Menighedsfakultetet åbner for kvindelige præster

Kvindelige præster er ikke nødvendigvis i strid med Bibelen. På baggrund af opfordringer fra studerende og ny forskning opgiver Menighedsfakultetet modstanden mod kvindelige præster, fortæller Menighedsfakultetets leder, Thomas Bjerg Mikkelsen

Menighedsfakultetet siger hverken ja eller nej til kvindelige præster, men lader det være op til den enkelte at træffe sin egen beslutning i lyset af de relevante bibelske skrifter, siger Menighedsfakultetets leder, Thomas Bjerg Mikkelsen om bestyrelsens nye linje.
Menighedsfakultetet siger hverken ja eller nej til kvindelige præster, men lader det være op til den enkelte at træffe sin egen beslutning i lyset af de relevante bibelske skrifter, siger Menighedsfakultetets leder, Thomas Bjerg Mikkelsen om bestyrelsens nye linje. Foto: Menighedsfakultetet

Menighedsfakultetet er ikke længere imod kvindelige præster. Bestyrelsen for den konservative kristne uddannelsesinstitution i Aarhus fremlagde på et repræsentantskabsmøde i weekenden et dokument, der stiller de ansatte frit i spørgsmålet.

"Der er blevet forsket, skrevet og udviklet, og det er blevet mere tydeligt, at man med tillid til Bibelen kan nå frem til flere forskellige resultater og holdninger til emnet," sagde bestyrelsesformand Jørgen Jørgensen til Kristeligt Dagblad.

Beslutningen er blevet mødt med kritik fra mange sider i Menighedsfakultetets bagland. Hans-Ole Bækgaard, formand for Indre Mission, frygter ifølge Kristeligt Dagblad, at modstandere af kvindelige præster fremover vil stå i endnu mere udsat position i folkekirken end i dag. 

Og Christian Lund Petersen, som er formand for en anden konservativt kristne uddannelsesinstitution, Dansk Bibel-Institut, siger til avisen, at han ærgrer sig over, at Menighedsfakultetet "er nået frem til et andet resultat end det, vi er nået frem til."

Kirke.dk har spurgt leder af Menighedsfakultet, Thomas Bjerg Mikkelsen, hvorfor Menighedsfakultet har ændret holdning, hvorfor det sker netop nu, og hvad det vil betyde for uddannelsesinstitutionen. Her er hans skriftlige svar:

Hvorfor nu?

"Den konkrete anledning var en henvendelse fra Studenterrådet, som ønskede at MF skulle genoverveje sin politik. Vi tager studenterdemokratiet alvorligt og inviterede derfor både mandlige og kvindelige studenterrepræsentanter til et møde med bestyrelsen. Efterfølgende er lærerrådet og bestyrelsen nået frem til en ny praksis, som også er blevet fremlagt for repræsentantskabet." 

Hvad har ændret sig?

"Usikkerheden har ligget og ulmet i mange år. For mere end 40 år siden udarbejdede vores nuværende professor, Kurt Christensen, og daværende fakultetsleder, Poul Langagergaard, et votum til bestyrelsen, hvor det lød, at et ja til ordningen med kvindelige præster var at sige ja til for meget – og et nej var at sige nej til mere, end Bibelen giver os basis for."

"Professor emeritus Peter V. Legarth har desuden i mere end 20 år argumenteret for et ja – og har fremlagt sine forskningsresultater i en artikel, som findes på nettet. Her henviser han også til sognepræst Karen Togsverd Hansen, som har argumenteret overbevisende for, at de paulinske tekster ikke giver påbud om en bestemt menigheds- eller embedsstruktur."

"Aksel Valen-Sendstad, der i en årrække professor i systematisk teologi på Menighedsfakultetet, gav også i forbindelse med sin ansættelse udtryk for, at han var for ordningen med kvindelige præster. I sin dogmatik "Troens fundamenter" fremlagde han to tilgange til spørgsmålet. Ifølge den ene tilgang kunne kvinder ikke være præster. Ifølge en anden kunne de godt."

Når vi finder det godtgjort, at man ud fra ønsket om respekt for Bibelens autoritet kan nå frem til forskellige konklusioner, kan vi ikke binde hinanden til én konklusion.

"Indtil i dag har man imidlertid taget mere hensyn til nej-sigerne end til ja-sigerne. Den nye beslutning indebærer, at Menighedsfakultetet hverken siger ja eller nej, men netop lader det være op til den enkelte at træffe sin egen beslutning i lyset af de relevante bibelske skrifter."

"I løbet af årene er studerende, ansatte, bestyrelsesmedlemmer og Menighedsfakultetets øvrige bagland nået til forskellige synspunkter i det spørgsmål – og bestyrelsen har i praksis givet den enkelte ansatte fuld frihed til at indtage sin egen position. Den nye politik er altså ajourføring af, hvad der har været praksis i mange år. Og bestyrelsen tager desuden højde for, at teksterne kan tolkes på flere måder."

"Det første hensyn må altid være at være ærlig over for vores forståelse af de aktuelle bibelske tekster. Når vi finder det godtgjort, at man ud fra ønsket om respekt for Bibelens autoritet kan nå frem til forskellige konklusioner, kan vi ikke binde hinanden til én konklusion."

"Personligt ser jeg det ikke som en meget drastisk beslutning. Jeg har altid selv været for ordningen med kvindelige præster og har aldrig lagt skjul på det i de sammenhænge, hvor jeg har været ansat."

"Når Menighedsfakultetet og Indre Mission ansætter folk, der går ind for ordningen med kvindelige præster, har man allerede udtrykt uden ord, at et sådant synspunkt kan forenes med bibeltroskab. Det samme gælder, når en selvsupplerende bestyrelse udpeger medlemmer, der går ind for ordningen." 

Hvad kommer det til at betyde?

"Beslutningen vil sandsynligvis få den konsekvens, at vi kan tiltrække flere kvindelige studerende. Der er allerede kommet lidt flere til, fordi vi praksis har ført en pragmatisk linje."

"Beslutningen betyder til gengæld ikke, at Menighedsfakultetet har forandret sig. Vi vil fortsat stå fast på Bibelens autoritet, og vi vil med det udgangspunkt også forsvare præsters legitime ret til at sige nej til ordningen med kvindelige præster. Det vil vi ikke gøre gennem en vedtaget politik, men ved at fortsætte den faglige drøftelse og gøre den offentligt kendt."