Hvad er kirkemusik, hvilken plads skal den have i kirken og i samfundet, og hvordan skal den kirkemusikalske arv føres videre til nye generationer?
Det er spørgsmål, der dagligt fylder meget i min rolle som ansvarlig for kirkemusikken i Den svenske kirke på nationalt niveau.
Fundamentet for Den svenske kirkes musikliv er, at kirkemusikken ikke kan behandles som et isoleret fænomen. Den holder sig ikke inden for kirkens vægge, men er en del af det sted og tidspunkt, hvor den praktiseres.
Kirkemusikken overskrider tidens grænser, geografiske grænser og ofte også grænserne mellem det, som opfattes som kirkeligt eller ikke-kirkeligt. Kirkemusikken er noget for sig, men den eksisterer ikke alene. Den står i samspil med fortiden og nutiden, med kirkens gudstjenesteliv og det offentlige rum.
Kirkens musik er klingende tro i det offentlige rum
Overalt i Sverige, i både større og mindre byer, er der en kirke. Som et udråbstegn i bybilledet fortæller kirketårnet, at her er der plads til stilhed og bøn, men også sang og musik. Her tilbydes levende musik ved førsteklasses orgel- og korkoncerter, sangstunder for store og små, salmesang ved gudstjenester og kirkelige handlinger. Her er der plads til en klingende tro midt i det offentlige rum.
I kirken arbejder korsangere, freelancemusikere og professionelle sammen i én stor koncertbranche. Det er kirkens musikalske kulturarv, uanset genre, om det så gælder moderne musik eller musik fra tidligere epoker.
Men det er ingen selvfølge, at det skal forblive sådan. Netop nu uddannes kun halvt så mange kirkemusikere, som der er brug for, så der skal en kraftig indsats til, hvis man skal give flere børn og unge mulighed for dannelse i kirkemusik gennem korsang, orgelundervisning og klaverspil.
Korsang er også undervisning i evangeliet
Korene, der spænder fra børne- og ungdomskor til kirkekor, er en af menighedens kerneaktiviteter, og der er mange, der som mig har fundet vejen til kirken og musiklivet netop gennem disse kor.
Undervisningen i evangeliet sker i samme åndedrag som den musikalske skoling. Fordi korene altid medvirker i gudstjenesten, får sangerne en selvfølgelig forståelse for kirkeåret og salmesangen, allerede fra barnsben.
Der gøres et stort og godt stykke arbejde ude i landets forsamlinger med børnekor, pigekor, drengekor og ungdomskor. Men antallet af børne- og ungdomskor er dalende, og der er behov for særlige investeringer, både inden for kirken og i samfundet, for at børnene kan få adgang til at lære om og bruge deres stemmer.
Kirke-skole-samarbejdet "Sång Igång"
En sådan investering er pilotprojektet "Sång Igång" [I gang med sang], der er en del af initiativet "Syngende børn" under Det Kongelige Musikkonservatorium i Sverige – et initiativ, der arbejder for at styrke musikkens rolle i skoleundervisningen.
Sång Igång går ud på, at en kirkemusiker eller pædagog besøger en skoleklasse og synger sammen med børnene ved fire forskellige lejligheder. Nodearket, man synger fra, indeholder sange, som indgår i læreplanen for disse årskurser, sange fra den svenske sangskat og nogle af vores mest almindelige salmer.
Projektet er startet på nationalt plan, men det er kirkemusikere rundt omkring i landet, der får musikkens hjul til at dreje rundt i klasseværelserne sammen med børnene.
Det fremgår af de rapporter, jeg får tilbage fra pilotprojektet, at børnene synger med en større frimodighed efter projektet, end de gjorde tidligere, og at oplevelsen af at kunne synge med hjælp fra en professionel musiker bliver en aha-oplevelse for mange af børnene:
“Hvor lyder det godt, når vi synger sammen”, “Jeg vidste ikke, at jeg kunne synge så godt”.
Projekt "Organister i spidsen"
En anden del af kirkens musikarbejde med børn og unge er de investeringer, der er foretaget i orgelundervisning. Rundt om i landet startes der orgelklubber og musikskoler med fokus på orgel. De børn, der er aktive i projektet, vokser som en del af kirkens liv på samme måde som korsangerne, samtidig med at de får et musikalsk fundament, som kan lede til kirkemusikfaget i fremtiden.
Den svenske kirke har på nationalt plan drevet projektet “Organister i spidsen”. Projektet, der er påbegyndt af Marit Torkelson sammen med Göteborgs internationale orgelakademi, går nu ind i en ny fase med en udvidet projektgruppe bestående af stiftsmusikere og domkirkeorganister.
Det Lutherske Verdensforbunds "Global Songbook"
Det hele begyndte med Martin Luther. Uden ham ville salmesangen ikke have en så central rolle i den evangelisk-lutherske kirke, som den har, og vores svenske salmeskat, der er vokset ud af den tradition, ville ikke være den samme.
Udtrykket “Luther på skulderen” – en streng skikkelse, som peger fingre, når man laver fejl – stemmer meget dårligt overens med den Martin Luther, som inviterede præster og teologistuderende til middag, samtaler, sang og musik sammen med sin hustru Katharina og deres børn.
Han forstod musikkens kraft, og som en måde at sprede reformationens idéer fandt han hjælp i datidens populære melodier, som han skrev nye tekster til. Den allerførste lutherske salmebog bestod af otte sange og blev meget populær.
I år fejrer Det Lutherske Verdensforbund 500-året for denne salmebog – "Achtliederbuch" – ved at udgive "Global Songbook", sange og liturgier fra de syv regioner i verdensforbundet. Sangene skal helst ikke være ældre end 40 år og de skal berøre et af emnerne: pilgrim, frihed eller tilhørsforhold.
Jeg deltog i tre år i den nordiske udvælgelsesgruppe, der arbejdede med projektet, og i juni 2024 rejste jeg med en gruppe musikere og teologer til Wittenberg. Gruppen kom til at fungere som et kor sammen med andre internationale gæster, da sangbogen blev præsenteret.
Ved Nordisk Kirkemusiksymposium i København i år skal jeg holde et seminar om dette sammen med flere kirkemusikere fra andre lande.
Sunget liturgi
Kirkemusikken har mange funktioner – forkyndelse, lovsang, klagesang, bøn, kontekst og deltagelse. Musikken kan fungere som bro mellem generationer og kulturer og er for mange vejen til kirken. Musikken går som en rød tråd gennem gudstjenesten, kirkens indre liv og gennem kirkehistorien.
Gennem sange og salmer tager korsangerne og menigheden del i kirkens fortællinger. Salmerne hjælper med at udpensle konteksten: at vi hører til den evangelisk-lutherske kirke og er en del af den verdensomspændende kirke. Ved at synge sammen bliver vi deltagende i gudstjenesten.
For at øge deltagelsen og muligheden for genkendelse indeholder den svenske Kyrkohandboken fra 2017 sunget liturgi i flere forskellige musikalske stilarter. Jeg havde fornøjelsen af at skrive en af disse nye musikserier og vil præsentere denne musik i seminaret "Nye musikgenrer i en liturgisk praksis" på Det Nordiske Kirkemusiksymposium.
Uden musikken, troens sprog, mister kirken sit inderste væsen. I lovsangen er vi forbundet med den himmelske sang og ved at synge, giver vi udtryk for det dybeste menneskelige. Kirkens musik er ikke fyld eller dekoration, det er det fælles pust gennem kirkens liv, en gave fra Gud til alle mennesker.