Arrangement

Sangen har vinger - sommerkor for voksne

Rønde Højskole Sangen har vinger er et kursus for alle, der har lyst til at synge i kor og opleve den fælles glæde ved at synge sammen. Kurset er arrangeret i samarbejde imellem Folkekirkens Ungdomskor og Rønde Højskole, der ligger i smukke omgivelser tæt ved Nationalpark Mols Bjerge.

Kor, stemmetræning og sangteknik:
Deltagerne vil ugen igennem blive undervist af de dygtige og erfarne korledere Brian Stenger Poulsen og Anne Lise Quorning. De har sammensat et skønt repertoire af sange, salmer og korsatser, der opføres som en god og humørfyldt optakt til festaftenen. De står også for undervisning i stemmetræning og sangteknik. Alle får glæde af begge korledere, og programmet vil være fleksibelt og tilpasset deltagernes korerfaring og stemmetype, så vi udvikler os både som kor og individuelle sangere.

Foredrag, udflugter og koncert:
Hver dag begynder med morgensamling ved Rønde Højskoles engagerede lærere, og på programmet er også sangaften og inspirerende foredrag ved bl.a. forfatter Erik Lindsø og komponist Jesper Gottlieb. Derudover byder ugen på koncert med Sct. Peders Koncertkor, højmesse i Jyllands rundkirke, Thorsager kirke, hvor vi er ’kirkekor for en søndag’ og aftentur med bus til Mols Bjerge.

Et korkursus for alle!
Kurset er for alle, der har lyst til at synge – både øvede korsangere og begyndere. Deltagerne behøver ikke at kunne læse noder, men skal have mod på at synge flerstemmigt og på at lære nyt repertoire. Vi glæder os til at byde velkommen til en uge på højeskole med masser af sang og musikalsk fællesskab! Janni K. Østergaard, højskolelærer Sara Nørholm, Folkekirkens Ungdomskor

Sted
Rønde Højskole
8410 Rønde
Tid
Startdato:
Slutdato:
Kontakt/ansvarlig
Janni Østergaard
jo@rhe.dk
20310561
Kilde
Kirkekalenderen
Mere information
Læs mere om begivenheden