Kirkeminister til samråd: Nedlæggelse af kirkelig pensionskasse er helt naturlig

På et samråd onsdag gjorde kirkeminister Ane Halsboe-Jørgensen det klart, at nedlæggelsen af Pensionskassen af 1950 fortsat er regeringens mål. Særordninger skal følge med tiden, siger kirkeministeren. Samrådet bød på kritik af nedlæggelsen og en frygt for, hvad den vil betyde for fleksibiliteten i kirkelivet

Regeringen holder fast på, at nedlæggelsen af Pensionskassen af 1950 er en normalisering. "Den slags omdannelser er helt naturlige, og særordninger skal også følge tiden. Pensionskassen er kun en af to, der er tilbage af sin slags," sagde Ane Halsboe-Jørgensen på et åbent samråd i Folketingets Kirkeudvalg.
Regeringen holder fast på, at nedlæggelsen af Pensionskassen af 1950 er en normalisering. "Den slags omdannelser er helt naturlige, og særordninger skal også følge tiden. Pensionskassen er kun en af to, der er tilbage af sin slags," sagde Ane Halsboe-Jørgensen på et åbent samråd i Folketingets Kirkeudvalg. Foto: Olafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

En normalisering eller skadende for fleksibiliteten i kirkelivet?

Der er stor uenighed om, hvad en nedlæggelse af Pensionskassen af 1950 vil indebære. Og den uenighed var også tydelig, da kirkeminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) onsdag var indkaldt til samråd om nedlæggelsen af den over 70 år gamle, statslige pensionskasse.

Regeringen har besluttet at nedlægge pensionskassen, som siden 1950 har sikret, at præster og teologer, som bliver ansat i de frie folkekirkelige organisationer, er sikret pensionsanciennitet, hvis de senere får tjenestemandsansættelse i folkekirken.

På samrådet skulle to spørgsmål besvares, der var stillet af repræsentanter for en bred palet af Folketingets partier. De to spørgsmål lød således:

Vil ministeren redegøre for, hvordan parterne på området har været inddraget i forbindelse med nedlukningen af Pensionskassen af 1950?

og 

Vil ministeren, på baggrund af regeringens forslag til finanslov for 2022, redegøre for betydningen af nedlæggelsen af Pensionskassen af 1950 i forhold til de private kirkelige institutioner samt valg- og frimenigheder og i forhold til sammenhængskraften på det kirkelige område?

Spørgsmålene blev stillet af Louise Schack Elholm (V), Mette Hjermind Dencker (DF), Marianne Jelved (RV), Christian Juhl (EL), Birgitte Bergman (KF) og Henrik Dahl (LA).

Kirkeminister: En omdannelse er helt naturlig

Kirkeminister Ane Halsboe-Jørgensen indledte med at gøre det klart, at omdannelsen af pensionskassen ikke var et angreb på bestemte personer eller på sammenhængskraften mellem folkekirken og resten af kirkelivet.

"Vi er alle enige om, at man skal anerkende og respektere de personer, som er medlem af pensionskassen. Men i dag er der langt færre tjenestemandsansatte, end der var, da pensionskassen blev oprettet. En normalisering er baggrunden for at omdanne den til en statslig pensionsordning. Den slags omdannelser er helt naturlige, og særordninger skal også følge tiden. Pensionskassen er kun en af to, der er tilbage af sin slags," sagde Ane Halsboe-Jørgensen.

Frygt for at skade fleksibiliteten

Efter kirkeministerens svar, blev der åbnet op for yderligere spørgsmål, og her gik de fleste på, om omdannelsen ville få store konsekvenser for præster og teologers muligheder for at skifte mellem ansættelser i og uden for folkekirken i løbet af deres arbejdsliv.

Venstres kirkeordfører Louise Schack Elholm udtrykte som den første spørger sin bekymring for dette og tilføjede også lettere ironisk, at hun "tog hatten af for, at regeringen var så målrettet", mens De Konservatives kirkeordfører Birgitte Bergman også satte ord på en bekymring:

"Er der ikke en bekymring for, at det bliver sværere at rekruttere?"

Til alle de spørgsmål svarede kirkeministeren:

"Der skal være gode mulighed for at skifte stilling, og noget af det, som kan være med til at sikre det, er et hvilende medlemskab (af tjenestemandsordningen, red.)."

Den type medlemskab, blev det senere uddybet, kan vare i op til fem år. Men Ane Halsboe-Jørgensen gjorde også dette klart:

"Jeg vil dog ikke forsøge at lade som om, at det her ikke kommer til at påvirke nogen. Man står dog ikke uden pension, hvis man ikke er tjenestemand. Der findes også glimrende pensionsordning for dem, der ikke er det."

Enhedslistens kirkeordfører: "Snydedemokrati"

Et andet kritikpunkt var måden, hvorpå regeringen er nået frem til nedlæggelsen af Pensionskassen af 1950. Omdannelsen er nu på finansloven, selvom medlemmerne af pensionskassen før sommerferien stemte klart nej til en nedlæggelsen af pensionskassen. Det kritiserede særligt Enhedslistens kirkeordfører Christian Juhl:

"Det er specielt at stemme og så ikke at følge det alligevel. Jeg vil kalde det snydedemokrati. For hvorfor skal man stemme, hvis der ikke bliver lyttet?"

Kort efter svarede kirkeministeren på den kommentar:

"Snydedemokrati, det kan man da godt kalde det. Men man har fulgt vedtægterne 100 procent i det her tilfælde. Så kan man være enig i de vedtægter eller ej, men det er ikke snyd."

Christian Juhl havde også tidligere refereret til folketingsmedlemmernes egen pensionsordning, og den sluttede Ane Halsboe-Jørgensen også af med at referere til og bruge som argumentation for omdannelsen:

"Hvis Christian Juhl skifter job, så skifter han også pensionsordning."