Esben Thusgård, der er provst i Aarhus Nordre Provsti, bliver konstitueret formand for Provsteforeningen pr. 1. marts.
Han afløser Annette Brounbjerg Bennedsgaard på posten, som har siddet fra november 2020.
Hun skal fra 1. marts være områdeleder på Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter.
Esben Thusgård har hidtil været næstformand for Provsteforeningen, som er en faglig sammenslutning, der skal understøtte provsterne fagligt.
Provsteforeningen har ret til at udpege tre provsterepræsentanter til Præsteforeningens repræsentantskabsmøde, hvor de kan deltage med stemmeret.