Migrantsamarbejde: Coronakrisen digitale kirke er hverdag for migrantmenighederne

DEBAT: Mange migrantmenigheder ville slet ikke eksistere uden digitale platforme. Hvis folkekirken ignorerer den digitale netværkskirke, gør den sig selv irrelevant, skriver fire talsmænd for det folkekirkelige migrantsamarbejde

Foto: Kristoffer Fryd

Forleden afholdt vi et møde på Zoom med en gruppe migrantpræster. Da vi spurgte ind til, hvordan de håndterede situationen under coronakrisen, svarede en afrikansk præst:

”Det går fint. Det er ikke så meget anderledes, end hvad vi normalt gør”.

De vilkår og begrænsninger, som folkekirken oplever under coronakrisen, er hverdagskost for mange migrantmenigheder. Her er man vant til at bruge sociale medier og digitale platforme til kirkelige aktiviteter. Ja, faktisk ville en del migrantmenigheder slet ikke eksistere uden.

Folkekirken er organiseret i en sognestruktur, hvilket betyder, at den udgøres af lokale geografisk definerede fællesskaber. Sådan er det ikke med migrantmenigheder. De er i stedet bygget op om etniske, kulturelle og sproglige fællesskaber, som er spredt ud over et større geografisk område.

Det er ikke unormalt at skulle rejse et par timer for at komme til gudstjeneste – hvis altså man overhovedet er så heldig at have et fysisk lokale at mødes i. Men når den fysiske afstand er stor og det er svært at mødes, så bliver man tvunget til at lære at holde sammen på nye måder.

Mange migrantmenigheder – både i og uden for folkekirken – er derfor vant til at være kirke ”sammen hver for sig”, sådan som folkekirkens sogne først nu er ved at lære.

Den digitale tidsalder kridter banen op på en ny måde. Den geografisk definerede kirke har stadig noget for sig, men den må suppleres af tiltag fra den digitale netværkskirke.

Det gælder ikke mindst i forhold til folkekirkens forbindelse til den globale kristenhed, heriblandt til de af os fra den globale kristenhed, som er indvandret til Danmark.

For eksempel har vi i folkekirken over 1000 persisktalende medlemmer med baggrund i Iran og omegn. Disse dansk-persiske kristne er via online kanaler en del af et globalt netværk, hvis tyngdepunkt befinder sig i England.

Herudfra udgår der en lind strøm af streaming-gudstjenester, kristen litteratur og online teologisk undervisning på persisk, som følges nøje i Danmark. Når persiske kristne i Danmark synger sammen, så bruger man ikke salmebøger, men derimod videoer fra internettet med musik og tekst, som vises på en storskærm og ledsager sangen.

Som folkekirke kan vi vælge at ignorere denne digitale virkelighed fra udlandet, men det går ikke i længden, hvis vi vil spille os ind på banen og være kirke for alle.

Også fra Afrika udgår der en mængde online tilbud, som konsumeres blandt herboende afrikanske kristne. For eksempel sad mange dansk-etiopiske ortodokse påskedag foran skærmen og streamede påskegudstjenesten fra Etiopiens hovedstad.

Nigeriansk kirkeliv er særligt indflydelsesrigt på den globale scene. Den kendte nigerianske kirkeretning, Redeemed Christian Church of God, udsender konstant online programmer på alle sociale medieplatforme med bibelstudie, gudstjenester og meget mere. De har i dag 850 menigheder i Storbritannien alene. I Danmark har de eksisteret i 25 år og er etableret i København, Århus og Odense.

Hvis man tager den digitale virkelighed alvorligt, så kan de religiøse impulser også gå den anden vej, fra Danmark til udlandet.

En nystartet dansk forening, Al Beshara, har sat sig for at producere video-materialer med kristent indhold, som er målrettet arabisktalende muslimer. På kort tid er man nået op på 32.000 følgere på Facebook, hvoraf følgere fra Saudi-Arabien, Algeriet og Jordan udgør nogle af de største grupper. Den digitale kirke åbner helt nye muligheder.

Sognekirken er ikke død. Vi har stadig brug for at høre til i et lokalt fællesskab. Men hvis vi ignorerer den digitale netværkskirke, så overser vi en stadig mere dominerende del af vores virkelighed og gør os selv irrelevante i en verden, hvor det lokale og det globale er blevet to sider af samme sag.

Clement Dachet, partnerkoordinator i Mission Afrika og konsulent vedr. migrantmenigheder i Folkekirkens Migrantsamarbejde

Wessam Youssef, tværkulturel medarbejder i Indre Mission, leder af den arabiske menighed Good News ved Christianskirken i Århus og medstifter af foreningen Al Beshara.

Naser Rezaeih, koordinator for farsitalende i Folkekirkens Migrantsamarbejde og leder af den persiske menighed Emmanuel ved Christianskirken i Århus.

Søren Dalsgaard, koordinator for Folkekirkens Migrantsamarbejde under Folkekirkens mellemkirkelige Råd.