsætninger for et virke som præst i folkekirken.

Generelt er det svært at få indblik i optagelseskriterierne på §1a, og det frustrerer ansøgerne, der føler sig fanget i et endeløst optagelsessystem.

Et system, hvor det i ligeså høj grad "føles som held," hvis man kommer ind, som det er anerkendelsen af meritter og kvalifikationer, der tæller, forklarer Birthe Bridgemann.

"Jeg tænker at søge ind igen i 2023. Men nu er der allerede gået tre år, og uret tikker. Jeg synes, usikkerheden om, hvorvidt man kommer ind eller ej, er svær."

"Så jeg vil bare spørge ministeren: Hvordan vil hun sørge for, at de mennesker, der rigtig gerne vil være præster, bliver optaget? For så tror jeg ikke, at der ville være nogen præstemangel."

En anden model?

Spørger man Carsten Selch Jensen, om man bør lave en helt ny optagelsesmodel for at få flere ind på §1a-uddannelsen, er svaret umiddelbart nej.

"Det vil så være pladser, ministeren selv er med til at fjerne gennem dimensioneringen. Det ville kræve helt andre priser for den enkelte studerende, fordi det ville være en særlig tilrettelagt uddannelse, der kører helt i sit eget spor. Her er der trods alt en pointe i at §1a’ere og ordinære teologistuderende læser sammen og har samme faglige indgang til de fag, de nu er fælles om," siger han.

Omvendt er Carsten Selch Jensen nervøs for, at folkekirken og universitetet har svækket deres sag ved at nikke ja til den nuværende model, der ligger bag §1a-uddannelsen.

"Regeringen taler meget stålsat om at forkorte længden af kandidatuddannelserne. Hvis man kan nøjes med en tillægsuddannelse på 150 studiepoint, hvorfor kan folkekirken så ikke også nøjes med en kortere kandidatuddannelse? Det vil være det naturlige spørgsmål fra politisk side," siger han.

§1a-uddannelsen løber frem til 2031, medmindre den fornyes af et flertal i Folketinget.