Kirkeministeriet laver regnefejl på 30 millioner kroner i pengepulje

Biskopper vil overveje nye ansøgninger til omprioriteringspuljen på baggrund af regnefejl i Kirkeministeriet. Ansøgerne kan søge om en ændret bevilling næste år, siger ministeriets økonomichef

Regnefejl: Korsangere ved åbningen af Himmelske Dage i Herning i 2019. Et sekretariat, der kan overdrage erfaringer med Himmelske Dage, er blandt de projekter, som har fået afslag på støtte. Biskop håber, at Kirkeministeriets regnefejl kan føre til en revurdering.
Regnefejl: Korsangere ved åbningen af Himmelske Dage i Herning i 2019. Et sekretariat, der kan overdrage erfaringer med Himmelske Dage, er blandt de projekter, som har fået afslag på støtte. Biskop håber, at Kirkeministeriets regnefejl kan føre til en revurdering. Foto: Kåre Gade

En beslutning om at fordele fælles midler i folkekirken er taget på trods af en regnefejl på 30 millioner kroner.

Det viser et dokument, som Kirke.dk har fået aktindsigt i. I et regneark, der knytter sig til de såkaldte omprioriteringsmidler, har Kirkeministeriet opdaget, at man; “(...) havde medregnet finansiering af udgifter i budgetoverslagsårene flere gange”. 

"I praksis betyder det, at der til fordeling af omprioriteringsmidler i 2021, 2022 og 2023 er et yderligere beløb til rådighed," lyder det i dokumentet.

Fejl skyldes dobbelte udgifter i regneark

Kirkeministeriets økonomichef beklager fejlen. 

"Vi har fået nye medarbejdere på opgaven, og så er vi kommet til at lægge noget dobbelt ind i et regneark. Det kan ske, når du arbejder med regneark - også selv om der ikke er tale om nye medarbejdere," siger Klaus Kerrn-Jespersen.

Omprioriteringspuljen består af de årlige besparelser på to procent i Fællesfonden. Pengene, som spares, forbliver altså i folkekirkens pengekasse, og hvert år fordeles de så tilbage blandt de ansøgere, der har søgt midlerne. 

Men det økonomiske råderum, som ansøgningerne er blevet vurderet ud fra, viser sig nu at være 30 millioner kroner højere over de kommende fire år. Det viser en ny beregning fra Kirkeministeriet.

"Råderummet er med andre ord omtrent 5, 10 og 15 millioner kroner større i henholdsvis 2021, 2022 og 2023 end det råderum, der blev lagt til grund for budgetfølgegruppens indstilling." 

Afslag givet med begrundelse om manglende midler

Det er budgetfølgegruppen under Fællesfonden, der har indstillet de forskellige projekter til bevilling og afslag hos kirkeministeren. Gruppen har i flere tilfælde begrundet sin indstilling til afslag med, at der ikke var penge nok i puljen.

"Budgetfølgegruppen indstiller henset til den samlede bevillingsmæssige situation, at ansøgningen ikke imødekommes," står det for eksempel i forhold til afslaget på ansøgningen om midler til Folkekirke og Religionsmøde. 

Samtlige biskopper har stået bag to af de ansøgninger, der har fået afslag. Udover Folkekirken og Religionsmøde drejer det sig om oprettelsen af et sekretariat, der kan stå for at bibeholde erfaringer med afholdelse af det økumeniske arrangement Himmelske Dage. 

Biskopper håber på ny vurdering

Ansøgningen er sendt fra Viborg Stift, hvor biskop Henrik Stubkjær håber på, at regnefejlen kan føre til en ny vurdering af ansøgningerne.

"Det er menneskeligt at fejle, men det er utrolig ærgerligt netop her, hvor vi er blevet mødt med forklaringen om, at flere af projekterne ikke kunne få støtte, fordi der ikke var flere penge at hente i omprioriteringsmidlerne," siger han. 

"Umiddelbart synes jeg, at det ville være naturligt at gentoptage behandlingen af de givne afslag."

Ministerium afviser ny vurdering af samme ansøgninger

Kirkeministeriets økonomichef afviser dog, at fejlen vil føre til en revurdering af ansøgningerne i deres nuværende form. 

“Vi har taget stilling til, om der var behov for et nyt møde, og det var vores vurdering i Kirkeministeriet, at det var der ikke,” siger Klaus Kerrn-Jespersen.
 
“Vi vurderer, at det (regnefejlen, red.) ikke vil have ændret noget i forhold til vurderingen af ansøgningerne. Det kan der så være andre medlemmer af budgetfølgegruppen, der er uenige i, men beslutningen er taget for 2020. Vi har et møde i følgegruppen, hvor vi drøfter forløbet grundigt.”
 
Flere af ansøgningerne handler om bevillinger, der strækker sig over flere år og derfor også de år, som er påvirket af regnefejlen. Det har vel betydning for vurderingen af de ansøgninger, at det økonomiske grundlag har været behæftet med fejl?
 
“Ja, det kunne ændre noget i forhold til budgetoverslagsårene (2021, 2022 og 2023, red.), der ikke er bindende. Og ansøgerne kan søge om en ændret bevilling for 2021, 2022 og 2023 i forbindelse med budgetprocessen for 2021. Bundlinjen er derfor, at løbet ikke er kørt for dem, der har fået afslag.”
 
Hvad vil du sige til de ansøgere, der eventuelt vil kræve en ny vurdering på baggrund af regnefejlen?
 
“I forhold til ansøgningerne er der jo mulighed for at vende tilbage senere på året med en tillægsbevillings-ansøgning for bevillingsåret 2020. Det er teknikken i det.”

Biskopper overvejer at ansøge om tillægsbevilling

Biskop Peter Fischer-Møller står til at overtage Himmelske Dage i Roskilde Stift i 2022. Han glæder sig over, at der nu viser sig at være flere penge til rådighed i den fælles folkekirkelige pulje. Penge, som han nu vil drøfte muligheden for at søge på ny sammen med de øvrige biskopper.
 
“Jeg glæder mig over, at der viser sig at være flere fælles midler, som kan bruges inden for de rammer, som omprioriteringspuljen arbejder med,” siger han. 
 
Samme glæde giver Henrik Stubkjær udtryk for. Han hæfter sig ved, at der nu viser sig at være midler til rådighed til tillægsbevillinger.
 
"Hvis ministeren har besluttet, at der ikke skal være en ny vurdering af de samme ansøgninger, så glæder jeg mig over, at der så kan søges om en tilllægsbevilling.” 

Klaus Kerrn-Jespersen oplyser, at Kirkeministeriet vil sende de egentlige afgørelser og begrundelser for bevillinger og afslag til de oprindelige ansøgninger fredag 29. november.

De såkaldte “bevillingsbreve” vil indeholde kirkeminister Benny Engelbrechts (S) endelige vurdering af projekterne - en vurdering, der har taget højde for ministeriets regnefejl, oplyser økonomichefen.

Fordeling af omprioriteringsmidler i 2020

Kirkeminister Benny Engelbrecht (S) har i samråd med budgetfølgegruppen bevilget 23 millioner kroner fra de såkaldte omprioriteringsbidrag - to procents besparelser blandt modtagere af midler fra Folkekirkens Fællesfond.

Modtagerne i 2020 er:

Stiftsadministrationerne: 17.200.000 kroner

Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter: 2.500.000 kroner

Aalborg Stift (på vegne af alle biskopper) 'Sjælesorg på nettet': 913.000 kroner

Selskabet for Kirkelig Kunst: 73.588

Det Mellemkirkelige Råd, Folkekirkens Migrantsamarbejde: 1.800.000 kroner

Kirkeministeriet, F2 – drift (folkekirkens journalsystem, red.): 200.000 kroner

Budgetfølgegruppen, som rådgiver ministeren, består af en biskop, en repræsentant for Landsforeningen af Menighedsråd, en repræsentant for Danmarks Provsteforening, en stiftskontorchef samt en repræsentant for Kirkeministeriet

Kilde: Kirkeministeriet