Lørdag d. 6. oktober er der konference for menighedsrådsmedlemmer på Fænø-Sund Konferencecenter.
Dagens overordnede tema, ”Kirken og lokalsamfundet”, tager afsæt i en netop afsluttet undersøgelse fra Center for Landdistriktsforskning på Syddansk Universitet. Undersøgelsen er gennemført som en samfinansieret undersøgelse mellem SDU og Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter.
Undersøgelsen omhandler forholdet og samarbejdet mellem folkekirken og civilsamfundet i landdistrikterne. Dette forhold er ét af de områder, som det fireårige projekt "Kirken på landet" har til opgave at sætte særligt fokus på. Samarbejdet mellem FUV og SDU blev aftalt i 2017, og undersøgelsen er gennemført i 2018. Rapporten fremlægges for første gang på konferencen.
SDU's undersøgelse, der er gennemført under titlen ”Menighedsråd og lokalråd”, er udført af sociologen Helle Randlev i tæt samarbejde med professor Egon Noe, leder af Center for Landdistriktsforskning og undertegnede projektleder på ”Kirken på landet”.
Forud for undersøgelsen blev der afholdt en række møder med henholdsvis Landsforeningen af Menighedsråd og Landdistrikternes Fællesråd. Det blev gjort med henblik på at præsentere intentionen bag undersøgelsen og at etablere en indledende dialog omkring de mange aspekter, der kan knyttes til forholdet mellem de interessegrupper, der er aktører i landsogne. Dialogen har været særdeles frugtbar!
Der er dannet lokalråd i cirka 70 procent af de kommuner, der ligger i landdistrikter. Lokalrådene kan dække et eller flere sogne. Lokalrådet er en privat forening, der arbejder for at fremme lokalsamfundets interesser, og kan arbejde selvstændigt eller i samarbejde med kommunalbestyrelsen.
I forhold til kommunerne fungerer lokalrådene ofte som høringspart og talerør for borgerne i landsbyerne. I mange tilfælde fungerer lokalrådet også som et mødested for initiativer og som platform for foreningslivet i lokalområdet.
Tidligere undersøgelser viser tydeligt, at samarbejde på tværs mellem forskellige interessegrupper i et landdistrikt er vigtigt for at skabe en positiv udvikling. Samarbejde mellem menighedsråd, foreningslivet og lokalrådet kan antageligt også bidrage til en positiv udvikling. Men hvilke styrker besidder de hver især, og hvad er udviklingspotentialet i at bringe dem sammen?
Samskabelse, frivillighed og aktive netværk er begreber, der nyder en stadig større opmærksomhed i den offentlige debat. Men hvem sætter dagsordenen for, hvad der er ønskeligt og muligt? Og hvor formuleres målet for det lokale samarbejde?
I rapporten ”Menighedsråd og lokalråd” undersøges seks sogne rundt om i landet; tre jyske, et fynsk, et sjællandsk og et på Lolland. Alle steder er der etableret et tværgående samarbejde af meget forskellig karakter.
Med udgangspunkt i disse eksempler får deltagerne på konferencen den 6. oktober lejlighed til at høre om og, ikke mindst, drøfte med hinanden, hvordan menighedsrådet kan tænke sig selv som aktør i det lokale samarbejde? Er det præstens eller menighedsrådets opgave at agere i samarbejdet? Hvad kan være den konkrete anledning til at samarbejde?
Rapporten og resultatet af drøftelserne på konferencen vil efterfølgende indgå i den vidensbank, som ”Kirken på landet” opbygger gennem det firårige projekt. Vidensbanken relaterer til de i alt syv indsatsområder, der danner grundstammen i projektet. Forholdet mellem folkekirken og civilsamfundet er altså ét af disse indsatsområder.
Rapporten "Kirken og lokalsamfundet" har et dobbelt formål.
Rapporten skal bringe viden om, hvad der faktisk sker – eller ikke sker – rundt om i landdistrikterne, når det kommer til samvirke mellem folkekirken og lokalsamfundet.
Rapporten skal også medvirke til en overvejelse over, hvilke muligheder, der findes for at prøve nye veje. Ikke alene for at tilpasse sig tidens forventninger til kirken eller mangel på samme. Den gensidige inspiration er uundværlig.
Men det er også en fælles platform, hvor man kan mødes i refleksionen over, hvad der er muligt, ønskeligt eller måske utænkeligt. Hvor går grænsen egentlig for, hvad folkekirken kan involveres i? Hvornår bliver der for lidt kirke og for meget folk?
Man kan også udtrykke det sådan: Hvem vil være linjevogtere og hvem vil være frontløbere? Ingen af delene er absolut negativt eller positivt. Samtalen om en fælles forståelse for samvirket mellem lokalsamfundets aktører er helt afgørende. Dermed også gensidigheden mellem folket og folkets kirke.