Anton Pihl får indflydelsesrig bestyrelsespost

Han skal være formand for folkekirkens uddannelsesinstitution

Foto: Kåre Gade

Formanden for Landsforeningen af Menighedsråd, Anton Pihl, skal fremover også være bestyrelsesformand for Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter. 

Det skriver Landsforeningen af Menighedsråd på sociale medier

Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter står for folkekirkens præsteuddannelse. 

Han overtager posten fra biskop Elof Westergaard, der har været formand i en længere årrække. 

Det er kirkeminister, Morten Dahlin (V), der har udpeget Anton Pihl.