Et billede af en baby, der pludrer uforståeligt, ledsaget af teksten: “Det, du hører, når præsten fortæller dig om pinsen.”
Det er opslag som dette fra Instagram-profilen kirkenikbh, der har sat sindene i kog i folkekirken.
Det seneste stykke tid er kommunikationsenheden i Københavns Stift således blevet mødt med særdeles hårde ord for Instagram-profilen, der ifølge stiftet selv henvender sig til børn.
"Trist" og "virkelig dårlig kommunikation" skriver sognepræst Christian Roar Pedersen på Facebook og henviser til et opslag på Instagram om pinsen, der er ledsaget af ordene: "Pinsen giver kun marginalt mere mening end min selvangivelse."
"Er dette vejen?", spørger sognepræsten i Hou og Hals, der tidligere har arbejdet som mediekonsulent ved Aalborg Stift, inden han selv svarer.
"Nej vel."
En lignende kritik lyder fra Anna Døssing Gunnertoft, provst i Aalborg Vestre Provsti. I en kronik i Jyllands-Posten skriver hun med henvisning til samme opslag på Instagram:
"Det morsomme består i denne reklame således i at latterliggøre såvel budskab som budbringer."
Man kunne forvente et højere niveau
Over for Kirke.dk uddyber Anna Døssing Gunnertoft kritikken.
"Når man repræsenterer en offentlig myndighed, som Københavns Stift er, og man ovenikøbet har ansat professionelle kommunikationsmedarbejdere, så har man et særligt ansvar, og der må være højere krav til det, man formidler."
"Det ville have været anderledes, hvis det var en lokal landsbykirke, der havde fundet på noget. Men her må man altså forvente, at de dygtige mennesker, der står for arbejdet, har nogle højere standarder."
For Anna Døssing Gunnertoft handler kritikken i første omgang om opslaget og de andre lignende opslag på kirkenikbh. Men i bund og grund er problemet større end denne konto, og derfor har den også et bredere sigte.
"I mange år har kirken og præsterne været noget, man gjorde grin med. Det har været de kiksede, de latterlige og skurkene, som ikke kommer med noget alvorligt. Det er jeg simpelthen blevet træt af at høre på og har i stedet lyst til at ranke ryggen og være stolt."
"Og så knytter kirkenikbh an ved netop dette slidte image. Det er ikke godt nok. Jeg mangler en kærlighed til det budskab, man formidler, og en respekt for de mennesker, der formidler det."
Samtidig understreger Anna Døssing Gunnertoft, at den stolthed, hun efterspørger, ikke udelukker selvironi og modet til at lave sjov med folkekirken. Men niveauet må være højere end hos kirkenikbh.
"Det er naturligvis svært at sige, hvor grænsen går, men her er man gået over den, fordi det opleves som om, der ikke er hjerte for budskab og budbringer. Man kommer til at fortælle, at pinse er noget sludder, og noget, vi ikke kan forstå."
"En kollega fortalte, at da hun så opslaget, troede hun, det var fra Ateistisk Selskab og derfor skyndte hun sig videre."
Der mangler ledelse, der skaber stolthed
Anna Døssing Gunnertoft er provst i Aalborg, og kirkenikbh holder til i København, og selvom man ifølge den jyske provst ikke skal trække dette skel alt for skarpt op, er den dog også et punkt at tænke med, mener Anna Døssing Gunnertoft.
"På en måde har Københavns Stift haft en storebrorstatus, så derfor kan det synes ekstra problematisk, at det er Københavns Stift, der står bag opslaget."
”Men hvis det havde været mit eget stift, Aalborg Stift, havde det også haft et ansvar."
Men uanset hvad er der altså sket en brist i kommunikationen i Københavns Stift, mener Anna Døssing Gunnertoft.
"Det må altid være en leders fornemmeste opgave at understøtte sine medarbejdere, og langt de fleste præster er meget dygtige og arbejdsomme. Der mangler derfor en ledelse, der kan klæde kommunikationsmedarbejderne i stiftet på, så de taler præsterne op og skaber stolthed og arbejdsglæde, fremfor at gøre grin med dem."
"Jeg mener også, at der er et problem med tilsynet af Instagramprofilen. Det er ærgerligt, der ikke er en ledelse, der sikrer, at det kristne budskab står positivt og klart, i stedet for at det nedgøres og latterliggøres."
Algoritmens logik ligger bag
Kommunikationschef i Københavns Stift, Ulla Haahr, har godt bemærket kritikken fra Anna Døssing Gunnertoft, og hun mener, den er forfejlet på to niveauer.
For det første i forhold til beskyldningen om, at Københavns Stift med afsæt i fordomme taler kirken og præsterne ned.
"Man kan ikke nedbryde fordomme ved at sige, at lade som om de ikke er der, og så tale om noget andet. Derfor tager vi for eksempel fat i fordomme om, at pinsen er uforståelig eller at kirken er uforståelig. Frem for at nedbryde fordommene udefra, går vi ind i dem, så i stedet for at grine ad os griner de sammen med os, og dermed nedbryder vi fordommen om, at vi er selvhøjtidelige. Vi tager fat i fordommene for at gøre grin med dem og gøre grin med os selv."
"Vi ønsker ikke at tale kirken og præsterne ned, vi er stolte af folkekirken. Var vi ikke det, kunne vi slet ikke lave det. Hvis vi ikke havde den kærlighed til kirken, kunne vi ikke lave denne form for satire."
For det andet er kritikken forfejlet, fordi der bag ved aktiviteterne på Instagramprofilen ligger nogle overvejelser, der tager afsæt i, hvordan Instagram og sociale medier fungerer.
"Det er en del af vores nye kommunikationsstrategi, hvor vi gør en særlig indsats over for særlige målgrupper, og en af disse er børnefamilierne."
"Vi havde i forvejen en Instagramprofil, som vi ikke vidste, hvordan vi skulle bruge. Derfor blev vi enige med den religionspædagogiske konsulent om at prioritere den til børnefamilier."
"Her er vi så begyndt at bruge memes (Et meme er et billede, et videoklip, hyperlink eller lignende ledsaget af en kort tekst, som optræder på internettet), fordi algoritmerne på Instagram belønner videoer og reels i langt højere grad end noget andet."
"Derved kan vi nå langt ud og nå nogle, vi ikke i forvejen er i kontakt med. Nogle af dem ser så på vores profil og opdager, hvad der ligger der af highlights om for eksempel babysalmesang, fastelavn, kor og andre ting."
Meget for en lille kanal
Ifølge Ulla Haahr er hovedparten af dem, der er aktive på Instagram, mellem 25 og 45 år, og når man gerne vil kommunikere om aktiviteter for børn og børnefamilier, er Instagram derfor et oplagt sted at lægge nogle kræfter.
"Det vigtigste tal i denne sammenhæng er reach, udtryk for hvor langt man når ud. Pinseopslaget har 1500 visninger, men andre af vores opslag har op til 15.000 eller 20.000, og det er vi ret godt tilfredse med, når vi tager i betragtning, hvor lille vores kanal er."
"87 procent af dem, der ser vores opslag, kender os ikke i forvejen. Det er altså nye brugere. Et af vores opslag havde 16.000 visninger, og det førte til 400 nye profilbesøg. Det er vi ret stolte af."
Er det mange eller få? Er brugen af memes en god eller dårlig idé? Det vil tiden vise, siger Ulla Haahr.
"Det er første gang, vi arbejder så systematisk med satire som et kommunikationsværktøj. Vi har været i gang med at eksperimentere i ca. syv måneder, og foreløbigt virker det til at gå ret godt. Så må vi se, når der er gået et år, om det er den måde, vi vil blive ved med at arbejde."
Humor kan ikke forklares
Både Anna Døssing Gunnertoft og Christian Roar Pedersen kritiserer et specifikt opslag om pinsen med en baby, der siger pludrelyde under teksten: "Det, du hører, når præsten fortæller dig om pinsen." Desuden er opslaget tilføjet teksten: "Pinsen giver kun marginalt mere mening end min selvangivelse."
Hvorfor det er god humor, har Ulla Haahr dog ikke lyst til at forklare.
"Jeg vil ikke forklare, hvad humor er. Humor er vigtig, men svær at forklare."
Men det er et meningsfuldt opslag, tilføjer Ulla Haahr.
"Jeg er ikke selv i målgruppen og skal ikke nødvendigvis selv synes, det er sjovt. Men jeg har tillid til, at den medarbejder, der arbejder med det, gør det professionelt og ved, hvad han gør, og jeg er ret sikker på, at mange i målgruppen ikke ved, hvad pinse er."
Der er fuld opbakning
I sin kritik af kirkenikbh ærgrer Anna Døssing Gunnertoft sig over, at der ikke er en ledelse, der har problematiseret arbejdet.
Det er der dog en god grund til, siger Ulla Haahr: Der er nemlig fuld opbakning til arbejdet.
"Der er opbakning til det, vi laver. Den religionspædagogiske konsulent sparrer med os, stiftsrådet har vedtaget kommunikationsstrategien, hvor det digitale fokus er et punkt, og endelig er stiftets kommunikationsudvalg løbende blevet orienteret. Det samme er biskoppen og formanden for stiftsrådet."
"Vi kan gøre det her, fordi vi er stolte af vores arbejdsplads og har opbakning til det."