Mandagsnyhedsbrevet

Læs eller genlæs: Kun få af bispekandidaternes synspunkter kan bestå ikke-testen

I øjeblikket er der fire kandidater til de kommende bispevalg – tre i Aalborg og en i Roskilde - men af valgprogrammerne kan det være svært at se, hvad der er forskellen på kandidaternes teologi og kirkesyn. Øverst Thomas Reinholdt Rasmussen og Hanne Dahl, nederst Annette Brounsbjerg Bennedsgaard og Rasmus Nøjgaard. Foto: Maria Bjørn, pressefotos

MANDAGSNYHEDSBREVET: De håbefulde bispekandidater erklærer deres gode intentioner i så tilpas vage vendinger, at det er vanskeligt at være uenig. Opgaven i valgkampen bliver at gøre de teologiske forskelle tydelige, skriver Kirke.dk’s redaktør

Da sognepræst Rasmus Nøjgaard forleden annoncerede sit kandidatur til bispestolen i Roskilde næste år, fik jeg en sms fra en præst med fødderne solidt plantet på den kirkelige højrefløj:

“Sensation: En bispekandidat, som ikke i første sætning kalder sig grundtvigsk,” skrev han – og tilføjede: “Måske fordi han er det..?”

Allerede dagen efter kunne sensationen dog aflyses, da Nøjgaard i et interview i Kristeligt Dagblad erklærede, at han “ligger solidt på den grundtvigske midtbane”.

Det er et vilkår ved en valgform, hvor biskopper vælges af flertallet i de enkelte stifter, at kandidater fra fløjene ikke har nogen chancer for at blive valgt – og derfor også sjældent bliver opstillet. Bispekandidater skal befinde sig indenfor et folkekirkeligt normalspektrum, der ofte bliver beskrevet med fodboldmetaforen “den grundtvigske midtbane” (betegnelsen er vistnok opfundet af en tidligere grundtvigsk akademileder, der i dag er biskop).

Men når midtbanen er blevet så bred, at fløjspillerne er skubbet ud på tilskuerrækkerne og må nøjes med at følge kampen med tilråb, bliver det også let for bispekandidaterne at spille fedtspil – for nu at presse fodboldmetaforen til det yderste.

Småt med konkrete bud på løsninger

I øjeblikket er der fire biskopper in spe ude på grønsværen – tre i Aalborg og en i Roskilde. Men jeg har endnu til gode at se et bispevalgprogram med et synspunkt, der får mig til at tænke, at det var ligegodt overraskende, modigt eller kontroversielt.

Bispevalgsprogrammer og -interview har de senere år fået karakter af et litani, hvor kandidaten gennemgår folkekirkens problemliste og erklærer sine gode intentioner om at ville løse hvert og et af dem:

Præstemangel, land og by, arbejdsmiljø, ledelse, bureaukrati og dåbsprocent (det sidste punkt fylder indtil videre ikke meget i Aalborg-valgkampen, vel nok fordi stiftet har en af landets højeste dåbsprocenter). Dertil lidt peptalk om den lokale forankring, samarbejdet med andre institutioner og kirkens relevans for det moderne menneske. Og endelig skal kirkefædrene nævnes: Paulus, Luther og Grundtvig, og måske Løgstrup, hvis det går vildt for sig.

Konkrete bud på, hvordan problemerne skal løses, får man derimod sjældent. De håbefulde bispekandidater vil tænke med, give plads til samtale og dialog, skabe rum for inspiration og sikre synlighed og gennemsigtighed. Udfordringerne skal tydeligvis løses i plenum, ikke fra stiftskontoret, og det er naturligvis både sympatisk og i god overensstemmelse med de faktiske forhold i folkekirkeindustrien.

Men det betyder også, at kandidaternes synspunkter har meget svært ved at bestå ikke-testen: For hvem synes ikke, at evangeliets forkyndelse skal have de bedste rammer? Hvem mener ikke, at der skal være et godt arbejdsmiljø i kirken? Hvem synes ikke, at administrativt bøvl i sognene bør undgås? Og hvem er ikke inspireret af Paulus, Luther og Grundtvig?

Djævelen ligger i detaljen

Den forsigtige, afventende spillestil gør det svært at se, hvad der i grunden er forskellen på de forskellige kandidaters teologi og kirkesyn. Men djævelen ligger i detaljen, også når vi taler om bispevalgsprogrammer. Der er, som flere af kandidaterne udtrykker det, teologi i administrationen, og det er sandt. Det folkekirkeligt trænede øje vil derfor ved nærlæsning ane teologiske sprækker og forskelle i den måde, kandidaterne taler om organisationen:

Signalerer Hanne Dahl, at der bør være vide rammer for gudstjenesten? Betoner Thomas Reinholdt Rasmussen en vis konservatisme i synet på kirke- og gudstjenesteordning? Og nynner Annette Brounbjerg Bennedsgaard med på tidens populære samskabelsesmelodi?

Set fra yderfløjene er der højst tale om nuanceforskelle, men opgaven i valgkampen i Aalborg – og den kommende i Roskilde – må ikke desto mindre være at få forskellene til at træde tydeligt frem, så valgets udfald bliver teologisk funderet. Det er ikke kun kandidaternes opgave, men også et ansvar, der påhviler de stemmeberettigede og pressen.

Læs bispekandidaternes interviews med Kirke.dk samt deres programmer:

Thomas Reinholdt Rasmussen (Aalborg) - program
Hanne Dahl (Aalborg) - program
Annette Brounbjerg Bennedsgaard (Aalborg) - program
Rasmus Nøjgaard (Roskilde) - program