For år tilbage blev der i tilknytning til folkekirkens pengetank, Fællesfonden, oprettet en budgetfølgegruppe, der løbende skal følge midlerne og deres anvendelse. I tilknytning til budgetfølgegruppen blev der oprettet et budgetsamråd.
I budgetfølgegruppen sidder kirkeministeriets departementschef og økonomichef, en stiftskontorchef, en biskop og så en repræsentant for Landsforeningen af Menighedsråd. Til budgetsamrådet har hvert stiftsråd udpeget et lægt medlem.
Arbejdsgangen er, at budgetfølgegruppen løbende holder møder om hele Fællesfondens økonomi, hvorimod budgetsamrådet sammen med budgetfølgegruppen holder tre årlige møder vedrørende fordeling af omfordelingspuljen.
Både budgetfølgegruppen og budgetsamrådet er rådgivende organer, der indstiller til kirkeministeren, hvordan midlerne skal anvendes.
En væsentlig forskel på de to grupper er, at budgetfølgegruppen rådgiver om 1,2 milliarder kroner, hvorimod budgetsamrådet alene rådgiver om – i gode år – op til 20 millioner kroner. Det skal bemærkes, at de seneste kirkeministre har gjort det til en vane at deltage i budgetsamrådsmøderne, således at han/hun selv kan høre de bemærkninger, som stiftsrådsrepræsentanterne har til omprioriteringsmidlerne, og som de viderebringer fra stiftsrådene. Ikke alle ministre har dog lyttet godt nok til de fremførte synspunkter, syntes jeg.
Det kunne være ønskeligt, om budgetfølgegruppe og budgetsamrådet blev slået sammen til et, således at de ti stiftsrepræsentanter blev en del af budgetfølgegruppen sammen med de nuværende fem budgetfølgegruppemedlemmer.
Stiftsrepræsentanternes legitimitet
Budgetsamrådets stiftsrådsrepræsentanters legitimitet bliver der fra tid til anden sat spørgsmålstegn ved. Ofte og nu igen, igen af generalsekretær i Kirkefondet Henrik Bundgaard Nielsen, der til Kirke.dk udtaler:
”Derfor så jeg gerne, at vi fik en anden konstruktion for fordeling af midler i folkekirken på nationalt niveau med en større grad af demokratisk legitimitet.”
Må jeg slå fast, at midlerne i Fællesfonden er folkekirkens skattemidler, og som sådan bør disse behandles af folkevalgte indenfor folkekirken. Det er stiftsrådet, der af sin læge midte vælger medlemmerne til budgetsamrådet. For overhovedet at være i et stiftsråd, skal man vælges af menighedsrådene i et provsti til at repræsentere provstiet. Valg til stiftsråd, mener jeg, sker på ganske betryggende og demokratisk vis.
Måske har Henrik Bundgård Nielsen med sine mange gentagelser om manglende legitimitet det på samme måde, i overført betydning og med nogle andre ord, som senator Cato den Ældre, der altid afsluttede sine taler i senatet i Rom med ordene ”Praeterea censeo Carthaginem delendam esse.” Gentagelse fremmer ikke forståelsen.
Tom Ebbe Jakobsen er formand for Balle menighedsråd og Distriktsforeningen af Menighedsråd i Silkeborg provsti, medlem af Aarhus Stiftsråd, medlem af bestyrelsen i Landsforeningen af Menighedsråd m.fl., men udtaler sig på egne vegne.