Kirketjenerforening om nye retningslinjer: Det er ikke "rettidig omhu"

Kirketjenere har efterlyst klarere regler, der kan frigøre dem fra at gøre rent og stille op til dåb og vielser. Opdaterede retningslinjer stiller ikke Kirketjenerforening tilfreds

“Det er ikke at vise rettidigt omhu, når det i praksis stadig er mere eller mindre op til præsten at afgøre, hvilket personale, der skal være til stede, og om man kan have større forsamlinger,” siger Helene Devantié, næstformand i Danmarks Kirketjenerforening.
“Det er ikke at vise rettidigt omhu, når det i praksis stadig er mere eller mindre op til præsten at afgøre, hvilket personale, der skal være til stede, og om man kan have større forsamlinger,” siger Helene Devantié, næstformand i Danmarks Kirketjenerforening. Foto: Adam Garff

Kirketjenere er fortsat utilfredse med retningslinjerne for deres arbejde under coronakrisen. På trods af en opdatering fra biskopper og Kirkeministeriet, udsendt mandag 16. marts

De opdaterede regler præciserer blandt andet, at kirkerne som udgangspunkt skal holdes lukkede.

Denne artikel er en del af dette tema:
Corona
Corona

Kirkelige handlinger som dåb, vielser eller bisættelser, der ikke kan udsættes eller foretages i private hjem, skal foretages i kirken med et minimum af personale - “det vil sige præst, organist og kirketjener,” som der står i vejledningen. 

Hvor det i den første vejledning lød, at op til 100 kunne deltage, hedder det nu "et skønnet antal, der omfatter nærmeste pårørende og så få som muligt."

Samtidig står der, at man ikke kan sætte folkekirkens personale til at udføre “almindelige vedligeholdelses-, tilsyns- eller administrationsopgaver, som ikke kan udføres hjemmefra.”

Kirketjenerforening: Formuleringer er fortsat for vage

Opdateringen af reglerne kommer, efter både Dansk Organist og Kantorsamfund (DOKS) og Danmarks Kirketjenerforening har rettet henvendelse til henholdsvis landets biskopper og til Kirkeministeriet for at efterlyse klarere regler. 

De hidtidige regler har været for åbne for fortolkning, mener de. Flere organister har problematiseret, at de overhovedet skal være til stede ved kirkelige handlinger, og kirketjenere har været oprørte over, at de fortsat er blevet sat til daglige gøremål som rengøring og vedligeholdelse i kirkerne.

Kirketjenernes fagforening mener fortsat, at den opdaterede udgave er for uklar.

“Jeg synes stadig, formuleringerne er vage i forhold til de kirkelige handlinger. Det er ikke at vise rettidigt omhu, når det i praksis stadig er mere eller mindre op til præsten at afgøre, hvilket personale, der skal være til stede, og om man kan have større forsamlinger,” siger Helene Devantié, næstformand i Danmarks Kirketjenerforening.

"Kattelem" om rengøring af toiletter

Hun henviser til, at hun kender til en kirke, hvor man fortsat planlægger at afholde konfirmanddåb - og at der burde være regler om, at netop den slags, ikke-kritiske handlinger skal udsættes.  

“De (biskopperne, red.) præciserer noget, og så lader de fortsat en kattelem stå åben bagefter,” siger hun og henviser også til en formulering om toiletterne på kirkegården:

“Hvis toiletter på kirkegården holdes åbne, skal de rengøres,” står der i skrivelsen.

“Jamen, så skriv da i stedet, at toiletterne på kirkegården skal holdes helt lukket,” siger Helene Devantié.

Kirkeminister skriver facebookopslag om folkekirken

Kirke.dk har rettet henvendelse til Kirkeministeriet for at få en kommentar fra kirkeministeren, men det har indtil videre ikke været muligt. 

“Jeg er sikker på, at både præster, menighedsråd og mennesker, som har brug for de nødvendige kirkelige handlinger, vil have forståelse for, at det vil være med en meget reduceret bemanding i kirken,” skriver Joy Morgensen (S) i et opslag om opdateringen af retningslinjerne på Facebook.

Landsforening bakker op om retningslinjer

Hos Landsforeningen af Menighedsråd bakker man op om de opdaterede retningslinjer, men formand Søren Abildgaard anerkender, at der kan opstå udfordringer, når det både er præsten og menighedsrådet, der skal tolke reglerne lokalt.
 
“På den ene side er det præsten, der har ansvar for de kirkelige handlinger. På den anden side er det menighedsrådet, der har pligt til at stille en kirkelig bemanding til rådighed. Men lige nu er det vores anbefaling, at man udøver ledelsesret ud fra de anbefalinger, der er kommet fra landets biskopper og fra Kirkeministeriet.”