Peter Fischer-Møller holder afskedsgudstjeneste

Biskop Peter Fischer-Møller holder sin afskedsgudstjeneste i Roskilde Domkirke samtidig med, at stiftet fejrer 1000-årsjubilæum

Roskilde Stift fejrer 1000 år og siger farvel til biskop gennem 14 år.
Roskilde Stift fejrer 1000 år og siger farvel til biskop gennem 14 år. Foto: Kåre Gade

Roskilde Stift inviterer til jubilæumsfejring i Roskilde i weekenden den 19. til den 21. august. Stiftets fejrer 1000-årsjubilæum med gudstjenester, foredrag, musik, børne-event, udstilling – og jubilæumsmarked i Palægården. Samtidig holder biskop Peter Fischer-Møller afskedsgudstjeneste i domkirken, inden han med månedsskiftet træder tilbage.

I fejringsdagene vil deltagere blandt andet kunne opleve foredrag ved Jes Fabricius Møller, kgl. ordenshistoriograf, lektor dr. Phil. og forfatter, om Grundtvigs "Roskilde Riim", samt høre stiftsbibliotekar Hans Michelsen fortælle om de største skatte fra Roskilde Stiftsbibliotek.

Programmet til fejringen kan ses her.