Magtdebat i Folkekirken

Næstformand for Landsforeningen: Forhandlingsretten hører naturligt til hos os

Inge Kjær Andersen, næstformand i Landsforeningen af menighedsråd, mener, det er naturligt, at Landsforeningen som arbejdsgiverorganisation får forhandlingsretten. Noget hun også vil gøre gældende overfor den nye kirkeminister Foto: Heiner Lützen Ank

Trods kritik fra fagforeninger holder Inge Kjær Andersen, næstformand i Landsforeningen af Menighedsråd, fast i, at Landsforeningen bør have forhandlingsretten ved overenskomster. Også selvom det er uklart, hvordan det organisatorisk skal implementeres, og om det kan nås inden OK21

Det har stået klart i et stykke tid, at Landsforeningen af Menighedsråd ønsker langt større indflydelse på ledelsen af folkekirken. 

Et synspunkt, der blandt andet er kommet til udtryk ved, at Landsforeningen gentagne gange har argumenteret for, at de bør have forhandlingsretten i forbindelse med overenskomstforhandlingerne. Det er i dag Kirkeministeriet, der har forhandlingsretten.

Dette krav fik i sidste uge to kirkelige fagforeninger, Præsteforeningen og Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS), til at spørge: Hvad er det egentligt, Landsforeningen har gang i? Ligesom det blev spurgt, om Landsforeningen ønsker sig en synodekirke.

Den, der betaler, bør sidde for bordenden

Kirke.dk har på denne baggrund spurgt Inge Kjær Andersen, næstformand i Landsforeningen af Menighedsråd, hvad det helt konkret er, Landsforeningen ønsker sig. 

”Det er vores medlemmer, der er arbejdsgivere, og det er arbejdsgiveren, der betaler lønnen. Derfor skal deres organisation også på deres vegne forhandle løn- og ansættelsesvilkår for kirkefunktionærerne. Vi ser det som en naturlig udvikling, når vi i folkekirken er gået fra ansættelse på statstjenestemandsvilkår til ansættelse på overenskomstvilkår.” 

Ifølge Inge Kjær Andersen bunder ønsket ikke i en massiv utilfredshed med den nuværende ordning. Det skal snarere opfattes som et forsøg på at afbøde de uheldige konsekvenser, den eksisterende ordning kan få.  

”Det, der er i dag, fungerer sådan set udmærket. Men hvis vi ønsker noget, som ministeriet ikke ønsker, kan ministeriet hælde det ned af brættet.”

Noget, der ikke blot er en teoretisk problemstilling, men faktisk er sket flere gange, siger Inge Kjær Andersen, uden hun dog ønsker at uddybe det yderligere.

”Det er vigtigt, at vi får forhandlingsretten, også selvom den nuværende ordning giver Landsforeningen mulighed for at påvirke forhandlingerne, da Landsforeningen sidder med ved forhandlingerne. Men altså ikke for bordenden.”

Alle muligheder bliver undersøgt

Får Landsforeningen af Menighedsråd forhandlingsretten, vil en udvidelse af Landsforeningens sekretariat sandsynligvis være nødvendig. Da foreningen holdt årsmøde i maj, blev det diskuteret, hvordan en udvidelse skal finansieres. 

Et flertal af deltagerne pegede i den forbindelse på, at en eventuel udvidelse bør finansieres ved at omprioritere i foreningens eksisterende indsatser, snarere end at forhøje kontingentet. Inge Kjær Andersen ønsker ikke at pege på, hvor der i givet fald skal spares.

”Vi afsøger, hvordan det skal finansieres. Vi har fået nogle gode input, og intet er endnu afgjort i forhold til dette,” siger Inge Kjær Andersen.

Men uanset hvad, vil det også lokalt være en gevinst, at Landsforeningen får forhandlingsretten, mener hun.

”Jeg tror, menighedsrådene kommer til at mærke forenklinger, og at det hele bliver mindre komplekst og bureaukratisk. Vi rådgiver mange menighedsråd om arbejdsgiverrollen og kender derfor problemstillinger og udfordringer. Jeg tror, vi kan skabe ejerskab til og ansvar for aftalerne, når forhandlingerne kommer til at foregå mellem arbejdsgivernes og lønmodtagernes organisationer.”

Når Inge Kjær Andersen til sin tid får mulighed for at hilse på den nye kirkeminister, vil forhandlingsretten blive nævnt.   

”Det har høj prioritet for os sammen med et par andre emner. Men det skal naturligvis også passe ind i en politisk ramme. Kommer der en kirkeminister, der har lyst til at arbejde med det, kan det måske nås til OK21. Men det er ikke sikkert, det kan nås inden de næste forhandlinger.”  

Den danske model er kendetegnet ved dialog

At både Præsteforeningen og DOKS højlydt har undret sig over Landsforeningens ønske om at få forhandlingsretten, har Inge Kjær Andersen også bidt mærke i. Det ændrer dog ikke ved, at hun mener, at Landsforeningen og de faglige organisationer har et godt samarbejde. 

”De faglige organisationer er velkomne til at komme til os. Vi er bestemt indstillet på dialog, for vi er enige med organisationerne om, at den danske model er kendetegnet ved, at man taler og aftaler sig til rette.”

Og tager de faglige organisationer ikke kontakt til Landsforeningen, er Inge Kjær Andersen ikke afvisende overfor, at kontakten kan gå den anden vej.

”Det kan også være, vi vil tage kontakt til dem.”   

Forhandlingsretten

Menighedsrådet er den lokale sognekirkes ledelse og har derfor ansvaret for kirkens økonomi, ligesom menighedsrådet er arbejdsgiver for alle faggrupper undtaget præsterne. Langt de fleste ansatte i folkekirken er overenskomstansatte. Derfor skal de, som andre offentligt overenskomstansatte, hvert tredje år have en ny overenskomst.

På nuværende tidspunkt er det Finansministeriet (ved Moderniseringsstyrelsen), der ifølge lov om ansættelse i stillinger i folkekirken forhandler på arbejdsgivernes vegne. Moderniseringsstyrelsen har dog ved alle overenskomstforhandlinger siden 2009 videregivet forhandlingsretten til Kirkeministeriet, som dermed er det fjerdestørste delegationsområde inden for de statslige overenskomstforhandlinger.

(Faktaboksen er opdateret den 17. juni)

 

Skriv et debatindlæg

Kirke.dk er dansk kirkelivs fagmedie. Har du en holdning, en reaktion eller en kommentar, så skriv til os. Debatindlæg må højst fylde 4500 tegn med mellemrum. Vi kan ikke garantere, at vi bringer alle indlæg, og vi forbeholder os retten til at redigere og forkorte. Kontakt os eventuelt, før du skriver.

Send en e-mail