Laveste ansøgertal til teologi i fem år ærgrer uddannelsesledere

Markant fald i antal ansøgere til teologistudiet ærgrer uddannelsesledere. Årsagen kan være folkekirkens arbejdsmiljødebat, men kan også skyldes faldende ungdomsårgange og besparelser på uddannelse, lyder vurderingerne

På bare to år er lysten til at læse teologi dermed faldet med 33 procent. I 2020 var ansøgertallet 276, og i 2021 var det 236. Samtidig er tallet det laveste i fem år. Foto: Jens Welding Øllgaard/Kristeligt Dagblad

Kun 184 har i år teologistudiet på enten Aarhus eller Københavns Universitet som deres førstevalg, når de skal starte på en videregående uddannelse efter sommerferien. Det viser årets ansøgertal til landets videregående uddannelser, som blev offentliggjort af Uddannelses- og Forskningsministeriet tirsdag.

På bare to år er lysten til at læse teologi dermed faldet med 33 procent. I 2020 var ansøgertallet 276, og i 2021 var det 236. Samtidig er tallet det laveste i fem år.

Udviklingen vækker undren hos Ulla Morre Bidstrup. Hun er, som uddannelsesleder ved Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter, ansvarlig for Pastoralseminaret, det obligatoriske præsteuddannelseskursus for nyuddannede teologer.

"Det er ærgerligt, og undrer mig, da der er stor jobsikkerhed på grund af præstemanglen. En forklaring kan være, at lønniveauet for præster ikke er fulgt med sammenlignelige typer af beskæftigelse, der også kræver en lang videregående uddannelse. Det kan spille ind på de unges uddannelsesvalg her i en krisetid, der i stedet vælger uddannelser med udsigt til højere lønninger," siger hun.

Afspejler uddannelsespolitisk retning

Dekan for Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet Carsten Selch Jensen er ikke overrasket over tallene.

"Det er ikke noget, der skaber panik hos mig. Kvote 2-tallet tidligere på året var også lavere i forhold til sidste år og indikerede således et færre antal ansøgere i kvote 1. Det er således for os en forventet udvikling," siger han.

Han mener, at tallene afspejler den uddannelsespolitiske dimensionering, som den nye regionaliseringsaftale har medført. I korte træk betyder aftalen, der er vedtaget af et stort flertal af Folketingets partier i 2021, at uddannelser med høj dimittendledighed skal skære på studiepladserne over en årrække.

"Regionaliseringsprocessen gælder også for de teologiske uddannelser, så vi ser under alle omstændigheder frem mod færre optagne, nye studerende i de kommende år – og det på trods af en stor efterspørgsel på vores kandidater blandt vores hovedaftager, som jo er folkekirken."

At ansøgertallet er lavere end de to foregående år ærgrer Kirstine Helboe Johansen, der er afdelingsleder for teologi ved Aarhus Universitet. 

"Det er ærgerligt med de lave tal. Det er muligt, at debatten om arbejdsmiljødebatten spiller ind. Men samtidig kan vi se, at der er stor efterspørgsel fra folk midt i livet på at læse teologi med henblik på at blive præst. 1a-ordningens fortsatte popularitet viser dette," siger hun.

Arbejdsmiljødebat spøger

Carsten Selch Jensen siger, at antallet af studiepladser falder, fordi teologi formelt set bliver vurderet på samme måde som humanistiske uddannelser.

"For eksempel når det gælder dimittendledighed og så videre, og her kan vi i dimensioneringstallene blive ramt af, at det bare tager længere tid for en teologisk kandidat at få sit første job. Blandt andet fordi der er så lange ansættelsesprocesser i folkekirken – noget fakultetet jo ikke har nogen indflydelse på, men altså får betydning for, hvor mange nye studerende vi må optage på et studie, hvor der i øvrigt er mangel på færdige kandidater."

Det kan heller ikke afvises, at ansøgertallene til teologistudiet i nogen grad afspejler, hvordan folkekirken bliver beskrevet som arbejdsplads. Især det seneste års tid har afsløringer om folkekirkens dårlige arbejdsmiljø fået debatten til at rase i medierne.

”Det får de unge mennesker til at overveje, hvordan deres arbejdsliv skal forme sig. Konkrete debatter om arbejdsmiljø vil kunne påvirke ansøgertallene over tid, selvom det ikke lader sig aflæse fra år til år, da mange andre faktorer spiller ind, når nye studerende skal beslutte sig for deres studievalg,” siger Carsten Selch Jensen.

Teologi og kristendom fylder for folk

Ulla Morre Bidstrup peger på det ironiske i, at nedgangen i antal ansøgere og den kritiske arbejdsmiljødebat tilsyneladende ikke har dæmpet offentlighedens behov for teologiske svar på livets store spørgsmål.

"Det er rigtigt, at præstefaget ikke har fået den bedste omtale. Ikke desto mindre nyder teologi og kristendom stadig større bevågenhed i offentligheden. Man kan finde masser af eksempler på, at kristendom er en stor del af den offentlige debat i dag. Tag bare statsministerens egen podcast, hvor hun inviterer en sognepræst ind som gæst," siger hun.

Derfor mener hun, der hører med til billedet af de studerendes uddannelsesvalg, at nogle vælger faget ikke med henblik på at blive præster, men for at blive klogere på teologien i sig selv og eventuelt for at forske videre.

"Mange unge mennesker læser teologi på grund af en interesse for faget, og ikke fordi de har præstefaget for øjet. Men teologi er, som andre små universitetsfag, på vej til at blive mindre og mindre på grund af besparelser, hvilket det mindsker det faglige udbud og kvalitet og dermed lysten til at vælge et sådant studie," siger Ulla Morre Bidstrup.

Frafald hører med til billedet

Med til det samlede billede af ansøgertallene hører dog også, hvor mange studerende, der faktisk gennemfører teologiuddannelsen.

Det er en vigtig pointe, mener Carsten Selch Jensen, fordi der selv i år med høje ansøgertal ikke er nogen garanti for, at det også betyder et højere antal kandidater til de ledige præstejobs rundt om i landet.

"Fakultetet er i stigende grad optagede af at undgå frafald – et tal, der på teologiuddannelserne ofte er meget højt, og som der også er politisk bevågenhed omkring. Det har betydet en løbende og målrettet kommunikationsindsats i samarbejde med blandt andet folkekirken de seneste år."

"Vi er blevet bedre til at optage dem, der virkelig brænder for studiet og har en realistisk forståelse af de faglige krav. Vi forventningsafstemmer med de kommende studerende. Men studiet har også et naturligt indbygget frafald, tror jeg, fordi det er så specielt et jobmarked man uddanner sig til," siger Carsten Selch Jensen.

I lyset af samfundsudviklingen

Endelig er der en helt anden og mere banal forklaring på det faldende antal ansøgere til teologistudiet. Der er samlet set færre studerende på grund af faldende ungdomsårgange. Det forklarer professor i teologi ved Aarhus Universitet Peter Lodberg.

"Set i lyset af den det strukturelle udvikling, er jeg ikke overrasket. Det er rigtigt, at der aldrig har været større interesse for teologi og præsteembedet end nu, men samfundet er underlagt nogle strukturelle konjunkturer. Men man har kunne forudse dette i en periode, fordi der er faldende ungdomsårgange og stadigt flere ældre," siger han.

Det lægger også et ekstra pres på kirken.

"Det er ofte er ældre mennesker, der deltager i kirkens aktiviteter, hvilket også er en slags velfærdsydelse. På den måde er teologistudiet en del af problemet med faldende antal ansøgere til de såkaldte velfærdsuddannelser, som sygeplejersker og pædagoger."  

Og som det sidste kan en forklaring være, at mange unge efter to års periodevise coronanedlukninger, nu tager det sabbatår, de måske har udskudt et år eller to efter gymnasiet. 

"Der er rigtig mange unge, der efter corona udnytter situationen til at tage et sabbatår for at rejse ud i verden. Jeg kan forestille mig, at de vil noget andet nu end at fortsætte i det strukturerede og planlagte uddannelsessystem," siger Peter Lodberg.