Coronavirus

Kirkeminister: En myte, at juleaflysning var en politisk beslutning

Kirkeministeriet blev den 23. december orienteret telefonisk om, at retningslinjerne for gudstjenester ville blive skærpet – kort for dette blev udmeldt på et pressemøde med sundhedsministeren og direktøren for Sundhedsstyrelsen. Det fortalt kirkeminister Joy Mogensen (S) på et åbent samråd torsdag. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Det var ikke regeringen, der aflyste julen – det var corona, sagde kirkeminister Joy Mogensen (S) på et åbent samråd. Hun understregede også, at det var biskopperne, ikke hende, der anbefalede en aflysning af julens gudstjenester

Hverken underskriftsindsamlinger eller de ansattes bekymringer spillede nogen rolle for aflysningen af julens gudstjenester i størstedelen af de danske kirker. Og det var ikke kirkeministerens anbefaling at aflyse gudstjenesterne, men biskoppernes.

De to ting slog kirkeminister Joy Mogensen (S) gentagne gange fast på et åbent samråd i Folketingets Kirkeudvalg torsdag eftermiddag.

Mette Hjermind Dencker, kirkeordfører for Dansk Folkeparti, havde bedt om samrådet og ønskede at vide, hvad der skete i dagene op til lillejuleaften 2020, da nye coronarestriktioner fik biskopperne til at anbefale at aflyse julegudstjenesterne.

Minister: Virussen var ligeglad

Kirkeminister Joy Mogensen forklarede, at hun bad sundhedsmyndighederne om at “dobbelttjekke” retningslinjerne for gudstjenester den 18. december. Det førte til en skærpelse, som blev udmeldt den 21. december.

“Så mente jeg faktisk, at jeg havde gjort, hvad jeg kunne, for at være sikker på, at kirkerne havde noget at holde sig til. Men det er virussen bare ligeglad med,” sagde hun på samrådet.

To dage senere – den 23. december – blev Kirkeministeriet ifølge Joy Mogensen telefonisk orienteret om, at regeringens såkaldte indsatsgruppe samme morgen var blevet forelagt en ny undersøgelse af den britiske mutation af coronavirussen, og at sundhedsmyndighederne på den baggrund ville komme med yderligere skærpelser af retningslinjerne for gudstjenester.

Hun betonede flere gange under mødet, at det ikke var Kirkeministeriet, men sundhedsmyndighederne og regeringens indsatsgruppe, der besluttede at ændre anbefalingerne den 23. december.

Telefonopkaldet til Kirkeministeriet indløb ifølge ministeren, kort før de nye retningslinjer blev meldt ud på et pressemøde med sundhedsmyndighederne.

En myte, at skærpelserne var en politisk beslutning

Under de omstændigheder handlede ministeriet både hurtigt og hensigtsmæssigt, mente Joy Mogensen, for hverken hun eller andre i Kirkeministeriet havde haft “synske evner” til at forudse den britiske variants udbredelse.

“Det betyder selvfølgelig ikke, at jeg er blind for, hvor helt vildt frustrerede det har været over hele det danske land – også i Kirkeministeriet - at de her retningslinjer kom så sent.

Kirkeministeren afviste “de myter, jeg har mødt derude”, om at skærpelserne skulle have været politisk initieret. Hverken underskriftsindsamlinger eller kirkefunktionærernes bekymring havde haft nogen indflydelse på beslutningerne:

“Det vil jeg godt sætte en tyk streng under. Indsatsgruppen og sundhedsmyndighederne handlede, fordi de fik en analyse af den britiske mutations udbredelse i Danmark.”

"Det var hverken mig eller biskopperne, der aflyste julen. Det var corona."

Biskoppernes beslutning at anbefale aflysning

På spørgsmålet, om det kunne tolkes som dårlig ledelse at udsende en vag anbefaling den 23. december, svarede Joy Mogensen, at det hverken var hendes eller sundhedsmyndighedernes anbefaling at aflyse gudstjenesterne. Det var biskopperne, der anbefalede det, med opbakning fra præste-, provste- og menighedsrådsforening.

“Folkekirken er ved lov forpligtet på at holde gudstjeneste på alle søn- og helligdage, så det ville kræve særskilt lovhjemmel, hvis kirkeministeren skulle aflyse faste gudstjenester,” sagde hun og forklarede, at kun præst og menighedsråd i enighed kan aflyse en gudstjeneste – hvis biskoppen giver tilladelse.

Den tilladelse gav biskopperne på forhånd med deres anbefaling den 23. december, sagde kirkeministeren, som bakkede biskoppernes beslutning op.

Men hun lagde på samrådet vægt på, at hun allerede om aftenen den 23. december på Kirkeministeriets hjemmeside havde påpeget, at det stadig var muligt at gennemføre gudstjenester efter de skærpede retningslinjer.

Kirkeordfører: Blev kirkeministeren overrulet af indsatsgruppen?

Kirkeordfører for Venstre Louise Schack-Elholm mente, at biskopperne havde truffet beslutningen “med hånden bundet på ryggen.”

“Jeg er overbevist om, at minister og ministerium har gjort alt i den bedste mening, men ikke desto mindre virker det, som om man er blevet  overrulet af regeringens indsatsgruppe,” sagde hun.

“Nej, jeg føler mig ikke overrulet,” svarede ministeren.

“Jeg føler mig rådgivet, vejledt og rigtigt meget passet på af indsatsgruppen. Det er nok mest Joy, der taler der, men jeg vil faktisk også gerne sige det som minister. Jeg føler mig til gengæld overrulet af en virus.”

Louise Schack-Elholm ville gerne vide, hvem der sidder i regeringens indsatsgruppe.

“Jeg tror ikke, jeg har den præcise medlemsliste af indsatsgruppen, men jeg kan fortælle overordnet, hvem der sidder der,” sagde Joy Mogensen – og nævnte de sundhedsfaglige myndigheder, rigspolitiet, Finansministeriet og Erhvervsministeriet.
 

Det ved vi om forløbet op til aflysningen af julens gudstjenester

Den 16. december:

Kirkerne er ikke omfattet, da regeringen annoncerer den mest omfattende nedlukning siden foråret 2020. Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm forventer, at gudstjenesterne vil blive gennemført “fint og ansvarligt”.

Den 18. december:

Spørgsmålet om det forsvarlige i at holde juleaftensgudstjenester debatteres i en række medier og flere underskriftsindsamlinger imod aflevere til regering. Kirkeminister Joy Mogensen beder sundhedsmyndighederne vurdere, om de gældende retningslinjer er tilstrækkelige.

Den 21. december:

Kirkeminister Joy Mogensen præsenterer sundhedsmyndighedernes skærpede anbefalinger for gudstjenester: Gudstjenester bør højst vare 50 minutter, og fællessang bør undgås. Det vil ifølge sundhedsmyndighederne betyde, “at risikoen for smittespredning ved overholdelse af de skærpede retningslinjer mindskes betydeligt.”

Den 22. december:

Sundhedsminister Magnus Heunicke tweeter, at epidemien er vigende.

Den 23. december:

Statens Serum Institut udsender risikovurdering af den britisk mutation: “For nuværende ser de implementerede tiltag i Danmark, uanset tilstedeværelsen af virusvarianten, ud til at være effektfulde og have bremset smittespredningen.”

Efter et møde i regeringens indsatsgruppe samme morgen ringer Sundhedsministeriets departementschef Per Okkels til Kirkeministeriets departementschef Christian Dons Christensen og fortæller, at anbefalingerne for gudstjenester vil blive skærpet på baggrund af undersøgelsen: Højst 30 minutters varighed og uden salmesang. Det gælder “indtil videre”. Skærpelsen annonceres på et pressemøde med sundhedsmyndighederne kort efter.

Sidst på eftermiddagen lillejuleaften bliver folkekirkens taskforce briefet af Kirkeministeriet om de skærpede retningslinjer, som Kirkeministeriet vil sende ud samme aften. Det får folkekirkens biskopper og menighedsrådsforening til at anbefale en aflysning af frygt for, at kirkerne ikke kan nå at indrette sig efter de nye retningslinjer.

Den overvejende del af kirkerne i Danmark følger anbefalingen. Først efter helligtrekonger holder alle kirker fysiske gudstjenester igen under de skærpede retningslinjer.

Redaktør: Hvem aflyste julens gudstjenester?
Mandagsnyhedsbrevet

Redaktør: Hvem aflyste julens gudstjenester?

MANDAGSNYHEDSBREVET: Det var folkekirkens biskopper og menighedsrådsforeningen, der besluttede at aflyse julens gudstjenester. Men hvilken rolle spillede regeringen, da anbefalingerne for gudstjenesterne blev strammet to gange på 36 timer i dagene op til jul?