KFUM's Sociale Arbejde 100 år

"Nye samarbejder er afgørende, hvis en 100-årig ikke skal falde i søvn" 

KFUM's Sociale Arbejde fejrer i år 100-årsjubilæum. Arbejdet begyndte i tørvemoserne ved Vorbasse. Foto: KFUM's Sociale Arbejde

KFUM's Sociale Arbejde indleder i dag sit årsmøde i Middelfart. Arbejdet startede for 100 år siden i tørvemosen ved Vorbasse. Op til organisationens årsmøde denne weekend spørger bestyrelsesformanden: ”Hvad er tørvemosen anno 2018?”

For 100 år siden blev der gravet tørv i Danmark - og der blev også taget spadestik til det, der senere hen skulle blive til KFUMs Sociale Arbejde. Det hele startede i Vorbasse som en slags fritidshjem for voksne tørvemosearbejdere og har siden hen spredt sig til store dele af kongeriet.

I dag finder man KFUMs Sociale Arbejde 117 forskellige steder. De første fritidshjem er for længst blevet afløst af nye tilbud, og i dag er arbejdet vidt forgrenet - fra sociale caféer, henover daginstitutioner og rådgivningstilbud til højt specialiserede tilbud til mennesker i udsatte livssituationer (for eksempel hjemløshed, misbrug, ludomani og så videre). Mere end 2000 frivillige og knap 1000 ansatte smøger hver dag ærmerne op og gør deres til at skabe hjemlige rammer og nye muligheder for gæster og brugere. 

Formålet for KFUMs Sociale Arbejde er i dag ”på den danske folkekirkes grund at yde en diakonal og social indsats og bidrage til at skabe værdige kår for mennesker i udsatte livssituationer”. Det kristne menneskesyn er det ”forankringsblik”, der tegner konturerne for arbejdet og bringer fortællingen om, at Vorherre selv står bag ethvert menneske i spil. Det syn hvisker os menneskets uendelige værd i ørerne og holder os fast på, at vi mennesker er meget mere end diagnoser, særheder, udfordringer, svigt, styrker og muligheder. 

Når man bladrer i de første 100 års historie, hvirvles meget op og en række ”røde tråde” går igen. Disse tråde udgør fortsat det bærende i KFUM's Sociale Arbejde. Foruden formålet og menneskesynet er det vigtigheden af ”at kunne læse tiden” og ”at evne samarbejdets svære kunst”. 

Arbejdet startede i sin tid i tørvemosen, og derfor spørger vi i dag hinanden om, ”Hvad er tørvemosen anno 2018?” Hvad kalder på et arbejde som vores netop nu? Hvilke udsatte livssituationer presser sig på og sætter dagsorden i menneskers liv? 

I KFUM's Sociale Arbejde kipper vi med flaget over, at biskoppen i Aarhus Stift sætter sig for bordenden og inviterer kommunen, kirken og organisationerne med til fælles samtaler og fælles skridt.

Når jeg ser mig om, kan jeg ikke lade være med at tænke, at Danmark er et lykkeligt land at være lykkelig i - men også et ulykkeligt land at være ulykkelig i. Effektivitet, selvbestemmelse, ny teknologi og høje krav er godt for dem, der kan følge med - men selvsamme afstedkommer desværre også invaliderende ensomhed, brudte fællesskaber og misbrug hos mange af dem, der ikke kan følge med. Og sådan kunne man godt blive ved.

Samskabelse med provstier og kommuner

Der er altså nok at gå i gang med i KFUMs Sociale Arbejde, og skal sådan noget lykkes, skal der tænkes i strukturer og samarbejder. Derfor er det også godt at notere sig, at tiden netop lægger op hertil. Flere og flere steder hører man om vigtigheden af samskabelse og nødvendigheden af at arbejde på tværs af normale skel. I KFUM's Sociale Arbejde kipper vi med flaget over, at biskoppen i Aarhus Stift sætter sig for bordenden og inviterer kommunen, kirken og organisationerne med til fælles samtaler og fælles skridt.

Vi glæder os over, hvordan samarbejdsprojekter med det folkekirkelige bagland, kommuner og andre strukturer har fået konkrete nedslag til glæde for mange mennesker. 

I Viby satte brave sognefolk og KFUMs Sociale Arbejde sig sammen og udviklede dét, der blev til Café Parasollen. Et herligt sted, der i dag også støttes af Aarhus Kommune, hvor man bliver budt velkommen. Her er altid kaffe på kanden og et billigt måltid mad, og vigtigst af alt, mennesker at tale, grine, synge, græde og leve sammen med. For nogle år siden blev sognegården renoveret og hér tænkte man igen sammen. Det blev til fælles genbrugsbutik, nye sogne- og cafélokaler. Hvor svært kan det være? 

Det kan godt være svært, skulle jeg hilse at sige, men det så man heldigvis henover i Grenå, da kommunen sendte en opgave i udbud om en indsats for mennesker i udsatte livssituationer. 

I samarbejde med Norddjurs provsti, lokale ildsjæle, Y’s Men og KFUMs Sociale Arbejde udviklede man det, der i dag er blevet til Café Grenå - et værested hvor omsorg og samvær er de afgørende omdrejningspunkter. 

I KFUMs Sociale Arbejde gør vi, hvad vi kan for ikke at falde i den fælde, det er, altid at gøre tingene ”som man plejer”. Det er heller ikke nemt men til gengæld nødvendigt, hvis man skal løse de opgaver virkeligheden stiller. Og i et nyt samarbejdsprojekt med FDF og KFUM Spejderne prøver vi os frem, og vi bliver hver dag klogere. Projektet, Hele Danmarks Familieklub, er støttet af Den A.P. Møllerske Støttefond med mere end 40 millioner kroner, og har som mål at skabe stærke, betydningsfulde fællesskaber på tværs af de cirkler, vi normalt bevæger os i. 

Projektet er godt i gang og følges tæt af forskere med henblik på opsamling af ny viden.

Og netop ny viden, nye samarbejder og nye muligheder er afgørende, hvis en 100-årig ikke bare skal læne sig tilbage ”og falde i søvn.”

Mennesker i udsatte livssituationer fortjener, at vi og andre holder os vågne og hele tiden overvejer, hvordan vi bedst kan bidrage også til deres liv.

KFUM's Sociale Arbejde

KFUM's Sociale Arbejdes formål er på den danske folkekirkes grund at yde en diakonal og social indsats og bidrage til at skabe værdige kår for mennesker i udsatte livssituationer. Organisationen har cirka 850 ansatte, omkring 2.000 frivillige og driver cirka 90 institutioner og sociale tilbud. KFUM's Sociale Arbejde tilbyder rådgivning om blandt andet misbrug, gæld, konflikter, juridiske problemer, seksuelle overgreb, vold og livets udfordringer.

Årsrapport '18, KFUM's Sociale Arbejde

 

Klummen kort:

KFUM's Sociale Arbejde fylder 100 år og holder årsmøde denne weekend. Fremtiden byder på samskabelse mellem kommuner, kirker og organisationer.