Kom til digitalt læsermøde om det gode menighedsrådsarbejde

Både nye og erfarne menighedsrådsmedlemmer inviteres til at deltage, når Kristeligt Dagblad og Kirke.dk mandag den 23. november holder digitalt læsermøde

Få inspiration til et frugtbart og konstruktivt samarbejde i menighedsrådet, når Kristeligt Dagblad og Kirke.dk holder digitalt læsermøde. Tidligere kirkeminister Mette Bock, menighedsrådsformand og konsulent Bent Engelbrecht, sognepræst Mette Marbæk Johansen sidder i panelet, mens Kirke.dk's redaktør Kåre Gade er mødeleder.
Få inspiration til et frugtbart og konstruktivt samarbejde i menighedsrådet, når Kristeligt Dagblad og Kirke.dk holder digitalt læsermøde. Tidligere kirkeminister Mette Bock, menighedsrådsformand og konsulent Bent Engelbrecht, sognepræst Mette Marbæk Johansen sidder i panelet, mens Kirke.dk's redaktør Kåre Gade er mødeleder. Foto: Iben Gad, pressefoto, privatfoto

Hvordan er man en god leder for kirkens ansatte? Hvordan fremmer man ”menighedens liv og vækst”? Og hvordan sørger man for, at det bliver sjovt at være til menighedsrådsmøde?

Er du et af de mange tusinde menighedsrådsmedlemmer, der tiltræder den 1. søndag i advent? Så får du her muligheden for at få inspiration til det arbejde, der venter dig de kommende år.

Under titlen "Kom godt fra start i det nye menighedsråd" inviteres du til et digitalt læsermøde med et panel af vidende kirkefolk, der giver råd, fortæller og guider til det gode og konstruktive menighedsrådsarbejde.

I panelet:

  • Tidligere kirkeminister Mette Bock
  • Menighedsrådsformand og konsulent Bent Engelbrecht
  • Sognepræst Mette Marbæk Johansen


Kirke.dk's redaktør Kåre Gade er mødeleder.

Det digitale møde varer en time og kan følges fra kontoret eller hjemme fra stuen. Undervejs bliver der mulighed for at stille spørgsmål til panelet.