Det kunne være ret interessant at vide, hvad folkekirkens Digitale Arbejdsplads, DAP’en, indtil nu har kostet at udvikle. Jeg mener, at disse penge stort set er spildt.
Det er, som om man søger at løse alle kirkens opgaver. Men resultatet er, at man kun løser få og efterlader de fleste brugerne så frustrerede, at de helt fravælger at bruge DAP'en.
Da menighedsrådsmedlemmers gennemsnitsalder ligger i den højere ende, mener jeg, at DAP'en hos langt de fleste blot skaber frustrationer.
Det er kun i større sogne, hvor man har en administrator, at DAP’en – måske – har mening. Disse sogne kunne jo nok selv finde ud af at få styr på tingene. DAP'en er lavet for at gøre tingene nemmere for provstiet og provstirevisoren.
Det, jeg oplever med DAP’en – og også med provstiernes digitale system – er et hav af kopier af e-mails, hvor provstiet udbeder sig nærmere oplysninger om dit og dat, svar fra menighedsrådet og måske endnu en mail fra provstiet om endnu flere oplysninger.
Det er ikke unormalt, at en sag består af 20-50 e-mails. Hvis man forestiller sig, at der er et tidsrum på en måned imellem hver e-mail, så kan man ærlig talt godt forstå, at de enkelte menighedsrådsmedlemmer ikke holder mere end en valgperiode.
Poul Steffen Dam er menighedsrådsformand i Kettinge Sogn på Als
