For første gang i næsten 500 års historie har Church of England nomineret en kvinde som ærkebiskop. Den 63-årige biskop i London Sarah Mullally er blevet udnævnt til den kommende ærkebiskop af Canterbury. Det oplyser Church of England på deres hjemmeside.
Sarah Mullaly bliver religiøst overhoved for de omkring 85 millioner anglikanske kristne på verdensplan.
Hun har før sin ordination som præst i 2001 haft ledende stillinger som sygeplejerske. Siden 2018 har hun været biskop af London, den tredjehøjest rangerende gejstlige i kirken og den første kvinde til at bestride den post.
Kvinder har kun haft tilladelse til at blive præster i Den engelske kirke siden 1994 og biskopper siden 2014. Der er stadig biskopper i i kirken, som åbent er imod, at kvinder bliver præster, for slet ikke at tale om biskopper.
Sarah Mullally var ikke blandt de navne, som de seneste uger er blevet nævnt som topkandidater. Her var to andre kvindelige biskopper, Rachel Treweek and Guli Francis-Dehqani, bookmakernes favoritter. Lovgivningen kræver, at ærkebiskopper af Canterbury går på pension ved 70-årsalderen, og måske derfor var den 63-årige Mullally ikke med i toppen af listen.
Global udfordring
"Det er på alle måder et historisk valg, at ærkebiskoppen af Canterbury for første gang nogensinde bliver en kvinde," siger generalsekretær for Danske Kirkers Råd, Emil Hilton Saggau.
Men valget af Sarah Mullally bliver også en global udfordring for den anglikanske kirke, vurderer han.
"De anglikanske kirker i det globale syd vil se skeptisk på dette valg. Man skal være klar over, at den anglikanske kirke står med to store fløje, fordi der er så stor forskel på det det konservative syd og det liberale nord."
Udnævnelsen synes derfor i højere grad at være et indenrigspolitisk og britisk valg, forklarer Emil Saggau.
"Et valg, som handler om, at den anglikanske kirke står ret svækket i offentlighedens øjne i England. Der er her tale om en tydelig politisk markering om, at den anglikanske kirke peger mod vestlige værdier. Det er en markering af, at det politiske niveau ikke vil tolerere en situation, hvor kirken bliver spændt for en politisk radikal, højredrejet vogn, som for eksempel de seneste højrefløjsdemonstrationer i London.
Valget kan føre til en yderligere splittelse
Jørgen Skov Sørensen, stiftskonsulent i Helsingør og tidligere generalsekretær i Konferencen af Europæiske, mener, at valget er en tydelig politisk markering:
"Det er ikke overraskende, at det bliver en kvinde. Det lå i luften. Men det blev ikke en af de to, som på forhånd var favoritter til posten. Det er et statement, for der er store udfordringer i den anglikanske kirke på verdensplan. Der er spændinger mellem et mere konservativt syd over for et mere liberalt nord."
"Man skal huske, at det først var i 2014, at kvindelige biskopper blev tilladt i kirken i England. Hun er positivt indstillet over for velsignelse af homoseksuelle parforhold. Det er et bevidst valg, at man nu skærper tonen over for konservative kræfter. Derfor kan valget føre til en yderligere splittelse. De konservative dele af den anglikanske kirke på verdensplan vil måske se det som en bekræftelse af, at kirken i England er på gal kurs," siger han.
Jørgen Skov Sørensen kalder Sarah Mullallys nye job for "meget komplekst og utroligt bredt:"
"Der har været en del kritik af topstyring, og at den tidligere ærkebiskop var erhvervsmand, inden han blev præst og ærkebiskop. Church of England lider også under fattige sogne, og der er startet en græsrodsbevægelse imod, at sognene skal aflevere en stor del af deres indtægter til til kirkens centrale administration i Canterbury."
Frygt for mere embedsmandskirke
Maria Fihl er præst for internationale medborgere i København og har læst teologi i Storbritannien. Hun har mødt den nye ærkebiskop af Canterbury.
"For mig er det væsentligt, at der er valgt en kvinde. Jeg har faktisk mødt Sarah Mullally en enkelt gang. Hun sad i en kirkelig kommission, der arbejdede med at finde overensstemmelse internt i kirken om, hvordan man skulle se på tro og samliv, for det er noget, der virkelig splitter kirken," siger Maria Fihl og fortsætter:
"Hun gav et meget godt svar, hvor hun forsøgte at være tolerant og samlende – om end hun nok er mere naturligt konservativ inklineret."
Trods glæde over valget af en kvinde er Maria Fihl bekymret for, at den tidligere ærkebiskop Justin Welbys linje – "en embedsmandskirke med præster, der foretrækker at gå i jakkesæt, og som er en del af eliten" – videreføres af Sara Mullally.
"Så får Church of England store problemer. For folks virkelige problemer, som handler om stigende priser og den daglige økonomi, risikerer at blive overset."
Derudover er der en tendens til, at teologien og kristendommen bliver glemt i Church of England, siger hun.
"Det gør Church of England irrelevant og arkaisk. Der kan jeg godt blive i tvivl om, hvor Sarah Mullally selv står i det spørgsmål. Men hun skal have lov at vise, hvad hun kan og vil. Ingen ved jo hvordan man reagerer på sådan en magt og autoritet, før de står i embedet. Som tidligere chef sygeplejerske i det engelske sundhedsvæsen har hun om nogen en dyb indsigt i velfærdsstatens udfordringer."
Sarah Mullally bliver den 106. ærkebiskop af Canterbury. Der er endnu ikke fastsat en dato for hendes indsættelse.