Fokus på kirketjeneren

Den typiske kirketjener er over 50 – og andre tal og fakta om kirketjenerfaget

Kirkegængerne møder kirketjeneren i døren om søndagen, men mange af kirketjenerens arbejdsopgaver foregår i baggrunden, for eksempel indkøb, praktisk forberedelse af møder, rengøring og pasning af kirkens faciliteter. Foto: Adam Garff

Hvor mange kirketjenere er der i folkekirken? Hvor meget tjener en kirketjener? Hvilken uddannelse kræver faget? Og hvad er den hyppigste arbejdsskade?

  • Der er ansat 739 fuldtidsansatte kirketjenere i den danske folkekirke. Herudover er der cirka 100 deltidsansatte kirketjenere (20-30 timer ugentligt). 
  • Langt de fleste kirketjenere har været på et fem-ugers kursus i kirketjeneste hos AMU. Denne uddannelse betales af menighedsrådet og er i princippet obligatorisk.
  • Kirketjenerens opgaver består blandt andet af at bistå præsten med de kirkelige handlinger, samt at stå for rengøring og pasning af kirkens faciliteter, herunder tænde alterlys, ophænge salmenumre og tømme kirkens indsamlingsbøsser.
  • Af de 739 fuldtidsansatte (og 100 deltidsansatte) i den danske folkekirke er 540 i indmeldt i Dansk Kirketjenerforening. 
  • Omkring 70 procent af alle kirketjenerne er over 50 år. 
  • Den gennemsnitlige danske kirketjener tjener 364.477 kr. (inkl. rådighedstillæg og pension) 
  • Mandlige kirketjenere tjener i gennemsnit 10.000 kr. mere om året end deres kvindelige kolleger
  • Kirketjenere i hovedstaden tjener i gennemsnit 10.000 kr. mere årligt end deres kolleger i Syddanmark og Midtjylland
  • Den højest aflønnede aldersgruppe blandt kirketjenere er også den ældste - 64 år og opefter. 
  • En kirketjeners grundløn uden tillæg strækker sig fra 267.694 kr. til 345.186 kr. om året.
  • Indtil 2009 var danske kirketjenere ansat under en tjenestemandslignende overenskomst. Den nye ordning tillader blandt andet kirketjenerne at få mere i løn end tidligere.
  • Der er flere kvindelige end mandlige kirketjenere
  • Hvert år ansættes der cirka 150 nye kirketjenere, selvom antallet af de ansatte kirketjenere er konstant. Af disse er omkring ti genansættelser. 
  • Den hyppigste arbejdsskade blandt kirketjenere er stress. Det skyldes ofte et dårligt arbejdsmiljø på grund af uoverensstemmelser mellem kirketjeneren og menighedsrådet eller andre kolleger.
  • 86 procent af alle landets gravere har kirketjeneste. Det vil sige, at mange sogne, især mindre landsbysogne, lader graveren udføre kirketjenesten.


Kilde: Finansministeriet, Danmarks Kirketjenerforening og folkekirkenspersonale.dk
 

Få gratis adgang til denne artikel og alt andet indhold på Kirke.dk i 14 dage.

Allerede abonnent?

Kirke.dk er Kristeligt Dagblads digitale nyhedsmedie for beslutningstagere, ansatte og frivillige i kirken og de kirkelige organisationer.

Vi er en uafhængig redaktion, som ugen igennem leverer:

  • Faglige nyheder
  • Kalenderoverblik
  • Navnenyt
  • Løsningsorienteret journalistik
  • Analyser og baggrundsviden
  • Inspiration på tværs af faggrupper
  • Netværk og erfaringsdeling

For at få fuld adgang til indholdet på Kirke.dk, skal man have abonnement. Udfyld formularen og få 14 dages prøveabonnement – gratis og uforpligtende.

Se priser og abonnementsbetingelser.

Fokus på kirketjeneren

I en serie af artikler ser Kirke.dk nærmere på kirketjenerfaget i folkekirken. Hvem er kirketjenerne, og hvordan ser de på deres fag? Hvilke glæder og udfordringer møder de i deres arbejde? Og hvad tænker kolleger og samarbejdspartnere om kirketjeneren?

Følg med, når Kirke.dk sætter fokus på kirketjeneren med nyheder, baggrund, interview og guides.

Se alle artikler i serien