Gennem mit mangeårige arbejde med Afrika og mennesker dér, er der én forskel, som er blevet tydelig for mig: Nemlig forholdet til religion.
I Danmark er vi blufærdige om netop det emne, fordi det anses som privat, og få er komfortable med det. Vi vil hellere tale om politik.
I Afrika er det omvendt. Politik taler de nødigt om – formodentlig fordi det i mange lande kan have alvorlige konsekvenser at bekende sig til en politisk opposition. Men religion! Religion betyder alt for afrikanere, og de taler glad og gerne længe om tro, Gud og kirkeliv.
Siden jeg satte mine ben i Afrika første gang, har jeg aldrig været i tvivl om, at jeg skulle bruge mit liv på at bekæmpe verdens fattigdom. Råbe op om uretfærdigheden i verden – være en stemme for dem, som ikke selv kan råbe op. Kald det et kald, selvom ’et kald’ kan være en ordentlig mundfuld for de fleste. Vi kan også kalde det en livsopgave.
Jeg tror, at mange organisationer er bange for at skræmme folk væk, hvis de vifter for meget med deres kristne værdisæt. Jeg mener, at mennesker opfatter det præcis modsat: At troværdighed og tydelighed omkring værdier skaber ægte og attraktive organisationer.
Når andre kan mærke, at vi har hjertet med, får det betydning. Engagement smitter. Hvis vi tør være mere åbne om de store følelser – om kaldet, om passionen for verdensforandringen – så vil mennesker følge med. På den måde bliver vi troværdige og ægte, når vi tydeligt taler om de værdier, der driver os.
Som kirker og kirkelige organisationer bør vi være tydelige i vores værdikommunikation.
I ADRA Danmark har vi arbejdet meget med netop værdier i vores kommunikationsarbejde. Vi vil være tydelige omkring det værdimæssige fundament, vi står på, og vi vil ikke være bange for at fortælle, hvad der driver vores arbejde med at bekæmpe fattigdom og nød. Det er netop, fordi Gud ikke ønsker en verden, hvor mennesker lever i ekstrem fattigdom. Fordi kristendommen forpligter os overfor vores næste – vi kan og må ikke lukke øjnene.
Den kirkelige verden i Danmark er ikke altid de store armbevægelsers land. Mange synes at følge devisen: ”Den, der lever stille, lever godt.” Hvilket egentlig er paradoksalt, når kirkerne forhåbentlig samtidig synes, at de har verdens bedste budskab. Tænk, om vi turde stå mere oppe på ølkassen! Med det mener jeg ikke nødvendigvis i religiøs mission, men som bærere af ønsket om retfærdighed og værdighed for alle mennesker.
Vi er gode til at planlægge, organisere og udføre. En hurtig rundtur på kirkelige organisationers hjemmesider viser, at netop det fylder forsiderne. Men vi bør ikke kun fortælle om organisering eller aktiviteterne i vores huse.
Vi skal turde fortælle, hvorfor, vi ønsker den forandring og det engagement og de værdier, der driver os fremad. At en organisation laver aktiviteter, som skaber fællesskaber for ensomme, netop fordi vi elsker vores næste, for at give et tænkt eksempel.
Aktiviteterne får liv og kraft, hvis vi samtidig tør tage de store ord i brug. For mit vedkommende gælder det: ”Som kristen vil jeg ikke finde mig i en verden, hvor mennesker lever i fattigdom. Det kan jeg ikke acceptere, og derfor er jeg nødt til at bidrage til at ændre på det.”
Vi bør med andre ord altid kunne svare på spørgsmål som ”hvad er min organisation sat i verden for?”, ”hvorfor vil vi forandringen?” eller ”hvad tror vi på?” Måske bliver vi valgt fra af nogen, men valgt til af andre. Værdier er valg.
Så kom op på ølkassen og råb op om troen på en verden med næstekærlighed, håb og menneskelig værdighed.
Signe Lund Christensen er kommunikationschef i ADRA Danmark