Kathrine Lilleør lancerer Gudstjenesteakademiet: "Tiden er inde til, at jeg giver min erfaring videre"

Kathrine Lilleør mener, at hun har så meget erfaring i forhold til at bygge menighed op, at det er på tide, at hun deler ud af den erfaring. Derfor lancerer hun Gudstjenesteakademiet, der i højere grad end tilfældet er på Pastoralseminariets efteruddannelse skal fokusere på det gode eksempel. Foto: Mathias Svold/Ritzau Scanpix

Det er et problem, at folkekirken ikke har tradition for at lære af det gode eksempel, mener sognepræst og debattør Kathrine Lilleør. Derfor vil hun undervise kolleger og kommende præster i, hvordan man bygger menighed. "Jeg er lykkedes med at løfte højmessen, så den tiltrækker mennesker, der ikke er kirkevante," siger hun

Et nyt, privat initiativ, Gudstjenesteakademiet, vil igennem en foredragsrække hen over 2022 tilbyde teologistuderende, kursister på Pastoralseminariet og folkekirkepræster inspiration til, hvordan de kan få flere til at gå i kirke.

Det er Kathrine Lilleør, sognepræst ved Sankt Pauls Kirke i Nyboder i København, der står bag Gudstjenesteakademiet, og Kirke.dk har bedt Kathrine Lilleør svare på en række spørgsmål om det nye initiativ.    

Hvad er tankerne bag Gudstjenesteakademiet?
“Tanken er, at jeg nu for anden gang i mit præsteliv sammen med dygtige medarbejdere har formået at opbygge en menighed, hvor der ikke var så meget i forvejen. Da jeg kom til Slagslunde og Ganløse var der en fast menighed på cirka 20, mens der til sidst var op til 400, der jævnligt kom i kirkerne.”

“På samme måde kom jeg i 2014 her til Sankt Pauls, der bogstaveligt talt var lukningstruet. Menigheden bestod dengang af seks damer, der sad i menighedsrådet, mens vi lige inden covid-19 snildt kunne være over 300 til gudstjeneste. Uden dåb, ren højmesse. Lige nu er vi tilbage på 200 mennesker.” 

“Jeg er lykkedes med at løfte højmessen, så den tiltrækker mennesker, der ikke er kirkevante. I min prædiken interesserer jeg mig særligt for og tager udgangspunkt i, hvad Kristus siger, og hvad der står i evangelierne, og sætter det så i sammenhæng med traditionen. Altså hvad man har skullet høre til alle tider, og hvilke dybder, vi kommer ned i. Indsigten i Gud og os selv – det er det, jeg har skabt menighed på.”

“Nu er tiden så inde til, at jeg giver min erfaring videre til andre.”

“Underteksten til Gudstjenesteakademiet er 'teologi, erfaring og praksis'. Det udfordrende for en præst er nemlig, hvordan man får skabt sammenhæng mellem sine teologiske synspunkter, den viden, man har, og evnen til at omformulere det til en praksis, som bruges i mødet med menigheden.”

Hvad gør du konkret anderledes, andre kan lære af?
“Det var lidt af et gennembrud, da jeg gjorde op med det at have dåbsselskaber i kirken om søndagen, ligesom konfirmanderne ikke har kirketvang hos mig. Det påvirker nemlig den samlede lydhørhed meget, at der sidder nogen, der tydeligvis ikke gider at være der.”

“Menigheden på en højmessesøndag deler sig hurtigt mellem dem, der er vant til at komme, og dem, der normalt aldrig ville komme. Derfor har jeg i snart 22 år fokuseret på, at dem, der kommer i kirke, men ikke er vant til det, gerne vil udforske, hvad en højmesse for voksne er.”

“At dedikere højmessen til den voksne fordybelse, altså det at sidde med andre mennesker, der er lige så interesserede i at lytte, det betyder meget. Hvis man nemlig sidder ved siden af folk, der rokker sig uroligt, så tænker man hurtigt, at så er det også lige meget.”
                             
“Det er som præst og organist svært at favne både dem, der skal til fest og konfirmanderne, samtidig med dem, der kommer med en stor og oprigtig interesse.” 

Når konfirmander ikke er tvunget til gudstjeneste hos dig, hvordan lærer du dem så det, de skal?
“Jeg har en lille gudstjeneste med dem hver gang, og så skal de selvfølgelig i kirke en enkelt eller to gange, fordi de skal opleve menigheden.” 

“Jeg har også konfirmander, der kommer til gudstjeneste. Det må de meget gerne. Men den afgørende forskel er, at de ikke skal komme. Mine konfirmander kan dog, når de skal konfirmeres, ud over fadervor og trosbekendelsen, de fem første vers af “Hil dig, frelser og forsoner” udenad. Så det er ikke fordi, de ikke får en kirkelig viden og tradition med.”

“Min teologiske knagerække er, at de får det på en anden måde.” 

Hvad er det, du kan give teologistuderende, kursister på Pastoralseminariet og folkekirkepræster?
“Vi præster søger meget efter inspiration, og jeg håber, det er en bred gruppe, der har lyst til at komme her. Vi mangler et forum for erfaringsudveksling og netværk.”

“Når jeg tænker på mange af de unge og nye præster, så synes jeg ikke, de har mange fora, hvor de kan være sikre på at møde erfarne præster, de kan spørge til råds.” 

Du er et kendt ansigt i offentligheden. Vil det være et tema, der bliver belyst i Gudstjenesteakademiet?    
“At jeg har fået spalteplads og har fået lov til at skrive bøger, er ikke det, der kalder folk til. Det er således en glæde at konstatere, at menigheden aldrig har taget sig af, hvor politisk uenige de er med mig. Fordi de er samlet om noget andet.”

Du stiller dig frem foran kolleger og siger, at du en erfaring, de kan lære af. Hvordan føles det?
“Vi har i folkekirken ikke tradition for at lære af det gode eksempel, og det er et problem. For der er ingen tvivl om, at der er nogen, der kan noget, andre kan blive inspireret af.”

“Jeg ved godt, jeg bryder med både janteloven og en faglig tradition. Derfor er det også vigtigt at huske på, at man kan gøre det på mange andre måder end mig. Men faktum er, at jeg kunne bygge menighed. Det betyder, at jeg er blevet gammel nok til at sige, at der kan være nogen, der gerne vil høre, hvordan jeg gør det.” 

Hvad gør dit tilbud bedre end Pastoralseminariets?
"Folkekirken ligner på mange måder folkeskolen, og det, der er afgørende i skoleregi, er de gode eksempler. I folkekirken mangler vi dog gode eksempler. Altså præster med erfaring fra steder, hvor det er lykkedes i forhold til konfirmander eller gudstjenestedeltagere.”

“Vi mangler et regi, hvor der kan fortælles om det, så kursisterne ved, at den, der underviser, har en erfaring, der gør dem til det gode eksempel. Den tankegang er ikke slået igennem i vores obligatoriske efteruddannelse på Pastoralseminariet. Det har aldrig været en tradition. Det er derfor, jeg tilbyder det her nu.” 

Er det kun dig, der skal undervise?
“I første omgang er det kun mig. Jeg håber dog på længere sigt at kunne inviterer andre kolleger til at udfolde deres sammenhæng mellem teologi og erfaring og hvilken praksis, det har ført til.” 

Hvem betaler for det?
“Det er gratis. For mig er det vigtigste, at de kollegaer, jeg har, og de nye kollegaer, jeg får, får mulighed for at høre, hvordan det kan gøres og hente inspiration til at finde deres egne veje i det.” 
   
“Menighedsrådet lægger lokaler og personale til, ligesom de donerer en sandwich og et glas vin. Menighedsrådet er nemlig meget optaget af projektet og synes, det er vigtigt.” 

Pastoralseminariet: Vores undervisere har lang erfaring som præster

Kirke.dk har forelagt kritikken af folkekirkens uddannelser for Ulla Morre Bidstrup, som er uddannelsesleder hos Folkekirkens Uddannelses og Videnscenter og dermed har ansvaret for pastoralseminarieuddannelsen. Hun undrer sig over kritikken fra Kathrine Lilleør.

“På pastoralseminariet lægger vi stor vægt på, at de studerende møder teologer og præster, der har erfaring og kan tjene som et godt eksempel. Vores lektorer har selv lang erfaring som præster, og de fleste er desuden ulønnede hjælpepræster og vores praktikpræster kan i høj grad honorere det, som Kathrine efterspørger."

“Vi inviterer også løbende præster ind i undervisningen for at de kan dele deres erfaringer med de studerende. Det gælder for eksempel Kathrine selv, som er inviteret flere gange hvert semester i København."  

“Men derfor kan der selvfølgelig godt være værdi i at deltage i Kathrines gudstjenesteakademi for både kommende og nuværende præster.”
 

Forslag: Organister og præster bør på fælles efteruddannelse
For abonnenter på Kirke.dk

Forslag: Organister og præster bør på fælles efteruddannelse

Biskop Marianne Christiansen foreslår obligatorisk efteruddannelse for organister. Men det er ikke organisternes viden om kirke og teologi, der er problemet, lyder det flere steder fra. Måske er vejen frem fælles efteruddannelse med præsterne

Gudstjenesteakademiet

Seks mandage i løbet af 2022 udbyder Gudstjenesteakademiet undervisning i Sankt Pauls Kirke i Nyboder. Det er Kathrine Lilleør, der står for undervisningen.

  • 1: Højmessen, prædiken, liturgi (10. januar)
  • 2. Højmessen, gudstjenestemusik, menighed (7. februar)
  • 3. Dåb, sjælesorg (7. marts)
  • 4. Konfirmation, bryllup (12. september)
  • 5. Begravelse (3. oktober)
  • 6. Præsteliv (7. november)

Forløbet er gratis og henvender sig til teologistuderende, kursister på Pastoralseminariet og præster i folkekirken.  

Kilde: Annonce i Præsten