Lovsynger Herren – men skal musikken være orgel eller elguitar?

Præludium:

Denne artikel handler om kirkemusik. 

Faktisk handler den om, hvorvidt den klassiske, danske salmesangstradition fortsat skal gennemsyre højmessen rundt i landets folkekirkelige sognekirker. 

Eller om det er på tide, at der i højmessen i højere grad gøres plads til det, man groft kan kalde lovsang.

Lad os bare få konklusionen på bordet med det samme: Det kommer an på, hvem man spørger. Eller rettere sagt: Hvis ører, der lytter til musikken under højmessen.

1. salme: Traditionen er ikke et argument i sig selv

Nils Holger Petersen er lektor emeritus på afdeling for kirkehistorie på Københavns Universitet, hvor han har forsket i blandt andet musikkens betydning i kirkehistorien og Mozarts kirkemusik. Desuden har Nils Holger Petersen været centerleder for Danmarks Grundforskningsfonds Center for Studiet af Kulturarven fra Middelalderens Ritualer, og så har han komponeret og spillet musik, siden han var 13 år.   

Ifølge Nils Holger Petersen er spørgsmålet om, hvad der er den ”rigtige” og ”forkerte” kirkemusik ikke nyt. 

”Allerede Augustin forholder sig i sine ”Bekendelser” til emnet musik. For ham er spørgsmålet, hvorvidt kirkemusikken overhovedet må præge gudstjenesten og derved tage opmærksomhed fra Guds ord.”

Et spørgsmål, der også er blevet behandlet i en dansk kontekst.

”Det er svært at afgøre, hvorvidt det er Kierkegaards egen holdning. Men i ”Enten-Eller” lader han A fremsætte nogle betragtninger om, at musikken er en form for forførelse. Musikken er dermed også her set som en modsætning til forkyndelsen.”

I en dansk sammenhæng er der dog et navn, der er vigtigere end andre, når temaet er til debat: Organist, komponist og musikalsk reformator Thomas Laub, og i særlig grad hans bog ”Musik og Kirke” fra 1920.

Ifølge Nils Holger Petersen ønskede komponisten til melodierne til blandt andet ”Den store hvide folk,” ”Giv mig, Gud, en salmetunge” og ”Hil dig, frelser og forsoner,” at trække kirkemusikken i en bestemt retning.

”Han mente, at den havde bevæget sig væk fra sin oprindelige funktion. Den havde fået for meget fokus på vores følelser. I stedet burde musikken være underordnet ordet og tjene det. Mindre fokus på mennesket, mere fokus på Gud.”

Laubianismens betydning har ifølge Nils Holger Petersen været enorm. Alligevel er Laubs grundlæggende spørgsmål: Hvad er ”sand” og ”falsk” kirkemusik problematisk.

”Det kan være en farlig holdning at have, at noget er ”rigtigt” eller ”forkert.” For hvem kan afgøre det?”

Nils Holger Petersen betegner sig selv som traditionalist, der holder af den klassiske, danske kirkemusiktradition. Men traditionen er ikke et argument i sig selv, mener han.

”Ligesom en prædiken altid skal sige det samme, men hver gang på en ny måde, fordi tiderne skifter, skal kirkemusikken holde fast i traditionen, men samtidig være klar over, at tiden altid er ny.”

”Vi befinder os i en situation, hvor én bestemt gudstjenesteform og musiktradition ikke passer alle. Hvis kirkemusikken er for klassisk, kan det få gudstjenesten til at fremstå for museal. Det er derfor ikke nok, at det kun er prædiken, der er nutidig. Der må også være noget nyt i musikken. Det er en skønsom balance.”

Så bør man holde fast i traditionen eller kaste sig ud i lovsang og rytmisk musik i højmessen? 

”Vi skal ikke lave noget nyt, blot fordi det er nyt. Men vi befinder os i en situation, hvor vi skal turde at eksperimentere. Samtidig skal vi huske på, at det i bund og grund er et stilistisk spørgsmål, og her kan det være farligt, når vi begynder at dømme andres følelser.” 

2. salme: Et lovsangsband under nadveren er disruption, ikke fornyelse

En, der gerne vil tale om ”rigtig” og ”forkert” salmesangstraditionen, er Mads Bille. 

Mads Bille er en institution i dansk kirkemusik. Fra 1984 til foråret 2020 var han organist i Herning Kirke og dirigent for Herning Kirkes Drengekor, et af landets ypperste kirkemusikkor. I 1999 etablerede Mads Bille Den Jyske Sangskole, hvor cirka 200 børn gennemgår en grundig musikalsk uddannelse. Og i 2013 søsatte han det landsdækkende projekt, ”Sangens Hus,” der skal fremme sang landet over. 

”Den klassiske højmesses liturgi indeholder rige muligheder for fornyelse. Samspillet mellem kor og menighed har en dynamik og muligheder for konstant fornyelse, som kan udfoldes på mange forskellige måder.” 

”Når man, som i en højmesse i Herning Kirke, placerer et amatørlovsangsband til at spille under nadveren, er det ikke fornyelse. Det er disruption, som udgør både et stilistisk og æstetisk problem.” 

Højmessen er nemlig, mener Mads Bille, gennemsyret af en liturgisk puls, det gælder om at respektere.

”En organist kan forstyrre den liturgiske puls ved at brede sig i et langt salmeforspil eller et langt præludium. I menigheden har man en ret præcis fornemmelse af, hvornår præsten prædiker ’for lang tid.’”

”Nogle vil spørge: Jamen, skal der ikke være plads til alle? Det er sådan, demokrati er, vil de sige. Men så enkelt er det ikke.”   

Selvom Mads Bille er fortaler for den klassiske musiktradition, er der alligevel blevet plads til lovsang under højmessen i Herning Kirke. Op til ti gange om året bliver der nemlig sunget lovsange under altergangen. Noget, som drengekoret og organisten står for. Et acceptabelt kompromis, mener Mads Bille.

”Derved sikrer vi, at lovsangenes musikalske udtryk stilistisk afstemmes med den samlede gudstjenestes musikalske udtryk.”

For Mads Bille er spørgsmålet om traditionel salmesang versus lovsang ikke blot et spørgsmål om forskellige musikalske traditioner. Det er også et spørgsmål om teologi. 

”Der er i mange tilfælde tale om tekster, der nærmest har form af paroler. Jeg oplever det som ret lavvandet poesi. På en måde minder teksterne mig om digtene fra kommunistpartiets hofpoet i slutningen af sidste århundrede, Carl Scharnberg. Teksterne fremstår meget udfordrede overfor den store danske salmesagstradition, og jeg synes på ingen måde, de udgør en fornyelse.”

3. salme: Musikken er blevet den nye teologiske kampplads 

Mads Djernes er sognepræst i Nørremarkskirken i Vejle. Men han er også uddannet organist fra Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus. Mads Djernes har i flere år arbejdet som organist og underviser i dag både på Pastoralseminariet og på Det jyske Musikkonservatorium i salmekundskab. 

Man skal passe på med at generalisere, understreger Mads Djernes. Alligevel er det værd at overveje, om kirkemusikken er blevet en ny teologisk kampplads. 

”De teologiske fronter er på mange måder brudt op, når man sammenligner med tidligere, og det virker som om, at kirkemusikken i et vist omfang er den nye kampplads.”

”En af grundene til, at man strides om kirkemusikken er, at det for mange kirkegængere er indgangen til kirken, og derfor er det også afgørende, hvilken musik, der bliver spillet.”

Men uanset hvor man står i debatten, må man ifølge Mads Djernes erkende, at den musikalske variation er blevet større de seneste 20-30 år.

”Der er ansat andre og flere organister end de traditionelle. Det har ført til en større grad af variation.”

Det påvirker kirkemusikken.

”Man burde i højere grad tale om komposition over for improvisation. Altså den traditionelle musik, der er skrevet til kirken og det store rum, over for det moderne, der opstår i øjeblikket ud fra salmemelodier, der behandles som ’standards’.”

”Lovsang udfylder således et andet behov, og der er strengt taget tale om forskellige former for kalorier.”

Og i sidste ende er det et spørgsmål om balance, mener Mads Djernes.

”Lovsang kan mangle et rum for fortolkning. Hvis vi fjerner dette rum, kommer der til at mangle noget. På den anden side er det vigtigt at huske på, at den klassiske musiktradition også kan blive noget, man bare lytter til, og dermed går glip af, at den kan støtte forkyndelsen.”

4. salme: Er der ikke lovsang i traditionel kirkemusik og salmer?

Da der i efteråret 2020 var menighedsrådsvalg i Herning, kom det i høj gad til at handle om kirkemusik. Var man for eller imod Herning Kirkes Drengekor? Var man til mere eller mindre lovsang under højmessen? 

Fra flere kanter blev det således antydet, at den ene af de to lister dels gik Indre Missions ærinde og dels ville drengekoret til livs.

Men hvad er Indre Mission ude på? Er der hold i rygterne om, at Indre Mission bevidst arbejder på at udbrede lovsangen som en del af en større strategi, både i Herning og på landsplan?

”Nej.”

Så enkelt lyder svaret fra Hans-Ole Bækgaard, formand for Indre Mission.

”Det er bestemt ikke en strategi, vi arbejder ud fra. Faktisk er det forsimplet at stille lovsang over for en klassisk kirkemusiktradition. Er der ikke lovsang i traditionel kirkemusik og salmer? Taler vi om lovsang som genre, er det mere interessant at se på stil og teologi, samt hvorfor man træffer forskellige valg.”

”I valg- og frimenigheder, som er opstået i vores sammenhæng de sidste par årtier, har der været en bevidst interesse for, at rytmisk musik spiller en større rolle.”

”Nogle har arbejdet på at skabe nye melodier til gamle salmer, så de har fået en fornyet indgang i menigheden ved at blive mere vedkommende og sangbare. Fornyelse af det traditionelle kan bestemt rumme et positivt sigte. Og atter andre har bevidst mest holdt fast i den traditionelle kirkemusik.”

Sang og musik har altid spillet en vigtig rolle i Indre Mission gennem snart 160 år. Og ifølge Hans-Ole Bækgaard har bevægelsen aldrig været bange for at lade sig påvirke og inspirere af eksempelvis sangtradition fra andre lande. Men det slækker ikke på kravene.

”Det vigtigste, er hvilken teologi, der er i sangene. Om det er en teologi, vi bakker op om. Det gælder også i de nyere danske salmer, som ofte rummer en eksistensteologi, der distancerer sig fra klassisk evangelisk-luthersk lære.

”Men det er ikke kun et spørgsmål om teksten. Det kan også melodierne, der skal arbejdes med.”

At sætte nyt over for gammelt er altså ifølge Hans-Ole Bækgaard en forsimpling. Det gælder i stedet om at have blik for mangfoldigheden, og hvad der fremmer en ”bibelsk sund trosglæde.”

”Vi oplever, at hvis man gerne vil have, at der kommer yngre familier, i for eksempel Herning Kirke, så er det en god idé at have fokus på bredden. Flest muligt skal kende sig selv inden for rammerne. Det betyder også, at jeg sagtens kunne se for mig, at Herning Kirkes Drengekor medvirkede ved vores årsmøde.”

Hans-Ole Bækgaard mener, det er nødvendigt at debattere hvilken kirkemusik, der skal lyde i kirken. En debat, det også er vigtigt at tage internt i Indre Mission.

”Både folkekirken og Indre Mission skal nok have drøftet, hvad det er, vi vil med musikken og forstår ved lovsang. Er det det rette spor vi er på? Det er nemlig ofte musikken og sangene, der er de unges indgang til kirken. Derfor er det også afgørende, hvilken musik, og teologi, vi møder dem med.”

5. salme: Lovsang er ligetil, og sproget gør budskabet nemmere at forstå

Men hvordan fungerer det de steder, hvor man både har klassik kormusik og lovsang under højmessen?

Godt, mener Bjarke Clausen, rytmisk kirkemusiker og organist i Nørrelandskirken i Holstebro. Ganske vist har han blot været ansat en måned i Nørrelandskirken. Men før det var han ansat i Sct. Johannes Kirke i Herning. Begge steder synger man klassisk salmesang i løbet af højmessen, suppleret med lovsang og rytmisk musik under altergangen.

”Lovsangen inddrager gudstjenestedeltagerne på en anden måde end den klassiske kirkemusik. Det er mere ligetil, og sproget gør budskabet nemmere at forstå.”

”Desuden er tonesproget også mere tilgængelig. Det ligner mere den musikstil, mange hører i dag. Dermed bliver det lettere at tilgå.”     

”Jeg har nogle gange oplevet, at kirkegængere, der ikke normalt kommer i kirken, bagefter sagde, at det er godt med lovsang, at det var noget, de ligesom kendte.”

I Nørrelandskirken er det frivillige musikere, der samme med Bjarke Clausen og et kirkekor står for lovsangen. Ifølge Bjarke Clausen er det en styrke, at frivillige derved involverer sig i gudstjenesten.

”Frivillige er en gave til en kirke. Det giver nemlig et medejerskab, da kirken er langt mere end blot nogle mursten. Det er noget større, og det er de frivillige med til at understrege.”

Bredden og variation er vigtige begreber, når man taler kirkemusik, mener Bjarke Clausen. Og bredden og variationen er heldigvis også slået igennem hos dem, der står for kirkemusikken.

”Jeg har læst musik på universitetet og har så efterfølgende taget en PO-eksamen fra kirkemusikskolen (i dag KMOK-eksamen, red.). I dag skal organister kunne meget mere end blot at spille på orglet. De skal spille i forskellige sammenhænge og mestre flere genrer. Det, synes jeg, faktisk er godt. For det giver variation.”      

Postludium:

Er der plads til både klassisk, dansk salmetradition og lovsang i højmessen? Ja, det er der. Nogle steder endda til begge former i samme højmesse. 

Langt de fleste steder lever de dog hver deres liv. Og de steder, hvor der er plads til både det ene og det andet, minder det om et fornuftsægteskab. Det sker under ordnede, fornuftige former, hvor man ikke blander sig alt for meget.

I en dansk folkekirketradition er kirkemusikken og menighedens mulighed for at deltage i gudstjenesten igennem sang væsentlig. Men man får det indtryk, når man skærer debatten om klassisk, dansk salmesang overfor lovsang ind til benet, at det ikke drejer sig, hvem der skal have lov at synge. Det skal alle – blot de undgår at synge i munden på hinanden.