Allehelgen

Allehelgen hitter: 600 flere gudstjenester end på en normal søndag

Antallet af gudstjenester stiger ifølge en optælling i Kristeligt Dagblads gudstjenesteliste markant ved allehelgen. Den store tilstrømning til kirkerne skyldes, at gudstjenesten gør døden synlig, mener sognepræst. Foto: Kåre Gade

Antallet af gudstjenester på allehelgensøndag er markant højere end søndagen før og efter, viser tal fra Kristeligt Dagblads gudstjenesteliste. Sognepræst og teologilektor mener, at folkekirken er god til at udnytte interessen

Den opmærksomme læser af morgendagens gudstjenesteliste i Kristeligt Dagblad vil se, at den ikke er, som den plejer at være. 

Medarbejderen, der laver listen, blev nødt til at ændre til miniskrift, slette billeder og forkorte navne på præster for at få plads til de mange gudstjenester, der afholdes i kirkerne ved allehelgen – oftest med to eller flere medvirkende præster.

Sidste fredag var der 1495 gudstjenester med på listen, mens listen i morgendagens avis er vokset til 2105 gudstjenester, en forøgelse på over 600 gudstjenester eller mere end 40 procent. 

Lægger man hertil de 153 gudstjenester, der bliver afholdt allehelgensaften, torsdag den 31. oktober, og som man kan finde i Kirke.dks gudstjenestekalender, er det tydeligt, at antallet af gudstjenester nærmest eksploderer i dagene omkring allehelgen.

Målrettede arrangementer til forskellige slags sørgende

Et af de steder, der tager del i den øgede fejring af allehelgen, er Sct. Matthæus Kirke på Vesterbro i København. Her har man øget antallet af kirkelige aktiviteter markant i tiden omkring allehelgen, fortæller Birgitte Kragh Engholm, sognepræst ved Sct. Matthæus Kirke på Vesterbro.  

”I løbet af hele ugen op til allehelgensøndag har vi en lang række arrangementer. Det er nemlig vidt forskellige behov, vi skal dække. Lige fra børn til åndeligt søgende, og det forsøger vi altså at dække ugen igennem.”

På tværs af de forskellige arrangementer er det dog det samme tema, der går igen, nemlig sorg og tab. 

”Hvis ikke folkekirken skal give mulighed for at tale om tab og smerte, hvem skal så? Kirkens tilbud i tiden omkring allehelgen bør være en gave til mennesker, der bruger folkekirken og som har behov for at tale om noget af det, der er allersværest at tale om,” siger Birgitte Kragh Engholm.

”Der er kommet et øget behov for at tale om smerte og sorg, og den opgave klarer folkekirken godt, hvilket bliver tydeligt her ved allehelgen.”

Tiltrækker en anden type kirkegængere

Kirstine Helboe Johansen, lektor i Praktisk Teologi, Institut for Kultur og Samfund ved Aarhus Universitet, peger på, at allehelgen giver folkekirken mulighed for at komme i kontakt med nye kirkegængere.

”Ved jul og især påske er det i udpræget grad de samme, der går i kirke år efter år. Men ved allehelgen varierer menigheden fra år til år. Nogle er gengangere, men de, der kommer for at mindes, er i stor grad er dem, der har mistet det seneste år. Allehelgenmenigheden er således en mere sammensat menighed.”

Kirstine Helboe Johansen mener, at folkekirken i det hele taget er god til at forholde sig til nye behov og tendenser. 

”Folkekirken har de seneste år haft stor fokus på sorgarbejde, og meget tyder på, at der er mange, der gerne vil benytte sig af dette. En stærk tendens i folkekirken er at arbejde med gudstjenester, der møder mennesker, der hvor de er. Et oplagt eksempel er børnegudstjenester, ligesom meget altså tyder på, at allehelgen dækker et behov, mange har.”     

Sognepræst: Allehelgensgudstjenesten må ikke ende i patos

Den store tilstrømning til kirkerne ved allehelgen skyldes, at gudstjenesten gør døden synlig. Det mener Lone Vesterdal, som er sognepræst i Bramdrup ved Kolding og forfatter til flere bøger om tab og sorg.

Hun fortæller, at hun for nylig besøgte Kommanddørgården på Rømø, som blev bygget til en af øens rige hvalfangerkaptajner i 1700-tallet.

”Bagved den pæne stue var der et ligværelse – et værelse, hvor den døde kunne ligge, og med en dør ud til haven, som kisten kunne bæres ud af. Døden havde et fysisk rum. I dag er døden gemt væk, men i allehelgensgudstjenesterne bliver den synlig. Det er en mulighed for være i et fællesskab om sorgen.”

Lone Vesterdal understreger, at det er vigtigt, at gudstjenesten ikke ender i det rene lystænding og svømmen hen i følelser.

”Så er vi to, der sidder og græder i stedet for én, men det hjælper mig jo ikke.”

Hun peger på to ting, som er med til at forhindre, at gudstjenesten ender i patos:

”Dels er der navneoplæsningen og lystændingen. Det har ritualets styrke, og giver os styrke til at leve med tabet. Og dels er der evangelieteksten, som er et uddrag fra Bjergprædikenens saligprisninger.”

”Der er nok nogle, som lige skal lige trække vejret en ekstra gang, når de hører ordene om, at ’salige er de, der sørger.’ Men i Bjergprædikenen bliver følelser mødt med fordring – en fordring om at stifte fred, om at gå ud og være en del af fællesskab,” siger hun.

”Teksten handler om, at der findes en retfærdighed, som er Guds, ikke vores, og at nok er den døde er adskilt fra os, men ikke fra Gud. Ham, jeg ikke længere kan sørge for, men kun kan sørge over, ham sørger Gud for."

Allehelgen

  • Allehelgensdag blev indført i 800-tallet som festdag for helgener, der ikke havde deres egen dag. 
  • I den katolske og anglikanske kirke markeres allehelgensdag den 1. november, og allehelgensaften er altså den 31. oktober. 
  • I forbindelse  med Struensees hellidagsreform blev allehelgen i 1770 i Danmark og Norge flyttet fra den 1. november til den første søndag i november.
  • Den 31. oktober var dagen, hvor Luther slog sine teser op på kirkedøren i Wittenberg. Derfor markeres dagen også som reformationsdag i de lutherske kirker.
  • I en artikel fra Kristeligt Dagblad (2016) kan man læse, at i tre stifter har antallet af kirkegængere ved allehelgen overhalet antallet af kirkegængere påskedag.   
  • På Kristeligt Dagblads vidensportal Kristendom.dk kan man læse mere om allehelgen og halloween