Magtdebat i folkekirken

Formand for Præsteforeningen: Hvad er det egentlig Landsforeningen har gang i?

Per Bucholdt Andreasen, formand for Præsteforeningen frygter, at Landsforeningen af Menighedsråd er ved at sætte sig tungt på magten i folkekirken. Det afviser Landsforeningen imidlertid Foto: Præsteforeningen

Formand for Præsteforeningen, Per Bucholdt Andreasen, mener, at Landsforeningen af Menighedsråd ønsker at tage magten i folkekirken. Landsforeningen aviser, at man arbejder på at monopolisere magten

”Hvad er det egentlig Landsforeningen har gang i?”

Sådan lød det fra formanden for Præsteforeningen, Per Bucholdt Andreasen, da han for nylig gik på talerstolen for at holde sin mundtlige årsberetning på foreningens repræsentantskabsmøde.

I årsberetningen peger han på, at Landsforeningen af Menighedsråd, ifølge ham, på flere punkter arbejder på at sætte sig tungt på udviklingen af folkekirken, mens præsterne køres ud på et sidespor.

Kirke.dk har samlet fem emner, Per Bucholdt Andreasen (PBA) undrer sig over og bedt Søren Abildgaard (SA), formand for Landsforeningen af Menighedsråd, svare på dem.

Vil Landsforeningen monopolisere folkekirken?

PBA: ”Når vi i hovedbestyrelsen er bekymret for denne udvikling, (styrkelse af Landsforeningen som politisk profil, red.) så hænger det sammen med, at skåltaler om samvirke og samarbejde mellem de gejstlige og læge medlemmer i råd og udvalg sker i lyset af nogle mærkværdige udmeldinger fra Landsforeningens side. Det virker, som om Landsforeningen er ved at monopolisere folkekirken i eget regi.”

SA: ”Landsforeningen er en demokratisk organiseret medlemsorganisation, som præsterne via medlemskab af menighedsrådene er fuldgyldige medlemmer af. Vi kan kun opfordre præsterne til at tage aktivt del i Landsforeningens arbejde gennem distriktsforeningerne og som delegerede på årsmødet. Desuden er præsterne sikret seks af 20 pladser i Landsforeningens bestyrelse. Det er i disse sammenhænge, at Landsforeningens politik formuleres.”

Skal folkekirken være en lægmandskirke?

PBA: ”Landsforeningen italesætter, at man er bange for, at folkekirken er ved at udvikle sig til en præste- eller bispekirke og italesætter, at det med demokratisk legitimitet mere bør være en lægmandskirke.”

SA: ”Bekymringen er fælles for de lutherske kirker. Men Landsforeningen ønsker hverken en præste- eller bispekirke eller en lægmandskirke, men at fastholde folkekirken som en kirke for hele folket. Det kræver, at et myndigt lægfolk er i stand til at bære folkekirkens udfordringer og muligheder sammen med de præster, som menigheden kalder, og under tilsyn og inspiration af de biskopper, som menighedsrådsmedlemmerne har valgt. Landsforeningen er derfor optaget af at skabe rammer og muligheder for udviklingen af lægfolket og dets rolle i folkekirken.”

Skal præsterne ikke have indflydelse på Fællesfonden?

PBA: ”Interessant er forslaget (fra Landsforeningen, red.) om et organ med besluttende kompetence over Fællesfonden og visse fælles folkekirkelige anliggender. Der er dog ikke noget helt konkret bud på, hvordan det skal sammensættes, men det kan være vanskeligt at få øje på præsternes rolle i Landsforeningens udspil.”

SA: ”Landsforeningen tager udgangspunkt i den brede enighed blandt folkekirkens aktører, der hidtil har været om behovet for et organ med besluttende kompetence over Fællesfonden og visse fælles folkekirkelige anliggender. Vi stiller os åbent for at indgå i en bred drøftelse om sammensætningen af et sådant organ.”

Hvordan skal præstelønningerne finansieres?

PBA: ”Landsforeningen går ikke ind for en bloktilskudsmodel, hvilket er interessant, da statens tilskud til folkekirken for hovedpartens vedkommende går til at dække 40 procent af lønningerne til præster og provster.”

SA: ”Hvis der er et ønske fra den kommende regering om at drøfte statens tilskud til folkekirken, stiller Landsforeningen sig åbent for en bred drøftelse af finansieringsmodeller, der tager højde for alle elementer i det økonomiske samspil mellem staten og folkekirken, herunder det meget store bidrag folkekirkens medlemmer yder over kirkeskatten til en række fælles samfundsopgaver som begravelsesvæsen, beskyttelse af kulturarven, personregistrering og lokalt kulturliv.

Hvilken rolle får præsterne, hvis Landsforeningen får forhandlingsret?

PBA: ”Landsforeningen vil have forhandlingsretten for menighedsrådenes ansatte kirke- og kirkegårdsfunktioner ved at etablere Folkekirkens Arbejdsgiverorganisation. Hvor stiller det præsterne som medlem af menighedsrådet?”

SA: ”Præsten er fuldgyldigt medlem af menighedsrådet og indgår i et samvirke med valgte medlemmer om kirkelige og administrative opgaver. Dette samvirke omfatter også menighedsrådets opgaver som arbejdsgiver.     

Undren fra Præsteforeningen 

I sin mundlige årsberetning siger Per Bucholdt Andreasen blandt andet:

"Hvorfor Landsforeningen vil skrive Kirkeministeriet, som er garant for de overordnede sammenhænge, ud af den model ved at oprette Landsforeningens egen Folkekirkens Arbejdsgiverorganisation, står hen i det uvisse, ligesom det gejstlige tilsyns rolle er uklar."

"I det hele taget ser det også ud til, at Landsforeningen er ved at styrke sin politiske profil og ser blandt andet sig selv som en politisk interesseorganisation, blandt andet ved at have oprettet en politisk afdeling."

"Det virker som om, Landsforeningen er ved at monopolisere folkekirken i eget regi."

Læs Per Bucholdt Andreasens årberetning.

Skriv et debatindlæg

Kirke.dk er dansk kirkelivs fagmedie. Har du en holdning, en reaktion eller en kommentar, så skriv til os. Debatindlæg må højst fylde 4500 tegn med mellemrum. Vi kan ikke garantere, at vi bringer alle indlæg, og vi forbeholder os retten til at redigere og forkorte. Kontakt os eventuelt, før du skriver.

Send en e-mail