Menighedsrådsformand: Biskop bør sikre, at Kristkirken bliver en folkets kirke

DEBAT: I sogne med flere præster har biskopper sørget for at tilgodese missionske mindretal ved præsteansættelser. Derfor bør det også kunne fungere, at Kristkirken i Kolding får en præst, der ikke bekender sig til kirkens højrefløj, skriver Tom Ebbe Jakobsen, menighedsrådsformand i Balle

Er det i orden, at biskoppen blander sig, når den teologisk konservative Kristkirken i Kolding skal vælge ny præst? Ja, mener Tom Ebbe Jakobsen, menighedsrådsformand i Balle Sogn – biskoppen bør sikre, at Kristkirken bliver en folkets kirke.
Er det i orden, at biskoppen blander sig, når den teologisk konservative Kristkirken i Kolding skal vælge ny præst? Ja, mener Tom Ebbe Jakobsen, menighedsrådsformand i Balle Sogn – biskoppen bør sikre, at Kristkirken bliver en folkets kirke. Foto: Morten Pape/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix

Der skal ansættes ny præst ved Kristkirken i Kolding. Biskop Marianne Christiansen i Haderslev er gået ind i processen og har udtalt til Jyske Vestkysten, at afløseren bør have andre teologiske holdninger end de to nuværende præster.

Biskoppens opfordring har gjort blandt andre valgmenighedspræst pastor Henrik Højlund vred og frustreret.

Kristkirken er kendt som et sogn med en meget ensidig teologisk holdning, hvilket blandt andet giver sig udtryk i at sognets tre præster bekender sig til kirkens højrefløj, hvor man som præst hverken vier fraskilte eller homoseksuelle.

Kristkirkens sogn er et meget stort sogn med 9.666 folkekirkemedlemmer, hvilket svarer til en medlemsprocent på 76,8 procent. Statistisk set kan man undre sig over, at der i 2019 kun blev konfirmeret 13 unge mennesker i kirken, og at der ud af 157 i sognet fødte kun blev døbt 44 i Kristkirken.

Af menighedsrådets 14 personer har kun fire bopæl i selve sognet, hvorimod de øvrige 10 medlemmer kommer fra andre sogne, ja så langt væk fra som Christiansfeld og Fredericia.

Med baggrund i den ensidighed, der dels afspejler sig i præsternes teologiske holdning, og med de statistisk set meget lave konfirmations- og dåbstal bør biskoppen reagere og tage højde for, at der er et stort folkeligt flertal, som ikke føler sig hjemme i deres folkekirke, men må søge til andre kirker.

Jeg værdsætter, at vi i folkekirken har en stor teologisk bredde. I andre sogne med flere præster har biskopper sørget for – i et godt samarbejde med menighedsrådet og på fin vis – at tilgodese missionske mindretal, på trods af at menighedsrådet har et andet flertal. 

Det fungerer, og det bør det også gøre i Kristkirken i Kolding. Derfor bør biskop Marianne Christiansen også allerede nu gå ind i ansættelsesprocessen omkring ny præst og sikre, at der ansættes en præst af en anden kirkelig observans. Det vil gøre Kristkirken til en folkets kirke.

Tom Ebbe Jakobsen er menighedsrådsformand i Balle Sogn.
 

Sagen kort

Kristkirken i Kolding er blevet kritiseret, fordi alle tre præster tilhører folkekirkens konservative fløj og for eksempel ikke vier fraskilte eller homoseksuelle par. Blandt andet har nabosognene oplevet stigende arbejdspres, fordi beboere i Kristkirkens sogn henvender sig til dem med dåb, vielser og konfirmationer.

I forbindelse med, at en af præsterne har fået nyt embede, har biskop Marianne Christiansen i Jyske Vestkysten opfordret menighedsrådet til, at de ved ansættelsen af en ny præst tager "hensyn til de mennesker i sognet, der har andre teologiske holdninger end de nuværende præster."

Biskoppens udtalelse har mødt kritik fra blandt andet valgmenighedspræst Henrik Højlund, som til Kristeligt Dagblad kalder det for en "utilstedelig" indblanding, mens tidligere formand for Landsforeningen af Menighedsråd Inge Lise Pedersen kalder biskoppens forslag for "uklogt".