Landets sognepræster bør fremover have en tættere tilknytning til folkekirkens nationale katastrofeberedskab.
Det mener i hvert fald biskop over Viborg Stift, Henrik Stubkjær, der i aften er inviteret til at tale på beredskabspræsternes årsmøde i Herning.
"Det, jeg vil sige til de 43 beredskabspræster i aften, er, at de leverer et fremragende arbejde for folkekirken – og staten som sådan. Men i en tid, der tegner sig mere og mere usikker, mener jeg, at vi er nødt til at bygge videre på beredskabspræsternes arbejde."
"For at understøtte deres arbejde, har vi brug for at skabe forbindelser mellem beredskabspræsterne og de godt 2000 sognepræster. Det forudsætter, at sognepræsterne til en vis grad sættes ind i, hvad kriseberedskabet handler om, og at der etableres en fælles forståelse for, hvad det går ud på," siger Henrik Stubkjær.
Katastrofeberedskabet
Beredskabspræsterne er en del af det folkekirkelige katastrofebredskab. Det var branden på skibet Scandinavian Star i 1990, der affødte ideen om et folkekirkeligt, nationalt katastrofeberedskab.
Katastrofeberedskabet er i dag organiseret på regionsbasis, og der er fem til ti beredskabspræster i hver af de fem regioner. P.t. er der 45 beredskabspræster i Danmark. En beredskabspræst rykker typisk ud i tilfælde af større ulykker eller katastrofer, såsom voldsomme trafikulykker eller terrorangreb.
Når Henrik Stubkjær ønsker en øget sammenhæng mellem beredskabspræsterne og sognepræsterne, er det et udtryk for, at samfundet er i en situation, hvor der inden for en årrække kan blive brug for, at sognepræsterne i højere grad er med til at aflaste beredskabspræsterne i deres arbejdsopgaver, forklarer han.
"Man kan forestille sig en situation, hvor Danmark skal sende soldater til eksempelvis Østeuropa, og at der kommer døde soldater tilbage til Danmark. Her vil den lokale sognepræst være vigtig for eksempel kontakten til pårørende. 43 beredskabspræster kan ikke alene tage sig af alle de opgaver, der antageligt ville være med kontakt til pårørende og så videre."
Beredskabsminister nævner civilsamfundet
Men det handler ikke kun om krigsscenarier, understreger biskoppen. Der kan ligeså vel være tale om også om naturkatastrofer og lignende, som kræver en indsats.
Henrik Stubkjær har længe fulgt beredskabspræsternes arbejde og fortæller, at beredskabspræster i stigende grad bliver efterspurgt af det omkringliggende samfund.
"Beredskabspræster bruges eksempelvis nu af kommunerne til undervisning af kommunalt ansatte, der er udset til i fremtiden at skulle have ansvar for kommunale kriseberedskaber. Her har beredskabspræsternes erfaring en værdi."
Biskoppen peger også på, at minister for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen (V) så sent som i denne uge har talt om, at civilsamfundet skal tage sin del af ansvaret for fremtidens nationale beredskab.
"Folkekirken er jo den største civilsamfundsaktør i landet. Da jeg hørte ministerens budskab, tænkte jeg, at jeg var helt enig, og jeg ringede straks til ministerkontoret for at invitere mig selv på møde med ministeren."
Håber på naturlig vækst nedefra
Mødet har dog endnu til gode at blive kalendersat.
Selvom det for en sognepræst, der kan være travlt optaget af andre gøremål, kan lyde som noget af en mundfuld også at skulle forholde sig til beredskab og katastrofer, så er Henrik Stubkjær er ikke bekymret.
"Det her handler blot om, at det er en rigtig god idé, at præsterne får en basal viden om, hvordan de i deres job kan agere i forskellige krisesituationer. Jeg håber og tror på, at den interesse vil gro af sig selv nedefra."