Uddannelse

Kritik: Nyt cirkulære giver kirkefunktionærer dårligere uddannelse

Fremover skal alle kirkefunktionærer på fem ugers obligatorisk uddannelse. Men det er ikke nok til at ruste medarbejderne til arbejdet med eksempelvis babysalmesang og undervisning af minikonfirmander. Det mener både formanden for Ækvivaleringsudvalget og kirke- og kulturmedarbejdernes fagforening. Arkivfoto. Foto: Else Hviid

Nyt cirkulære om fem ugers obligatorisk uddannelse af kirke- og kulturmedarbejdere hilses velkommen af Landsforeningen af Menighedsråd, men fagforening og udvalg frygter, at nye medarbejdere ikke klædes ordentligt på til den folkekirkelige opgave

Er fem uger nok til at lære om babysalmesang, spaghettigudstjenester og undervisning af minikonfirmander?

Et nyt cirkulære om obligatorisk uddannelseskrav til kirkefunktionærer med kerneopgave som kirke- og kulturmedarbejder er trådt i kraft – og i samme ombæring er kravet om ækvivalering bortfaldet. Nyansatte skal fremover gennemgå fem ugers obligatorisk uddannelse, som skal give dem den nødvendige viden om kirke og kristendom for at kunne arbejde i den danske folkekirke.

Kravet om ækvivalering frafalder

Landsforeningen af Menighedsråd har længe ønsket af komme af med ækvivaleringskravet. Indtil nu har menighedsrådene som led i ansættelsesprocessen måttet sende mulige kandidater forbi Ækvivaleringsudvalget. Her er det blevet vurderet, om de enkelte kandidater er direkte kvalificerede til stillingen, eller om de skal på et halvt års efteruddannelse.

Landsforeningen skriver på sin hjemmeside, at ”kravet om ækvivalering har givet store udfordringer for menighedsrådene, som blandt andet har skullet undvære medarbejdere i længere perioder på grund af lange efteruddannelsesforløb.”

Men det har ikke hold i virkeligheden, mener formand for Ækvivaleringsudvalget Leise Christensen. Hun forklarer, at hensigten med ækvivaleringskravet var, at menighedsrådene inden ansættelse skulle sende de indkaldte kandidater til ækvivalering. 

"Menighedsrådene skulle sende ansøgerne til ækvivalering inden, for så kunne man vælge den bedst egnede til stillingen. Men i realiteten skete det først efter, og så opstod problemet", siger Leise Christensen. 

Det kan Landsforeningens næstformand, Inge Kjær Andersen, dog ikke genkendende. Hun beskriver, at udfordringen for menighedsrådene har været, at de har valgt en kandidat med et uddannelsesniveau, som passede til den pågældende stilling, hvorefter den nyansatte har skullet gennemføre et efteruddannelsesforløb i diakoni og sjælesorg, uanset om disse områder var en del af stillingsindholdet eller ej. 

"Menighedsrådene havde efter vores opfattelse som arbejdsgiver ikke mulighed for at ansætte den "rigtige" person, når der blev lagt vægt på en række generelle kompetencer, som ikke var nødvendige for den konkrete stilling", siger hun. 

Bekymring om uddannelsesniveau

Cirkulæret vækker bekymring i forhold til kommende kirke- og kulturmedarbejderes kompetencer. Fagforeningen Kirkekultur.nu indvender i et høringssvar, at det ”kan undre, at der ikke stilles krav til den kirke- og kulturmedarbejder, der skal forkynde og undervise f.eks. 7 timer om ugen”.  Den bekymring deler Leise Christensen.

”Det handler om, at kirke-kulturmedarbejderne udøver noget af det allerfineste arbejde i folkekirken, nemlig diakoni og undervisning, og det kræver nogle helt særlige kundskaber”

Leise Christensen, formand for Ækvivaleringsudvalget

”Det handler om, at kirke- og kulturmedarbejderne udøver noget af det allerfineste arbejde i folkekirken, nemlig diakoni og undervisning, og det kræver nogle helt særlige kundskaber,” siger hun.

At alle nyansatte får en obligatorisk grunduddannelse, ser Landsforeningen positivt på. Inge Kjær Andersen fremhæver, at det enkelte menighedsråd herefter kan vurdere, om der er behov for mere efteruddannelse inden for det felt, medarbejderen arbejder med. 

"Udfordringen har jo netop være, at mange blev uddannet inden for områder, de slet ikke skulle beskæftige sig med", forklarer hun. 

Leise Christensen understreger, at hun ikke er afvisende overfor cirkulæret, som kun lige er trådt i kraft. Hun kan derfor ikke sige, om det kommer til at fungere eller ej.

Hun er dog bekymret for det, hun kalder et ”beskedent uddannelseskrav” på fem ugers undervisning. Det tidligere efteruddannelsesforløb var på 30 ECTS-point, hvilket svarer til et halvt års uddannelse. 

Det "beskedne uddannelseskrav" ærgrer også kirke- og kulturmedarbejdernes fagforening. Formand Esther Jensen skriver således i et debatindlæg på Kirke.dk i dag:

"Glædeligt, at der stilles obligatoriske uddannelseskrav til kirke- og kulturmedarbejdere. Sørgeligt, at man ikke sætter barren højere."

Artiklen er opdateret 21. november 2019 for at præcisere, at cirkulæret alene vedrører kirkefunktionærer med kerneopgave som kirke- og kulturmedarbejder.

Fagforeningsformand: Sørgeligt, at den faglige barre sænkes for kirke- og kulturmedarbejdere
Uddannelse

Fagforeningsformand: Sørgeligt, at den faglige barre sænkes for kirke- og kulturmedarbejdere

DEBAT: Nyt uddannelsescirkulære reducerer kirke- og kulturmedarbejderenes obligatoriske uddannelse til fem uger. De nye faglige krav klæder ikke de kommende medarbejdere på til opgaven, mener Esther Jensen, formand for fagforeningen Kirkekultur.nu