Mit eget møde med kirken som konfirmand har haft stor betydning for mit valg af teologien og sidenhen præstembedet. Her oplevede jeg, hvordan præsten byggede bro mellem det kirkelige og det folkelige, så evangeliet åbnede sig og blev vedkommende og meningsfyldt for mig. Så det at skulle undervise konfirmander selv har jeg set frem til med stor forventning.
En ny rolle – fra studerende til underviser
Jeg underviser to hold konfirmander om ugen, og selvom det kun optager tre timer på skemaet, så fylder konfirmandforberedelsen meget i løbet af ugen. Den måde, jeg har læst teologi på universitetet, har ikke været målrettet til at skulle formidle min viden til konfirmander.
Så snart konfirmationsundervisningen strander lidt for længe ved tavlen – hvis jeg for eksempel har talt i mere end to minutter om Paulus’ færd i Lilleasien – er de fleste helt tomme i blikket. Jeg prøver at undgå de øjeblikke ved at få konfirmanderne mest muligt i tale gennem gruppearbejde og forskellige aktiviteter. Det med at gennemskue årsplaner og læringsstile er lidt uvant for mig, og forberedelserne tager lang tid.
Det er ikke mange måneder siden, at jeg selv sad på den anden side af katederet som studerende. Nu ser jeg mig selv i situationer med ansvar for undervisning. Når jeg alene og skingert synger med på 'Uberørt af byens travlhed' til morgenandagten, mens konfirmandpigerne synker sammen og fniser på kirkebænkene, da mærker jeg en ny følelse. Nu er jeg også den pinlige voksne.
At bygge bro til konfirmandernes livsverden
Det allervigtigste for mig er, at konfirmanderne kommer til at opleve, at kirke og kristendom er relevant og har noget at sige dem, hvor de står i livet lige nu. Derfor starter jeg gerne ved følelser og temaer, de kender fra deres eget liv – kærlighed, sorg, skam, svigt, fællesskab. Og i små øjeblikke oplever jeg, at det rammer dem. Særligt når jeg helt ærligt fortæller, hvordan disse temaer også fylder i mit eget liv.
På den måde fylder det personlige vidnesbyrd i min rolle som underviser og i alle andre aspekter af embedet. I min dagligdag går jeg ind og ud af forskellige roller; sjælesørger, underviser, leder, forfatter, og de har alle forkyndelsen som det vægtige centrum. Det kan man tænke, er en logisk følge af arbejdet, men det har ikke fyldt så meget i mine overvejelser, inden jeg blev ordineret.
Hvad jeg ønsker for konfirmandundervisningen
Konfirmanderne skal introduceres så meget som muligt til vores gudstjeneste og salmer, for vi gør sandelig meget, som kan virke mærkeligt og ekskluderende, hvis man ikke kender motivet. Hvorfor rejser og sætter vi os i et væk i højmessen, og hvad er systemet bag? Hvorfor er der så stille under altergang? Hvorfor læser præsten den ene dommedagstekst efter den anden fra prædikestolen her i efteråret?
Det er mit store ønske, at bare et par af konfirmanderne vil huske deres konfirmationstid som et møde med kirken, hvor de blev set og anerkendt lige der, hvor de er i livet, selvom andre uden tvivl vil huske tilbage på dengang, de så film og spiste pizza hos præsten.