Præst: Uantastelige præster og folkevalgte skyld i arbejdsmiljøproblemer

Både gejstlige og folkevalgte i folkekirken nyder en stor grad af beskyttelse, også hvis de er årsag til dårligt arbejdsmiljø. Åremålsansættelser og karénsperioder er løsningen – og i øvrigt bør der oprettes et folkekirkeligt forum, mener Peder Kjærsgaard Roulund

Menighedsrådene nyder en stor grad af beskyttelse, som betyder, at menighedsråd kan træffe dårlige og nogle gange forkerte beslutninger, uden at det får konsekvenser, skriver sognepræst Peder Kjærsgaard Roulund.
Menighedsrådene nyder en stor grad af beskyttelse, som betyder, at menighedsråd kan træffe dårlige og nogle gange forkerte beslutninger, uden at det får konsekvenser, skriver sognepræst Peder Kjærsgaard Roulund. Foto: Heiner Lützen Ank

Der er alt for mange, der oplever dårligt arbejdsmiljø som ansatte og menighedsrådsmedlemmer i folkekirken.

Jeg tror, nogle af problemerne skyldes, at vi ikke har et folkekirkeligt forum, hvor folkekirkens forhold kan diskuteres på en forpligtende måde.

I stedet har vi en række ligevægte, hvor balancen holdes af en stor grad af uantastelighed.

De gejstlige stillinger i folkekirken nyder en stor grad af beskyttelse. Det gør, at man som præst, provst og biskop kan sidde ret uantastet i sit embede, selvom man gør arbejdsmiljøet dårligt for dem, man deler arbejdsplads med, og dem, hvis arbejdsliv man påvirker med sine beslutninger.

Menighedsrådene nyder også en stor grad af beskyttelse. Det betyder, at menighedsråd kan træffe dårlige og nogle gange forkerte beslutninger, uden at det får konsekvenser. I øvrigt brænder mange menighedsrådsmedlemmer ud, fordi de regner med at skulle til at gøre noget godt for deres kirke og lokalsamfund, og i stedet for bliver de dænget til med tusinder af sider om jura, mursten og økonomi.

Jeg tænker, man kunne gøre sådan, at provster og biskopper skulle vælges/genvælges hvert ottende år. Ydermere kunne man sige, at præster kun måtte være i det samme embede i 12 år.

Menighedsråd, hvor det er svært at besætte og håndtere de tunge tillidsposter, skulle gå sammen med nabosognene og finde fælles forretningsførere til alle eller enkelte af disse poster.

Jeg tænker også, at der skulle være en regel om, at menighedsrådsmedlemmer højst måtte sidde i to perioder uden kampvalg. Hvis ikke der kan findes nye menighedsrådsmedlemmer, skulle sogne tvangssammenlægges med nabosogne.

Der skal selvfølgelig også være karénstid for medlemmer af provstiudvalg og stiftsudvalg – og et eventuelt folkekirkeligt forum. Og de nærmere regler for alt dette skulle man bruge et overordnet forum til at få i stand.

Folketinget og regering skal alvorligt i gang med at ordne folkekirkens forhold, som det var den oprindelige mening med ordene om folkekirken i Grundloven paragraf 66: "Folkekirkens forfatning ordnes ved lov."