Forslag: Organister og præster bør på fælles efteruddannelse

At organister og præster kommer på fælles efteruddannelse kunne være en styrke for folkekirken og de ansatte, lyder det flere steder fra, efter at Haderslevbiskop Marianne Christiansen har foreslået, at organisterne skal på obligatorisk efteruddannelse. Foto: Kåre Gade

Biskop Marianne Christiansen foreslår obligatorisk efteruddannelse for organister. Men det er ikke organisternes viden om kirke og teologi, der er problemet, lyder det flere steder fra. Måske er vejen frem fælles efteruddannelse med præsterne

Organisterne skal på obligatorisk efteruddannelse. Det mener i hvert fald Marianne Christiansen, biskop over Haderslev Stift. 

Få gratis adgang til denne artikel og alt andet indhold på Kirke.dk i 14 dage.

Allerede abonnent?

Kirke.dk er Kristeligt Dagblads digitale nyhedsmedie for beslutningstagere, ansatte og frivillige i kirken og de kirkelige organisationer.

Vi er en uafhængig redaktion, som ugen igennem leverer:

  • Faglige nyheder
  • Kalenderoverblik
  • Navnenyt
  • Løsningsorienteret journalistik
  • Analyser og baggrundsviden
  • Inspiration på tværs af faggrupper
  • Netværk og erfaringsdeling

For at få fuld adgang til indholdet på Kirke.dk, skal man have abonnement. Udfyld formularen og få 14 dages prøveabonnement – gratis og uforpligtende.

Se priser og abonnementsbetingelser.

Organistuddannelserne

Konservatoriet
Uddannelsen som kirkemusiker med højeste niveau kan tages på de danske musikkonservatorier. Uddannelsen er fem-årig og afsluttes med kandidatgrad. Historisk set har uddannelsen udviklet sig fra den gamle mesterlære, og man skal i praksis have musikalske færdigheder for at kunne blive optaget på studiet, hvortil der er optagelsesprøve.

Uddannelsen sætter organisten i stand til på højt niveau at spille musik fra mange perioder, at tilegne sig færdigheder inden for både orgel- og klaverspil som solospiller og som akkompagnatør, samt at vurdere, hvilken musik, der er påkrævet i den aktuelle situation.

En form for videreuddannelse eller efteruddannelse kan være nødvendig alt efter hvilke arbejdsområder, der prioriteres i den aktuelle musikalske stilling.

Kirkemusikskolerne
Uddannelsen til Kirkemusiker i Orgel og Korledelse (KMOK) varer to år ved heltids-, og tre til fire år på deltidsstudier. Den foregår ved landets tre kirkemusikskoler og kræver optagelsesprøve og afsluttes med eksamen.

På uddannelsen får du undervisning i de praktisk-musikalske fag som orgel (både kirke- og kunstspil), klaver, sang, voksen- og børnekorledelse.

Hertil er der undervisning i redskabsfag som hørelære, satslære, orgelkundskab, musikforståelse formidling. Desuden undervises der i liturgik, salmekundskab samt kirke- og bibelkendskab. Undervisningen foregår dels som soloundervisning, dels på mindre hold.

Uddannelsen foregår på Løgumkloster Kirkemusikskole, Vestervig Kirkemusikskole og Sjællands Kirkemusikskole (i Roskilde). Alle 

Uddannelsen sætter organisten i stand til at varetage de kirkemusikalske arbejdsopgaver i folkekirken, typisk i stillinger i mindre bykirker og i større sogne på landet. Som organist er der både mulighed for at søge fuldtids- og deltidsstillinger.

En form for videreuddannelse eller efteruddannelse kan være nødvendig alt efter hvilke arbejdsområder, der prioriteres i den aktuelle musikalske stilling.

Kirkemusiker
Kirkemusikerne omfatter såvel kirkesangere som organister, der ikke har kirkemusikalsk kandidateksamen eller PO-eksamen, samt instrumentalister, hvis musikalske fag er et andet end orgelet.

Der stilles ikke noget formaliseret uddannelseskrav til opgavevaretagelsen. Kirkemusikere ansættes derfor på grundlag af deres musikalske realkompetence. Den uddannelsesmæssige baggrund kan derfor spænde vidt.

Kirkemusikere kan være privatuddannede, være i gang med en PO-uddannelse eller have en anden uddannelse, f.eks. kirkesangereksamen fra en af kirkemusikskolerne, kandidateksamen fra et konservatorium, være operasangere eller andet.

Kilde: Folkekirkens Personale