Lukket ekspertmøde om mission og religionsmøde i kristne frimenigheder

Hvad sker der?

Kirkeudvalget holder et lukket ekspertmøde om religionsmøde mellem kristne menigheder og foreninger, der ikke er en del af folkekirken.

Hvornår sker det?

Onsdag den 3. februar klokken 14:00-15:30.
Se dagsorden

Hvad handler det om?

Formålet er at få viden om religionsmødeaktiviteter og kristen mission over for personer i Danmark, der ikke er kristne. Forskellige eksperter vil fortælle kirkeudvalgets medlemmer om:

  • data om danske frikirkers missionsindsats (Studiecenter for Menighedsbaseret Teologi ved leder og ph.d. Henrik Holmgaard)
  • konkrete erfaringer fra frikirkernes missonsindsats (FrikirkeNet ved generalsekretær Mikael Wandt Laursen og Danske Kirkers Råd, ved generalsekretær Mads Christoffersen)
  • og religionsmødeaktiviteter i Vollsmose (den tværkirkelige forening Al-beshara ved daglig leder Sebastian Olesen).

Hvorfor sker det?

Udvalget holdt 20. januar et ekspertmøde om mission og kulturmødeaktiviteter i folkekirken. Dette møder sætter fokus på kristen mission, religionsmøde og aktiviteter mellem religioner i kristne menigheder eller foreninger udenfor folkekirken.