Debat

Lektor: Ny præsteuddannelse svigter Det Gamle Testamente

Det er forståeligt, at den nye præsteuddannelse ikke kræver, at man lærer hebraisk, men i praksis bliver konsekvensen, at Det Gamle Testamente forsvinder fra den nye uddannelse, mener Søren Holst – her fotograferet ved Qumran-grotterne, hvor de ældste kendte hebraiske bibelskrifter, Dødehavsrullerne, er fundet. Foto: Kåre Gade

DEBATINDLÆG: Et af teologiens fag er forsvundet ud af den nye præsteuddannelse for ikke-teologiske kandidater. Resultatet er en uddannelse i kirkens grundlag, hvor man stort set intet lærer om de første tre fjerdedele af Bibelen, skriver lektor Søren Holst

Kort før jul vedtog Folketinget at indføre en ny uddannelse til præst i folkekirken:

En kandidat i noget andet end teologi skal kunne studere fuldtids i to og et halvt år, indholdet er eksisterende kurser på de danske universitetsuddannelser i teologi, og derefter mangler man blot et halvt år på Pastoralseminariet.

Kloge folk har efterfølgende luftet en vis skepsis med hensyn til, hvor mange der faktisk vil gennemføre sådan en uddannelse.

Den forbeholdne jubel er forståelig. Måske findes der gode præsteemner, som oven i deres første uddannelse kan finde tid og penge til at blive studerende igen på fuld tid i tre år – og vel at mærke selv betale for undervisningen. Men vældig mange er det næppe. Og mon de vil søge de embeder, som der er for få gode ansøgere til, det vil sige hovedsageligt præstekald syd for Storstrømmen og nord for Limfjorden?

Nu har Københavns Universitet offentliggjort sin konkrete udmøntning af loven, så man kan se, hvilke kurser de potentielle præster skal tage.

Og dermed er det blevet tydeligt, at der kan være en grund mere til betænkelighed ved ordningen. Et af teologiens fag er helt enkelt forsvundet ud af den nye uddannelse. De kommende præster skal så godt som intet lære om Det Gamle Testamente.

Forklaringen er enkel og følger uundgåeligt af de rammer, universitetet har fået udstukket: Uddannelsen skal som nævnt være på to og et halvt år og bestå udelukkende af kurser, som udbydes i forvejen.

På så kort tid kan man naturligvis ikke lære tre døde sprog, og derfor er valget – indlysende rigtigt – faldet på det sprog, som spiller den største rolle i den kirkelige praksis: Man skal lære græsk med henblik på at kunne læse søndagens prædiketekst.

At der ikke er tid til at lære hebraisk, er fuldt forståeligt og giver glimrende mening. Men alle eksisterende kurser i Det Gamle Testamente tager udgangspunkt i den hebraiske tekst. Konsekvensen bliver altså, at igen af studiets kurser i denne del af Bibelen kan bruges i den nye uddannelse.

Eneste undtagelse er det oversigtskursus på første semester, hvor man har en hurtig gennemgang af udvalgte dele af Bibelen på dansk – et kursus som man indførte på teologi i København i 1990’erne, fordi det var mærkbart, at studenterne ikke længere havde lært bibelhistorie i skolen, og som altså rummer det, man burde kunne, når man begynder på teologien.

Fra teologi på Aarhus Universitet er der ikke offentliggjort en plan for indholdet i den nye uddannelse. Man vil tilrettelægge en individuel studieplan for hver ansøger. Men resultatet vil med hensyn til Det Gamle Testamente ikke blive væsentlig anderledes, for vilkårene er de samme.

Den fornuftige løsning havde naturligvis været at konstruere et nyt fag, som gav denne gruppe af studenter en grundig indføring i Det Gamle Testamente på grundlag af gode oversættelser og videnskabelige hjælpemidler. Men ordren har udtrykkeligt været, at der kun må plukkes i det eksisterende kursuskatalog, ikke oprettes nyt.

Fra et ressourcesynspunkt er det på sin vis også fornuftigt: Kurser planlægger og afholder ikke sig selv, og bemandingen på teologi er i forvejen sparsom.

Ingen kan bebrejde universitet noget. Resultatet følger af den vedtagne lov. Og ministeriet har næppe tænkt på så små detaljer.

Men facit er altså en uddannelse i kirkens grundlag, hvor man stort set intet lærer om de første tre fjerdedele af Bibelen.

Så det er jo godt, at man i præsteløftet forpligter sig til fortsat ”flittig og alvorlig granskning af Guds ord og troens hellige lærdomme” i præstegården.
 

Søren Holst er lektor i teologi ved Københavns Universitet.
 

Præsteforening og menighedsrådsforening: Beregning af nye teologers ledighed bør ændres
Præstemangel For abonnenter på Kirke.dk

Præsteforening og menighedsrådsforening: Beregning af nye teologers ledighed bør ændres

Præsteforeningen og Landsforeningen af Menighedsråd bakker op om De Konservatives kirkeordfører Birgitte Bergmans kritik af ledighedstallene for teologer. Nu vil Birgitte Bergman have uddannelses- og forskningsministeren til at se på sagen

Skriv et debatindlæg

Kirke.dk er dansk kirkelivs fagmedie. Har du en holdning, en reaktion eller en kommentar, så skriv til os. Debatindlæg må højst fylde 4500 tegn med mellemrum. Vi kan ikke garantere, at vi bringer alle indlæg, og vi forbeholder os retten til at redigere og forkorte. Kontakt os eventuelt, før du skriver.

Send en e-mail