To nye bøger giver gode ideer til arbejdet med minikonfirmander

BOGANMELDELSE: To bøger giver hvert sit bud på en ny og anderledes tilgang til minikonfirmandundervisningen. Den ene bog lægger op til samtale med udgangspunkt bibelhistorierne, mens den anden præsenterer et tilrettelagt undervisningsforløb med fokus på indlevelse og rollespil

"Håndbog i tidsrejser" præsenterer fire forskellige bud på undervisningsforløb for minikonfirmanderne. Materialet har en overskuelig opbygning, som vægter inddragelse af børnene, men der mangler fokus på fordybende samtaler
"Håndbog i tidsrejser" præsenterer fire forskellige bud på undervisningsforløb for minikonfirmanderne. Materialet har en overskuelig opbygning, som vægter inddragelse af børnene, men der mangler fokus på fordybende samtaler Foto: Kirke.dk

"Håndbog i tidsrejser," af Christina Mertz og Signe Danielsen Fundrup

Materialet er bygget over den spændende idé at rejse med et tema igennem tiden, og der er er ingen tvivl om, at sådan en tidsrejse vil gribe minikonfirmanderne. Der er lagt vægt på en oplevelsesorienteret læring, hvor man også får drengene involveret. 

Materialet er bygget op over en fem-dages ugeplan, og der er forslag til fire forskellige undervisningsuger. Bagerst i bogen er ligeledes eksempler på, hvordan man kan bruge materialet til længere forløb. Materialet er klart opbygget, og der er til hver dag en tydelig tidsplan, så det er klart, hvad man skal hvornår. Det er et ambitiøst materiale, hvori der indgår mange forskellige læringsstile. Der er tænkt over det pædagogiske, og vi er overbevist om, at en tidsrejse i form af rollespil rammer rigtigt i forhold til at engagere børnene. 

Vi savner i materialet en hjælp til de samtaler, der kan skabe fordybelse midt i et hav af aktiviteter. Spørgsmålet er, hvordan vi hjælper børnene til at komme på banen med deres tanker, undren og spørgsmål. Hvordan man taler med børnene om temaerne, er ikke udfoldet. Måske er det et bevidst teologisk valg, for at man selv kan lægge sin egen teologi ind, men det ville hjælpe med en udfoldelse af, hvordan man kan gøre samtaletemaerne inkluderende og relevante for børn, så det ikke ender i et teologisk foredrag. Vi kunne have ønsket, at der havde været lige så gode guidelines til samtalerne, som der er til aktiviteterne. 

Hvis man vil give sig i kast med tidsrejser for minikonfirmander, skal det understreges - som forfatterne også gør - at det kræver en del forberedelse, at det er en fordel at være flere voksne, og at det kræver plads til både de kreative aktiviteter og til opmagasinering af rekvisitter. 
Det vil være en fordel, hvis man har en ansat til at stå for det. Det vil naturligvis blive nemmere anden gang man afholder det, for der er en del indkøb af for eksempel dragter. Dertil kommer, at der til hver dag skal laves rejsepas, særlig mad for at give den sanselige oplevelse af at være et fremmed sted med mere. Alternativt skal det vides, at det er et stort arbejde for kirkekulturmedarbejderen eller præsten, samt at det nok er en fordel, hvis man har spejderbaggrund, så man har en tilgang til alle de praktiske ting. 

Der er ingen tvivl om, at børnene med tidsrejser vil få en god tid i kirken og have det rigtig sjovt og kunne huske det bagefter. Men det er også et ambitiøst projekt, der kræver stort overskud, både tidsmæssigt, økonomisk og mentalt. 


            "Ro og rejs" tager afsæt i bibelhistorierne og er enkelt og overskueligt undervisningsmateriale. Det lægger vægt på samtale og fordybelse, hvilket kan gøre det vanskeligt at bruge materialet, hvis ikke børnene kan finde den ro, der er lagt op til.
"Ro og rejs" tager afsæt i bibelhistorierne og er enkelt og overskueligt undervisningsmateriale. Det lægger vægt på samtale og fordybelse, hvilket kan gøre det vanskeligt at bruge materialet, hvis ikke børnene kan finde den ro, der er lagt op til. Foto: Kirke.dk

"Ro og rejs," af Marie J. Damm

Det er et enkelt og godt materiale med klart fokus på ro og fordybelse. Materialet er lige til at gå til og meget overskueligt for underviseren. 

Materialet er lavet med henblik på seks ugentlige lektioner på 1,5-2,5 timers varighed. Der er en fast skabelon til hver lektion bestående af en bibelhistorie (fra Ida Jessen og Hanne Bartholinas Bibelhistorier), afslapningsøvelse, fantasirejse, samtale, bøn, salme og velsignelse samt aktivitetsforslag. ”Ro og rejs”-forløbet tager udgangspunkt i Jesushistorien og målet er, at børnene finder ro i kirken samtidig med, at deres egne erfaringer knyttes til de bibelske historier. 

Det er en stor hjælp, at alt det, man skal sige både i afspændingsøvelsen og fantasirejsen, er skrevet helt ud. Imidlertid bruges der i fantasirejserne en del svære ord som ”lund,” ”cikadesang” og ”pensionater”, som ikke alle 9-11 årige kender. Andre steder i materialet bruges uformidlede ord som or eksempel ”næste”, der nok kræver en forklaring for børnene. I en del af fantasirejserne bliver der også beskrevet, hvad man føler - i nogle fortælletraditioner bliver det anbefalet, at man ikke skal beskrive hvad tilhørerne skal føle, når man fortæller, men at man skal give dem mulighed for selv at danne følelser gennem det, beskrivelserne vækker i fantasien. 

Forfatteren har en teologisk pointe i at betone temaet synd og de svære erfaringer ved at være menneske, mens følelserne af glæde og begejstring ikke behandles i samme grad. Der er fokus på trøst i de svære følelser og erfaringer, men ikke på glæden som primært fænomen. Der ligger en fin pointe i at ville undervise i Jesus og Det Nye Testamente og ikke i Det Gamle Testamente og skabelsen. Men der bliver en tendens til, at verden er et forfærdeligt sted, i modsætning til kirken, der bliver det sted, man kan finde ro og fred i Gud. I materialet fremstår kirken således som en modkultur til en verden i forfald - som det præstationsfrie rum i modsætning til præstationssamfundets stress, jag og effektivitetstankegang. 

Selv om fokus er på ro, er der også anbefalet aktiviteter til hver lektion. Det er et meget nemt og overskueligt materiale. Der er lagt stor vægt på samtale, så det kan være svært at bruge til meget urolige børn, og materialet kan vise sig at have mangler, hvis børnene ikke kan finde den ro, der er lagt op til. 

Anmelderne: Marianne Fischer er pædagogisk konsulent og Pernille Nærvig Petersen er uddannelseskonsulent, begge i Helsingør Stift.