Lederuddannelse med succes: Wienerbrød, rammetid og ledelse på distancen

Med stort engagement fra både deltagere og undervisere diskuterede man alt fra arbejdstidsplanlægning til konfliktløsning på Folkekirkens Lederuddannelse for kontaktpersoner

Deltagerne på Folkekirkens Lederuddannelse er meget spørgelystne og bidrager gerne med eksempler fra deres eget arbejde. Her underviser juridisk konsulent i Landsforeningen af Menighedsråd, Tina Louring, i, hvordan man ansætter en ny medarbejder i en sognekirke. Foto: Iben Gad

Til julefesten i sognegården bliver kirketjeneren Bente uvenner med kirketjeneren Anders. Bente mener, at Anders sjusker med tingene og Anders mener, at Bente er alt for langsom. De går begge vrede hjem. Konflikten bliver ikke løst og eskalerer, da de skal planlægge sommerferie. De vil begge holde ferie i den samme uge, hvilket ikke er muligt. Kirkens kontaktperson griber ikke ind, da hun mener, at Bente og Anders er voksne mennesker, der selv må kunne finde ud af at løse problemerne. Så sker der det, at Bente melder sig syg.

Med det dilemma skydes modul tre ud af fire på Folkekirkens Lederuddannelse for kontaktpersoner i gang.

De 23 deltagere er blevet præsenteret for dilemmaet på en håndtegnet A3-kopi. Små tændstikmænd og talebobler får konflikten til at rejse sig fra papiret, og i de gruppediskussioner, der snart flyder ved bordene, fornemmer man hurtigt, at der kan relateres til den tænkte situation.


            Tegningen, som illustrerer den fiktive konflikt mellem to kirketjenere, som deltagerne på Folkekirkens Lederuddannelse skulle diskutere.
Tegningen, som illustrerer den fiktive konflikt mellem to kirketjenere, som deltagerne på Folkekirkens Lederuddannelse skulle diskutere. Foto: Iben Gad

Lydniveauet er ganske højt i konfirmandstuen i Kastrup Kirke på Amager i København, hvor Landsforeningen af Menighedsråd har valgt at holde kurset.

Uddannelsen er en stor succes

Det er niende gang kurset afholdes, siden det blev udbudt for første gang i januar 2017. Landsforeningen tilstræber at holde to lederkurser i foråret og to i efteråret, og hver gang udbydes de et nyt sted i landet.

”Man må virkelig sige, at denne uddannelse er en succes. Vi har været overrasket over den store tilslutning, vi har oplevet,” fortæller underviser og udviklingskonsulent i Landsforeningen af Menighedsråd, Lisa Junge Jensen.

Hun fortæller, at lederuddannelsen er et svar på en efterspørgsel blandt menighedsråd, der gerne ville klædes bedre på til at varetage arbejdsgiverrollen. Både i forhold til juraen og de mere bløde HR-aspekter.

”Da vi besluttede, at vi ville lave uddannelsen, var udgangspunktet, at den skulle bygges op over det, som menighedsrådenes kontaktpersoner konkret manglede viden om,” siger hun.

Derfor fulgte et stort forarbejde, hvor hun og hendes kollegaer interviewede enkelte kontaktpersoner, men også erfa-grupper, hvor kontaktpersoner i forvejen mødtes for at hjælpe hinanden. På Landsforeningens årsmøde, havde deltagerne også mulighed for at udfylde et spørgeskema.

På baggrund af den viden har man så sammensat uddannelsen, hvor deltagerne skal igennem emner som ledelsesudfordringer i folkekirken, håndtering af sygdom blandt personalet, ferieregler, arbejdstidsplanlægning, ansættelse af medarbejdere samt kommunikation og konflikthåndtering.

Kan man fyre en kontaktperson?

Netop kommunikation og konflikthåndtering er emner, der tages fat i, da Lisa Junge Jensen og hendes kollega, juridisk konsulent Tina Louring, samler op på den indledende gruppediskussion.   

Mange byder ind. Alle er enige om, at kontaktpersonen burde have grebet ind for længst og forsøgt at løse konflikten mellem de to stridende kirketjenere, som deltagerne blev præsenteret for på tegningen. En enkelt mener, at man burde vælge en ny kontaktperson i menighedsrådet, fordi den siddende ikke har vist, hun kunne løse konflikten. Men, spørger deltageren, må man egentlig det? 

”Nej,” lyder det klare svar fra juridisk konsulent Tina Louring. Ifølge Lov om Menighedsråd kan man ikke vælte en kontaktperson utidigt, man må vente indtil menighedsrådets årlige konstitution.

Her er juraen meget klar, men med mange andre af de dilemmaer, der tages op i løbet af uddannelsen er svarene ikke altid entydige.

Hvordan er man eksempelvis en god leder på distancen?

Det emne skal deltagerne blive klogere på efter en kort pause. Der strækkes ben, skænkes mere kaffe fra termokanderne, og deltagerne forsyner sig med små stykker appelsin, en halv banan eller et stykke wienerbrød med mandelsplitter og rigeligt remonce. En enkelt må have sandalerne af, og andre går ud og trækker lidt luft foran kirken. 

Foto: Iben Gad

En lille gruppe finder vej ind i kirkerummet, hvor stedets kirketjener, Jens Andersen, viser det ganske specielle kirkerum frem, der er udsmykket af billedhuggeren Svend Wiig Hansen. En totaludsmykning af aluminium, glas og malede flader. Jens Andersen tænder lysene og fortæller om kirkens renovering tilbage i 1970’erne.

Og det er ikke tilfældigt, at uddannelsen finder sted i en kirke fremfor på et konferencecenter, forklarer Lisa Junge Jensen.

”Det giver en fin ramme om indholdet. Også er det med til at holde prisen nede, da deltagerne, hvis de er medlemmer af landsforeningen, kun skal betale for forplejning.”

Det er en meget omfangsrig opgave

Bent Jansen er næstformand i menighedsrådet i Kastrup Kirke og er begejstret over, at Landsforeningen af Menighedsråd udbyder denne uddannelse. Han er med, fordi kontaktpersonen i rådet ikke har haft tid til at deltage og fordi, man gerne ville have en med fra rådet i stedet.

”Jeg er faktisk lidt chokeret over omfanget af den opgave, som kontaktpersonen skal udføre. Men jeg har fået meget ud af kurset her og kunne sagtens forstille mig at blive kontaktperson engang, når jeg har fået lidt mere erfaring med arbejdet i et menighedsråd,” siger Bent Jansen, der blev valgt ind i rådet i 2016.


            Bent Jansen, næstformand i menighedsrådet i Kastrup Kirke, i samtale med en af sine medkursister.
Bent Jansen, næstformand i menighedsrådet i Kastrup Kirke, i samtale med en af sine medkursister. Foto: Iben Gad

Pausen er ved at være forbi, lokalet summer af samtaler.

Og sådan skal det faktisk helst være, forklarer Lisa Junge Jensen.

”En stor del af kurset handler om at få et nyt netværk, som man kan trække på. Folk kommer fra forskellige sammenhænge og ofte kan de bruge hinanden også efter uddannelsen er afsluttet,” siger hun.

Ledelse på distancen kræver andre teknikker

Lisa Junge Jensen forsøger at skabe ro i konfirmandstuen.

”Man kan godt mærke, at det er tredje modul vi er i gang med, sådan som der snakkes,” siger hun.

Deltagerne griner, og roen indtræffer.

Lisa Junge Jensen læser højt fra et forord til bogen ”Lederskab på distancen” af Anne Birgitte Lindholm. Det er skrevet af erhvervsmand Jens Moberg, der er bestyrelsesformand for Grundfos og PostNord og i mange år var leder i Microsoft, hvor han havde ansvar for 3000 medarbejdere, der arbejdede i samtlige USA’s 52 stater. Han skriver:

”Min erfaring som distanceleder har især lært mig én vigtig ting. Og det er, at det at lede medarbejdere, der fysisk befinder sig et andet sted, hverken kræver anden ledelsesstil eller forskellig ledelsesfilosofi, end den der kan praktiseres under samme tag. Dit mål med din ledelse bør altid være det samme. Men teknikkerne og værktøjerne for at nå dertil, skal justeres, når man leder medarbejdere man ser sjældent, frem for dem man ser hver dag.”

Igen er det et emne, der vækker genklang blandt deltagerne: Det kan være vanskeligt, når man stadig er i arbejde, at være til stede i kirken i dagtimerne. Hvad kan man gøre?

Lisa Junge Jensen anbefaler, at man er tydelig i sin ledelse. At det står klart for medarbejderne, hvorfor man træffer de beslutninger, som man gør i menighedsrådet eller som kontaktperson.

”Hvis man ikke er tydelig, kan der nemt opstå gættelege om, hvorfor man nu har gjort eller sagt noget, når man ikke ses i det daglige,” siger hun.

Kan man melde sig syg på sms?

På et af de mange slides, som deltagerne præsenteres for på et lærred og i en mappe, de alle har fået udleveret ved kursets begyndelse, kan man læse fire punkter, der er vigtige, når man leder på distancen:

  1. Forventningsafstemning
  2. At gøre mål og værdier tydelige
  3. Kommunikation
  4. Tillid og relationer


Der er mange ting, det er væsentligt at drøfte hjemme i menighedsrådet om dette emne, fortæller Lisa Junge Jensen: Ved medarbejderne eksempelvis, hvornår de er en succes? Og er det i orden at melde sig syg over en sms?

Også lyder der også en advarsel: Man bør ikke kun bruge kræfter på at skabe struktur og målsætninger, man skal have et tilsvarende fokus på at skabe tillid og pleje relationer.

Det vækker genklang blandt deltagerne, der bliver bedt om at fortælle deres gode historier om at lede på distancen.

”Jeg har gode erfaringer med at være meget tydelig overfor medarbejderne. Om hvem jeg er, og hvordan jeg arbejder,” siger kontaktperson i Taksigelseskirken på Østerbro i København, Melissa Sourial.

Netværk og viden, der kan gives videre

Der er mange af deltagerne, der ikke bare kommer fra Sjælland, men også helt fra Fyn og Bornholm, der gerne vil bidrage, men efter en tid må den ivrige samtale vige for kyllingefileter, ris og karrysauce, som køres ind på rulleborde.

Der øses op, der snakkes, der grines og udbygges netværk. 

Mens kontaktperson i Skelgårdskirken på Amager i Købehavn, Judy Greve, venter på at komme til ved buffeten, fortæller hun, at hun deltager i uddannelsen for at sikre sig, at hun ved alt det, som hun bør vide.

”Jeg har i mange år arbejdet med personaleledelse i det, som i dag hedder Nordea. Jeg har haft en mellemlederfunktion. Det må jeg sige, er et godt fundament for mit virke som kontaktperson,” siger hun.

Hun er særligt glad for, at deltagerne får en værktøjskasse med hjem i form af en kursusmappe.

"I de 28 år kirken har eksisteret, har der været 25 kontaktpersoner. Så det er vigtigt at kunne give viden videre fra den ene til den anden," mener hun 

Sognepræst ved Sct. Lukas Kirke på Østerbro i København, Bettina Christiansen Tranberg, har været kontaktperson i et år. Hun meldte sig til uddannelsen, fordi hun hurtigt fandt ud af, at hun havde påtaget sig en omfattende opgave.


            Sognepræst Bettina Christiansen Tranberg vil gerne blive klogere på arbejdstidsplanlægning i sit daglige virke som kontaktperson i Sct. Lukas Kirke.
Sognepræst Bettina Christiansen Tranberg vil gerne blive klogere på arbejdstidsplanlægning i sit daglige virke som kontaktperson i Sct. Lukas Kirke. Foto: Iben Gad

”Men det giver enormt god mening at være kontaktperson, når man er præst. Det troede jeg egentlig ikke, men jeg har erfaret, at det er enormt gavnligt, at jeg er til stede i dagligdagen. Mange ting kan afklares hurtigere, og jeg har et overblik over og en viden om, hvad der foregår,” fortæller hun.  

Ofte, fortæller hun, var hun alligevel den, der stillede sig til rådighed for medarbejderne med et lyttende øre.

”Nu kan jeg mere aktivt arbejde for at gøre kirken til en god arbejdsplads. Da jeg ikke bare kan lytte, men også handle,” siger hun.

Så det at lede på distancen er ikke en af Bettina Christiansen Tranbergs daglige udfordringer. Til gengæld ser hun frem til, at der efter aftensmaden skal undervises i arbejdstidsplanlægning.

Pingvinstænger og arbejdstidsplanlægning

Et emne, som juridisk konsulent Tina Louring tager fat på, da klokken nærmer sig 19.30. Om det er deltagernes engagement eller pingvinstængerne og den fyldte chokolade fra Carletti, der gør udslaget, er ikke til at sige. Men alle deltagerne er ivrige efter at forså de mange regler, der gælder på området: Er det kun deltidsansatte, man skal aftale rammetid med? Hvornår skal planlagte arbejdsopgaver som babysalmesang, sogneeftermiddage og plejehjemsgudstjenester senest varsles overfor den ansatte? Og hvad er forskellen på faste og løse fridage?

Aftenen slutter med en quiz. Har deltagerne nu forstået det med arbejdstidsplanlægning?

Underviserne er ret imponerede over deltagerne.

”Folk bruger deres fritid på at dygtiggøre sig. Nogle tager en fridag, for at kunne være med her, og nogle kommer langvejs fra. På alle de hold, vi har kørt, er deltagerne enormt engagerede og spørgelystne,” siger Lisa Junge Jensen.