Både politiske tilhængere og modstandere af folkekirken vil have kirkeministeren til at granske lovgivningen og den praktiske håndtering af reglerne, når indvandrere møder spørgsmål om medlemskab af folkekirken i kommunerne.
Kirke.dk har kortlagt de mange forskellige formuleringer og sagsgange, som nye borgere bliver mødt med hos Borgerservice, og en juraprofessor har kaldt spørgsmålene på indrejseblanketterne for “tvetydige” og “uklare”.
På baggrund af de oplysninger vil kirkeordfører Karen Klint (S) bede om en redegørelse fra kirkeminister Mette Bock (LA), der kan kortlægge eventuelle fejl ved nye medlemskaber af folkekirken.
“Der er nogle dilemmaer i forhold til indvandrere og folkekirken, som måske godt kan tåle et samråd med kirkeministeren. Der skal være en tryghed, der går begge veje, og vi skal hverken shanghaje medlemmer eller forhindre nye medlemmer i at komme til, fordi der ikke er tilstrækkelig med oplysning,” siger hun.
Kirkepolitiker opfordrer til klarhed om medlemskab
Christian Langballe (DF) er enig. Han vil bede ministeren om at udarbejde et notat om den nationale lovgivning og om praksis ude i kommunerne.
Han understreger, at han – i lighed med de øvrige politikere fra kirkeudvalget, som Kirke.dk har talt
med – ikke selv var klar over lovgivning og praksis på området.
“Det ser ud til, at man har overladt det til kommunerne selv at formulere, hvordan de vil leve op til lovgivningen, og derfor kunne det være godt, hvis ministeren (Mette Bock, red.) opfordrede kommunerne til at klargøre, hvad det er, man siger ‘ja’ eller ‘nej’ til. Der er jo ikke nogen, der går ind for vildledning,” siger han.
Praksis kan føre til uønskede medlemskaber eller medlemskab uden dåb
Normalt kan ind- og udmeldelse af folkekirken kun ske ved henvendelse til det sogn, man er bosat i. Den eneste situation, hvor kommunen håndterer folkekirkens medlemskaber, er, når tilflyttere melder sig hos Borgerservice og skal svare på, om de er medlem af en evangelisk-luthersk kirke. Hvis de svarer ja, bliver automatisk medlem af folkekirken.
For eksempel er det muligt at melde et hjembragt adoptivbarn ind uden dåb, når forældrene lader det registrere. Samtidig kan nogle blive medlemmer uden at være klar over det.
Det er sket for to af de svenskere, som har svaret på Kirke.dk’s spørgeskema om mødet med Borgerservice.
“Jeg indså efter nogle år, at jeg automatisk var blevet medlem. Da jeg følte, at det burde have været mit eget valg, valgte jeg at forlade folkekirken,” skriver en af respondenterne.
Som ny borger i Danmark har man pligt til at oplyse om et ”eventuelt medlemskab (...) af et evangelisk-luthersk trossamfund i udlandet." Til gengæld har den nye borger også ret til at få forklaret, hvad konsekvensen er ved at sætte et kryds ved 'ja':
“Tilflyttere, som oplyser og eventuelt dokumenterer, at de er medlemmer af den danske folkekirke eller af et evangelisk-luthersk trossamfund i øvrigt, skal orienteres om, at de vil blive registreret som medlemmer af den danske folkekirke,” som der står i vejledningen til cpr-loven.
Kirkeminister vil tage sagen op med Indenrigsministeriet
Derfor mener både Christian Langballe og Karen Klint, at der er brug for at se på, hvordan kommunerne håndterer reglerne. Samme opfordring lyder også fra Pelle Dragsted (EL), der generelt ønsker “klarhed om konsekvenserne af det valg, man foretager i mødet med myndighederne.”
Han understreger, at han er tilhænger af, at indvandrere som udgangspunkt har mulighed for at forholde sig til et medlemskab af folkekirken.
“Vi ved jo godt, at hvis alle skulle tilmelde sig folkekirken på samme måde, så ville der være langt færre medlemmer. Derfor synes jeg også, at det er meget godt, at man faktisk skal tilvælge kirken, når man kommer til Danmark fra et andet land.”
Men hvordan har du det med, at der kan være tilfælde, hvor indvandrere bliver medlemmer uden at være døbt?
“Personligt er jeg sådan set ligeglad, men hvis kirken har et problem med det, må den jo gøre noget ved det,” svarer Pelle Dragsted.
Kirkeminister Mette Bock (LA) er ikke tidligere stødt på spørgsmålet, men siger, at det lyder “meget mærkeligt”, hvis tilflyttere ikke forstår, at de bliver medlem af folkekirken. Derfor vil hun tage sagen op med Indenrigsministeriet.
“Vi har i Danmark tradition for at respektere kommunernes selvstyre, og derfor er der for eksempel ikke ’blankettvang’. Men selvstyret skal altid foregå på oplyst grund,” siger ministeren.
“Jeg ved ikke, hvor reglen i medlemskabsloven stammer fra, men jeg vil tro, at den har rødder i en tid, hvor medlemskab af folkekirken var lige så almindelig som at trække vejret. Sådan er verden bare ikke i dag.”