”Hvorfor skulle jeg dog gå ind i menighedsrådsarbejdet?” Det er et spørgsmål, som rigtig mange af os vil møde i det kommende års tid. Spørgsmålet er relevant, men er du klar med et godt og overbevisende svar? Her er et bud på, hvordan du får tiltrukket de bedst egnede til kommende periodes menighedsråd og samtidig får skabt interesse for valget i dit sogn.
Find et godt argument for at stille op
Når jeg spørger menighedsråd om deres visioner og planer for den kommende fireårs periode efter menighedsrådsvalget, får jeg ofte svaret, at det vil de overlade til det nye råd at beslutte. Det er i min optik en tilbagelænet tilgang til fremtiden, da mange fra det eksisterede råd formodentlig fortsætter. Men hvad værre er, så er det svært at besvare potentielle fremtidige medlemmer, hvorfor de skulle stille op. ”Det finder I ud af efter valget,” eller ”du møder en masse rare mennesker,” er næppe vejen til energiske og progressive menighedsrådsmedlemmer, der gerne vil gøre en indsats.
Så er det ulige meget bedre at kunne kontakte udvalgte kandidater med spørgsmål som for eksempel ”Vil du være med til at opbygge et korps af frivillige i sognet?” eller ”Vi står overfor en omstilling til grøn kirke. Vil du være bannerfører for det projekt?”
Støv vision og strategier af nu
Derfor kan jeg kun anbefale, at menighedsrådet enten støver de eksisterende visioner og strategier af og bruger dem aktivt til at rekruttere menighedsrådsmedlemmer med. Eller holder en visions- og strategidag for at formulere nogle friske. I lyset af, at de første orienteringsmøder for valget skal ske i første halvdel af 2020, så kan det vel ikke gå hurtigt nok med at få sat datoen for en strategidag.
Rekruttering af medlemmer, der bærer fra
Når du kender menighedsrådets vision og planer for den kommende valgperiode, så letter det rekrutteringsarbejdet på to måder. For det første er det fantastisk mere effektivt at kunne gå ud til potentielle rådskandidater med spørgsmål som for eksempel ”Vil du være med til at…” For det andet, så ved du lige præcist, hvilke kompetencer du søger til de enkelte opgaver. Planlægger I større byggeopgaver den kommende periode, så er det jo folk som arkitekter og bygningsingeniører, der skal prikkes venligt på skulderen i supermarkedet. Vil I styrke skole-kirkesamarbejdet, handler det om at kontakte en skoleleder eller lærer. Eller skal kirkegården gøres til en grøn oase for bier og blomster, så er det vel en biolog, der skal til.
Tre spændende kommunikationsopgaver frem til valget
Det er ikke nok blot at følge valgets regler med orienteringsmødet i maj, valgforsamlingen i september samt at indrykke den obligatoriske annonce i lokalavisen og på hjemmesiden. Der skal mere til. Når visioner og strategier er lagt, og I derfor ved, hvad I vil, og hvilke kompetencer, der skal bruges i rådet, så følger tre spændende kommunikationsopgaver:
Medlemskandidaterne skal rekrutteres og motiveres til at stille op. Måske kan I fylde sæderne i rådet med en prikkerunde efter gudstjenesten, men en bredere kommunikation kunne motivere endnu mere spændende kandidater uden for den snævre kreds af folk, I kender.
Valgdeltagelsen skal være god for at kunne synliggøre menighedsrådet og sikre det kommende råd et solidt mandat i sognet. Mange i sognet ved sikkert slet ikke, hvad et menighedsråd laver.
Branding af kirken. Endelig er det oplagt at benytte menighedsrådsvalget som en anledning til at fortælle sognet om folkekirkens dynamik og succes.
Synliggørelse af valget i flok
I mange sogne er det en udfordring at skabe god opmærksomhed og lokalt engagement omkring valget, for slet ikke at tale om valgdeltagelse. De fleste vil nok kunne sammensætte et menighedsråd alligevel, men menighedsrådsvalget er en kærkommen anledning til i det hele taget at engagere folkekirkemedlemmerne i sognet. Og her kan det være en god idé at løfte i flok. Ved sidste menighedsrådsvalg gik Fredensborg Provstis syv sogne sammen om en fælles valgavis.
Det var en avis på otte sider, der blev distribueret som indstik i den lokale avis, som dækker alle sognene i provstiet. Det var på mange måder en god idé.
Sådan gjorde vi
Menighedsråd og præster i hvert sogn blev interviewet om deres situation, udfordringer og planer for den kommende periode. Ud fra interviewene blev skrevet en hovedartikel samt en til to sideartikler om hvert sogn. Derudover blev avisen krydret med spændende fakta fra de enkelte sogne inspireret fra sognenes kirkestatistik. Fakta, der var udvalgt for at skabe en aha-reaktion fra læserne. ”Wow, kommer der så mange til gudstjenesterne.” ”Sikke en masse spændende arrangementer!” ”Er konfirmationsprocenten virkelig helt oppe på 90 procent.”
Resultatet blev en avis, der på interessant vis fortalte om det enkelte sogn og motiverede til at bidrage som menighedsrådsmedlem eller i det mindste som aktiv ved valget. Men det blev også en avis, hvor provstiets menighedsråd i fællesskab fik sat valget på dagsordenen og i øvrigt skabte større forståelse for den store indsats råd, præster og ansatte gør. En ny viden for mange.
Brug lokalavisen som budbringer
En af fiduserne ved at lade valgavisen distribuere som indstik i lokalavisen er, at man derved sniger sig udenom ”reklamer nej tak-skiltene,” ligesom man ikke behøver at spare sammen i årevis for at få råd til at distribuere gennem PostNord. En anden fordel ved at samarbejde med lokalavisen var, at de samtidig hjalp os med at producere avisen, så hvert af vores syv sogne slap med en samlet regning på i alt 17.000 kroner med moms. Sammenlagt nåede avisen ud til 33.000 husstande i provstiet.
Slipper nok ikke for prikkerunden
Selvom et af sognene i provstiet fik en super ny kasserer baseret på avisen alene, så kan man ikke bare sidde med hænderne i skødet og lade avisen arbejde. Men efter udsendelse af en valgavis bliver det langt nemmere og mere succesfuldt for menighedsråd og præster at stemme dørklokker hos mennesker i sognet, man ikke kender så godt i forvejen.
Hvad fik vi så ud af det?
Alle menighedsrådene i Fredensborg Provsti fik besat de pladser, de skulle. To af sognene, der stod overfor store udskiftninger i rådet, har fortalt, at det næppe var lykkedes uden. Men hvad med 2020?
Vi har netop ved et formandsmøde i provstiet diskuteret, om vi skulle gentage succesen. Denne gang er der tilsyneladende ikke de store udfordringer med at fylde sæderne i menighedsrådene. Derfor er den primære motivation for at gentage succesen at skabe opmærksomhed om valget og sikre god valgdeltagelse samt ikke mindst, at bruge valgåret som anledningen til en fælles profilering af, hvor godt det står til i folkekirken. Derfor overvejer vi ved dette valg at give avisen et tvist. Dels vil vi formodentlig ændre layoutet så folk ikke tror, det er genbrug. Dels bliver menigheden i højere grad end sidst inddraget, idet majoriteten af artiklerne vil blive baseret på interviews med folk i sognet. Det bliver spændende, og jeg glæder mig til valgåret.
Claus Due er næstformand i Humlebæk Menighedsråd, bestyrelsesmedlem i Frederiksborg Distriktsforening af Menighedsråd og rådgiver og indehaver af rådgivningsvirksomheden Dialog med Sognet.